Tanker i et tog...

Klokken er mange og jeg sidder i et tog på vej hjem til Århus. Det har været en helt vild uge og jeg er fuldstændig fyldt op at oplevelser. Desværre er jeg blevet syg og har haft et par virkelig slemme dage. Men jeg vidste at det ville komme. Det er prisen for at deltage i Madbloggersymposium. Sådan er 'reglerne' desværre med fibromyalgi. Det er en ligning der skal løses og der vil altid være et gabende minus til sidst. Men jeg fortryder ikke et sekund at jeg tog af sted. Det var en utrolig god oplevelse og en uvurderlig mulighed for at møde andre madbloggere. Desværre fik jeg ikke hilst på alle dem jeg gerne ville og det piner mig lidt her bagefter. Det var bestemt ikke af ond vilje at jeg ikke fik hilst på flere. Min sociale muskel blev bare mere og mere slap efterhånden som lørdagen skred frem. Jeg skulle bruge rigtig mange kræfter på overhovedet at holde mig oprejst. Signe sad heldigvis lige ved siden af mig hele dagen og var god til at ae mig lidt i nakken når det blev for slemt. Jeg vil skrive noget mere om weekenden i de kommende dage. Skal lige ha' styr på billederne og tankerne først.

Jeg vil dog gerne med det samme sige tak til Rasmus Holmgård og Marie Sainabou Jeng for at stable det hele på benene. Det var en rigtig godt arrangement og jeg håber at vi alle ses igen til næste år.

Og så til lidt sushi:

I fredags mødtes jeg med Hanne K på hovedbanen og vi tog sammen til Roskilde for at møde Piskeriset. Hun havde gavmildt tilbudt at huse os to jyder i weekenden. Som en del af værtindegaven inviterede vi hende ud og spise sushi til frokost. Det blev på wabiwabi som Piskehapsen selv anbefalede.

Uhm, vi skulle selvfølgelig ha' lune edamamebønner med salt og citron.

Og så fik vi bare den billigste frokost sushi jeg nogensinde har fået (15 stk for blot 129 kr). Det var et fund til de penge. Først blev der knipset løs - så blev der spist løs.

Det blev også til en omgang sushi i Søsterboblen. I dag har vi spist aftensmad på YaYa inden jeg blev kørt til toget. Det var 4. gang vi spiste der og kvaliteten holder. Så bor du i Brønshøj eller omegn kan jeg kun anbefale at spise der - det er value for money!

Deres tun smelter på tungen.

Og så var der lige den her trio. Uramakier med krabbe, laks og surimi.

Og de her basser med snekrabbefyld og 'drys' af tobiko (som jeg ELSKER). For sørensen hvor var de gode.

Oh la la....crispy ebi (tempurastegt kæmpereje). Det var rigtig god mad at rejse hjem på. Det lykkedes mig lige at spise en tilpas mængde. Men hvor er det svært når man nu må spise alt det man kan.

Der er stadig 90 minutter til jeg er i Århus. De næste par dage skal jeg bare slappe af og lave meget lidt. I morgen skal jeg dog ud og spise frokost - det er research til bloggen. Jeg vil ikke sige hvor det er, men blot røbe at det er i Storcenter Nord.

Nu vil jeg lukke computeren ned og bruge dagens sidste kræfter på at bladre igennem Ud & Se. Ida Davidsens smilende ansigt pryder forsiden og jeg er nysgerrig på at læse mere om hende og hendes smørrebrød. Vi ses :-)

Legefrokost...

Madbloggersymposium 2010 bød på en masse fede oplevelser. Dem vil der komme meget mere om i de kommende dage. Det var meningen at dette indlæg skulle ha' været skrevet i går til selve symposiet, men min lille computer nægtede simpelthen at logge på stedets netværk. Derfor kunne jeg kun uploade det lille billede af dåsen fra min HTC Desire.

