onsdag den 18. august 2010

Cheesecake med ingefærbund (II)...

Wuhu, min cheesecake havde sat sig fint og var nem at skære af. Så var det sidste trin at finde på noget at komme ovenpå. Jeg havde overvejet at lave både gelé og rabarberkompot, men havde faktisk allerede noget i køleskabet der kunne bruges.

Et glas amarenakirsebær i lage *savle* og en hjemmekogt jordbær/abrikossirup med vanille.

I dag skulle jeg så forsøge at prøve kræfter med molekylær gastronomien. Jeg ville nemlig prøve at lave 'jordbærkaviar' til at toppe cheesecaken med. Tja bum, det gik så ikke alt for godt (læs: overhovedet ikke). Der er alt for meget kalk i vandet her til at kemikalierne vil arbejde sammen. Vi får jo desværre vores vand fra 'Viby Kalkværk'. Med den dosis D-vitamin jeg tager, kan jeg faktisk optage og dække mit daglige kalkbehov ved at drikke 2 liter vand fra hanen. Er det ikke vildt? Nu vil jeg anskaffe mig noget demineraliseret vand og forsøge igen. For det må da kunne lykkedes.

Ibber er ikke til kirsebær og da slet ikke amarena. Hun fik derfor sin med lidt jordbærsirup på. Jeg fik selvfølgelig min med amarena og det var godt nok lækkert - men ikke alt for pænt. Lagen var nemlig brun. Det var godt nok ærrrrrgerligt - så blev jeg jo nødt til at skulle ha' endnu et stykke senere på dagen. For der SKULLE jo et billede til.

Amarenakirsebær smager så aromatisk og kraftigt at de fleste tror at smagen er kunstig. Der skal derfor ikke så mange til for at smage igennem. Jeg dækkede først med lidt jordbærsirup og pyntede først forsigtigt med 4 stk. (Sorte oliven? Tak Vita, din frue har en god humor).

Men så tog det alligevel overhånd og før jeg fik set mig om, var hele stykket dækket. Sådan kan det jo gå!

Oh la la....det var altså guf. Men småkagerne er godt nok stærke. Næste gang vil jeg bruge nogle andre, måske kanel/kandissmåkagerne a'la Bastogne fra Urtekram?

Aftensmad blev det skam også til i dag. Den estragonkylling jeg stegte i søndags, havde lige et ekstra måltid gemt i sig. Først var den helstegt, så biksemad og nu til sidst suppe. En økologisk kylling (1500 g) til 150 kr rækker dermed til 3 hovedmåltider for 2 personer. Der er 25 kr pr person pr måltid. Der kan de fleste da vist være med.

Jeg kogte en fond på skroget i går, sammen med en pose frosne grøntsagsrester fra fryseren + 2 laurbærblade og 15 sorte peberkorn. Den kogte først i 1 time, blev derefter siet, kogt ind og smagt til med salt. I dag blev den så bare varmet op og tilsat fyld. Fyldet bestod af kyllingekød fra skroget, lidt grøn blomkål, friskbælgede ærter, 2 kartofler og 2 gulerødder i små tern.

Det hele blev kogt på suppen i et par minutter og så var der mad. Uhm, en herlig sommersuppe.

Jeg har truffet en beslutning - det bliver et 'nej tak' til familiefesten. Mavefornemmelen siger at det er den rigtige beslutning. #GutfeelingWIN. Hmm, skriver man mon for meget på Twitter når man begynder at lave hashtags på sin blog og i sms'er?

11 kommentarer:

  1. Nammenam! *must have cheesecake soon*

    SvarSlet
  2. Ja, een økokylling rækker langt og så smager den jo af meget mere!
    Købte engang en stor "velfærdskylling" hos Aarstiderne og den gav en middag til 11 personer (+ rester!)

    Mmnnn...kirsebær...

    SvarSlet
  3. Ohhh kære mad-gudinde; Vil du åbenbare en opskrift på en hjemmekogt jordbær/abrikossirup med vanille. :O) På forhånd tak og ærbødigst! En meget lækkersulten fan
    :O)

    SvarSlet
  4. Din cheesecake ser helt fantastisk ud! Jeg har kun smagt det få gange, men det er vildt lækkert :-)

    Solskinsklem fra Nordsjælland :)

    SvarSlet
  5. Endnu mere nam til den iforvejen alt for lækre ostekage. Savle på tastatur.
    Med kylling kan man meget - min blev til burgerfyld i går.
    Knus
    s

    SvarSlet
  6. Kære Malou

    Det ser bare super skønt ud. Og nu har du givet mig lyst til hønsekødsuppe :)

    Kh Nadia

    SvarSlet
  7. Ej, Bastogne bliver da ALT for sødtsødthvineitændernesødt....tror jeg. Men jeg synes så også, at ingefærsnapperne var tha Bomb!

    Tak for dejlig kage!

    SvarSlet
  8. Cheesecaken ser virkelig lækker ud!
    Kunne du ikke blande ingefærsmåkagerne med en mere neutral småkage/kiks, så det ikke bliver så koncentreret? Så får du ingefærsmagen med måde.

    SvarSlet
  9. @Piskehaps - Uh, det var det pureste nammenam. Det må da også være lige noget til din amerikanermåned? God f.eks til jyske gæster :-D

    @Bibbi - Den er bestemt pengene værd! Wow, 11 personer - jeg er fuld af imponade :-D Åh ja, kirsebær....guffenuf.

    @Stinne - Kære Stinne, den slags smiger går rent ind. Opskriften ligger klar på den anden blog til dig ;-)

    @Madame - Tusind tak skal du ha' :-) Den var syndig og god. Varme solskinsklem :0)

    @Signe - Tak, den var også lige til at savle over :-D Det lyder som god anvendelse af en rest kylling. Knus

    SvarSlet
  10. @Kære Nadia - Tusind tak skal du ha' :-) Det er vel ikke det værste at ha' lyst til ;-) Kh

    @Ibs - Hmm, måske har du ret - med der skal prøves engang. Godt du kunne lide kagen. Velbekoms :-D

    @Signe - Tak skal du ha' :-)

    @Kari - Tak skal du ha' :-) Det lyder som en god ide at blande dem med andre småkager. Jeg vil se hvad jeg kan støve op. Tak for idéen :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!