Frokosten blev leveret af Beta som er kokken Mads Nybros hjernebarn. Maden var en pivfræk oplevelse, en legefrokost hvor sanserne blev udfordret og pirret. Mads var med via Skype og da teknikken endelig ville makke ret, fik vi en gennemgang og forklaring på hvad og hvordan vi skulle spise frokosten. Og hvad fik vi så?

Makrelguf eller måske fransk leverpostej? Vi fik befaling på at dumpe dåsen (tø hø) i en stor zinkbalje med kogende vand og glemme alt om den i ca 15 minutter.

Ta dah.....dåsen gemte på en lille thai-suppe lavet på muslingefond. Der lå en enkelt udon-nudel og svømmede, klar til at fiske op med de medfølgende pinde. Det var smæk for skillingen i smagen fra chili og ingefær. Virkelig lækker, omend ALT for lille en dåse. Signe og jeg ville gerne ha' delt en liter, for det var lige noget for os.

Ud over suppen, bød frokosten også på 2 rustikke boller og en tube, en bøtte og en pose med en pind.

Bøtte indeholdt lidt hjertesalat. Man skulle så selv tilsætte 'dressingen' der var en rygeosteskum fra en siffon. Super kombination med det sprøde friske og det røgede cremede.

Tuben bød på 'spread' af foie gras/brændt kartoffel. Syndig og god.

I posen fandt man desserten, der bestod at hindbærmarcipan overtrukket med hvid chokolade. Der var også popkornstøv med vanille i bunden af posen. Det skulle bruges til at nulstille smagsløgene inden den efterfølgende chokoladesmagning.

Tak for mad!

Nu vil jeg hive nogle ekstra kræfter frem fra den hemmelige gemmer og endnu engang drage mod København sammen med Piskeriset og Hanne K. Dagens program byder på Grønch (grøntsagsbrunch), madmessen eat2010 og releaseparty på det nye madblad Copenhagen cooking.

Guf i dåse...

En del af dagens frokost kom i en dåse. Læs med i morgen når indholdet røbes.

Blogtræf på Himmelbjerget...

Så, nu sidder jeg i en lun stillekupe på vej til Sjælland og den ventende Søsterboble. Regnen pisker mod ruderne og landskabet forsvinder hastigt afsted derude. Det var ellers lige før jeg var nødt til at aflyse. Jeg har ikke været så slemt plaget af fibromyalgien længe, som jeg er i disse dage. ALT gør ondt. Det at vaske hår, pakke kuffert og smøre madpakke var næsten uoverskuelige projekter. Men jeg har fundet ud af at jeg har godt af at komme ud og opleve noget. Og det gjorde jeg i søndags.

Himmelbjerget var målet for et blogtræf arrangeret af Vita og Anne. Selv om vejrudsigten ikke så for lovende ud, stod den på picnic og hygge på 'bjerget'. Og den ekstra bonus var: jeg skulle hverken ud og rode rundt i trafikken eller lave madpakke! Familien Gok gokkelok hentede, bragte og fodrede mig med skønneste wraps. Super koncept! Jeg blev bare bedt om at medbringe 'lidt sødt'.

Det blev til lidt kanelsmåkager (mildere end Bastogne og potentiel cheecekagebundskandidater), grønne stenfri druer og en økologisk melon.

Så kunne jeg også få indviet min fine skovturs-kasse fra Rice. Min intention om at bage en kage blev fuldstændig skudt i sænk af fibroen, så jeg greb en nem nødløsning.

Jeg kunne ikke engang piske en pulverdej sammen, så det blev en færdigblandet 'chokoladekage' fra Maizena der røg i vognen.

De her mini marshmallows bruger jeg mest til varm kakao, men de passede helt fint ind her. Halvdelen af dejen blev fordelt i 7 forme, fik lidt marshmallows på og blev dækkede med resten af dejen.
De blev faktisk ret gode. Lette, luftige og med en ret god, ikke for sød chokoladesmag. Erna Marie var i hvert fald begejstret.

Hun er altså bare sådan en sød bette pige. Nem og sjov. Jeg ved at mit ry som børne-, hunde-, jule- og ostehader har trange kår i disse tider. Men jeg er altså stadig ikke glad for hunde og skimmeloste! Der blev grinet, spist og hygget i det forbavsende gode vejr. Det er altid sjovt at møde nogle nye bloggere IRL og snakken gik lystigt på kryds og tværs. Sidst på eftermiddagen dryssede folk hvert til sit igen og vi blev enige om at gentage succesen igen til næste år.

Vita og jeg gik et smut op til tårnet. Vinden var ganske frisk, men jeg ville gerne lige ha' udsigten med hjem på nethinden.

Det er utroligt så meget mine mentale batterier blev ladet op af at gå de 100 m derop. Sikke en udsigt.

Jeg vil ikke sige at jeg savner at bo på Silkeborgkanten, men det var nu ganske rart at være tilbage for en stund.

Og så var der brombær. Jeg har et lidt mærkeligt forhold til vilde brombær. De er smukke og velsmagende, men gør mig også lidt sørgmodig. Min fars kiste var nemlig pyntet med vilde brombærranker, som jeg stirrede på under hele begravelsen. Disse var dog uden for min rækkevidde, så jeg måtte nøjes med at zoome godt ind og kigge længselsfuldt efter dem.
Og dog, for Vita sprang over hegnet og plukkede en lille håndfuld af de eftertragtede bær til mig. Åh, så glad jeg blev. Og så gik det hjemad. Jeg var dog så træt i bilen at jeg næsten ikke kunne følge med i samtalen. Gik også fuldstændig omkuld på sofaen og kom ikke videre den dag.

Jeg tog afsted i regntøj, med paraply og gummistøvler. Men vejret tog sig sammen og hældte solskin ned over os. Naturligvis resulterede det i et fikst 'krabbe-look' i dagene der fulgte. Tsk, tsk - skal lære at ha' solcreme i tasken.

Nu er jeg snart fremme på min destination og skal springe (well, humpe) i favnen på min ventende søster. Vi skal ud og købe en nakkefilet, som skal marineres i den BBQ-sauce jeg har med hjemmefra. For i morgen skal vi nemlig lave pulled pork i Søsterboblen. Oh yes, på grill og alt muligt. Det skal nok blive godt.

De sidste dampe...

Der bliver ikke skrevet om blogtræffet i dag. Jeg er totalt flad og har fibro-overload. De få kræfter jeg har kunne skrabe sammen er brugt på at pakke min kuffert. I morgen damper jeg over til min søster og holder søsterboble med hende. Så kan jeg hvile ud derovre og samle kræfter til weekendens udskejelser. Det bliver helt vildt fedt at skulle møde så mange andre madbloggere, så jeg håber at jeg når at få hevet noget overskud frem. Ellers må jeg tage det som det kommer.

Måske kan jeg blogge lidt i toget i morgen. Jeg har heldigvis fået plads i stillezonen, så det skulle gerne blive en afslappende og rolig tur. Der ligger så mange spændende, lækre og inspirerende indlæg og venter i blogland. Jeg er håbløst bagefter og håber at jeg kan få lidt tid til at læse op mens jeg er hos min søster. Nu må jeg hellere se at få pakket den kuffert. Det dur ikke at starte dagen i morgen med at stresse over det. Tjaw!

Xenoglossy...

"Xenoglossy er et begreb af yderst tvivlsom eksistens. Det betegner en form for tungetale, hvor personer i en trancelignende tilstand pludselig taler et sprog, de ellers ikke har kendskab til".

Sådan kan man læse her om navnet på den udstilling Aros viser med tegninger af Julie Nord frem til d. 21/11. Max og jeg var inde og se udstillingen i går. Vi har et af hendes billeder herhjemme og er fuldstændig vilde med hendes udtryk. Jeg så hendes udstilling 'From Wonderland with Love' i 2003 og har været hooked siden. Skulle nogen ligge inde med kataloget fra den udstilling, vil jeg meget gerne købe det. Det er nemlig udsolgt fra forlaget og jeg har ledt forgæves i mange år.

Living Hill, 2007

Julie Nord er fuldstændigt fortryllende krøllet i hovedet og frembringer de mest fantasifulde 'krydseduller' fra sindets fjerne afkroge. Udstillingen består af 5 rum med forskellige typer af billeder. I de første par rum finder man store sort-hvide tuschtegninger. De indeholder en detajlerigdom som tager pusten helt fra en. Der er virkelig noget at gå på opdagelse i. Jeg skal helt sikkert ind og se udstillingen igen, for der er meget mere gemt i de tegninger som jeg gerne vil finde.

The Hunter, 2008

Jeg har aldrig set hendes værker med farver før. De var virkelig dragende.

Untitled (The Paper Doll's House), 2010

Det her var min favorit på udstillingen. Jeg kan se så meget fed symbolik i det og kunne skrive en hel stil. Men tag selv på Aros, se det og dan din egen mening.

(ø. tv) Speaking in Toungues, 2008. (ø. th) House on a Hill, 2008.
(n. tv) The Strange Girl, 2008. (n. th) Séance, 2008.

Max var også helt opslugt og kunne ha' brugt flere timer på at se sig mæt. Men maverne rumlede, højere og højere, så vi sled øjnene løs og forlod modstræbende Aros. Vi købte dog kataloget på vej ud, klog af skade.

Vi valgte at spise frokost på Raadhus Kafeen, en af byens ældste spisesteder (etableret i 1924).
Max gjorde klogt i at vælge den stegte rødspætte med kartofler og persillesauce. Den var virkelig god. Selv var jeg mindre heldig med mine valg af 2 stykker smørrebrød.

Først fiskefilet med rejer. Modsat Maxs pandestegte fisk, var min hevet direkte op af 'den gylden brønd'. Fisken havde lidt frygtelig overlast af sit oliebad og fremstod mishandlet, tør og kedelig. Rejerne var fine, men blev ledsaget af snehvid fabriksmayonnaise. Der kunne godt ha' været kælet lidt mere for detaljerne der.

Mit 2. stykke smørrebrød: roastbeef med remoulade, peberrod og ristede løg. Anretningen havde godt nok lidt 'Kjelds Tivoli' over sig, men det er jo trods alt smagen der betyder noget. Efter at ha' fjernet den overflødige, og efter min mening malplacerede, pynt (persille og agurkespringere) gik jeg ombord i maden. Roastbeefen var korrekt stegt, rosa og saftig - men for tykt skåret til min smag. Peberroden var fin og de ristede løg ligeså. Men remouladen - endnu en skuffelse af det store. Det er utroligt at 'hjemmerørt' blot dækker over 2 industriprodukter der er rørt sammen. Nøj, hvor jeg fortrød at jeg ikke også at ha' valgt rødspætten.

I dag stod den så på blogtræf på Himmelbjerget. Men meget mere om det i morgen. Jeg er totalt kvæstet nu. Fibromyalgien er virkelig slem i tiden. Heldigvis hjælper det at holde mig i gang, flytte fokus og sørge for at få nogle gode oplevelser. Desværre sover jeg næsten ikke og har svært ved at ligge ned. I dag er det ekstra slemt, for jeg er så solskoldet som en kogt krabbe. Næsten 5 timer på Himmelbjerget har sat sine spor. Men jeg vil ikke klage - det kunne ha' stået ned i stænger. Nu vil jeg smøre med endnu en omgang after-sun og forsøge det der 'søvn'.

Mozzarella i sprød kurv af røget skinke...

Et af elementerne på gårsdagens ostetallerken var et forsøg på at indbage frisk mozzarella i røget skinke. Idéen opstod engang jeg manglede noget til en brunchtallerken, men jeg fik det aldrig afprøvet. Jeg er glædelig overrasket over resultatet og ser frem til at lave flere forskellige versioner i fremtiden.

Ægte parmaskinke koster kassen i vores lokale biks, så jeg valgte at bruge den her tyske variant i stedet.

Mozzarellaen drænes og duppes tør med lidt køkkenrulle og skæres i halve. Fedtkanten skæres af skinken, der går 2 skiver til ½ kugle ost. Placer osten på skinken og fold enderne op.

Jeg lavede en dobbelt fold, da jeg ikke vidste hvor stabil en 'kurv' osten havde brug for.

Det andet stykke skinkes foldes op om på den modsatte led og der bindes til med lidt køkkensnor. Vær omhyggelig med at få enderne til at overlappe.

Sæt fadet med de færdige kreationer i ovnen på 225°C på varmluft til de er færdige. Og med færdige, mener jeg at skinken skal være sprød og osten næsten flydende. De her fik ca 7 minutter.

Jeg mistede lidt ost til fadet, det var umuligt at holde det hele inde i skinken. Overvejer nu at sætte dem i papirforme til muffins næste gang. Lidt balsamico-reduktion og friskkværnet peber kom på toppen.

Det tog desværre lidt langt tid at få fotograferet og dækket bord, så osten kølede lige vel meget af inden servering. Den skal vist serveres rygende varm næste gang. Som så bliver i morgen, for der er en kugle mozzarella tilbage i køleskabet der skal bruges. Jeg vil også eksperimentere med at få skinken svøbt omkring osten i stedet for foldet. Nu får vi se hvad det bliver til.

I dag har jeg spist frokost med Signe på Soya 2. Jeg er så skuffet at jeg ikke engang gider at blogge om det. Kvaliteten af sushien og de varme retter var meget svingende, noget desideret dårligt. Stedet får dog en chance til når jeg kommer hjem fra København, men det bliver til aftensmad. Har de ikke oppet sig der, kommer jeg der ikke igen. Ærgerligt, for Running Sushi er sådan et godt koncept - hvis kvaliteten bare er i orden.

Næste fredag skal jeg også ha' sushi til frokost. Det bliver sammen med Hanne K og Piskeriset i Roskilde. Der er jo det store Madbloggersymposium lørdag og søndag i København. I den forbindelse har Piskeriset inviteret Hanne og jeg på weekend hos hende og det glæder jeg mig helt vildt til. Vi skal spise, snakke, grine og hygge til den store guldmedalje. Nu skal jeg bare lige ha' samlet nogle kræfter til det. Jeg rejser allerede over til min kære søster og søsterbobler med hende fra på tirsdag. Det skal nok give overskud og fornyede kræfter så jeg kan stå weekendens strabadser igennem.

Røget cheesecake med tomatgelé...

Jeg er virkelig i legehumør for tiden. Det vrimler med idéer og ting jeg gerne vil afprøve. Tiden er bare knap, for jeg rejser allerede til Sjælland på tirsdag. Så i dag skulle der leges i køkkenet for alvor. Da jeg lavede den lækre cheesecake fik jeg sådan lyst til at eksperimentere med at lave en salt version. Den skulle så enten være med hvidløgsflødeost, feta eller rygeost. Jeg troede selv at jeg havde opfundet noget innovativt og banebrydende gastronomi - indtil jeg googlede 'savory cheesecake' og fik 331.000 hits. WTF? Der blev jeg så straks pillet ned igen. Nå, men det skulle ikke forhindre mig i af udvikle min helt egen opskrift.

Jeg skrev til Sif og fortalte om mit projekt - fik straks en sms retur med teksten: "Hvornår skal jeg komme". Wuhu, så havde jeg en osteelskende testspiser i hus. Det skulle udnyttes, så jeg besluttede mig for også at afprøve en anden idé med noget mozzarella og røget skinke.

I can ze tha cheeze, but were iz tha burger?

Før jeg fik set mig om, var det blevet til en hel ostetallerken. Sif måtte nærmest sparke Iske af stolen, han troede nemlig det var ham der skulle være testspiser. Han blev klogere.

Det første forsøg udi salt cheesecake blev med min nye favorit, røgeosten fra Thrane.

Bunden blev lavet af 10 smuldrede Tuc-kiks og 1 spsk smeltet smør.

Jeg havde ikke så små forme, så mine serveringsringe på 8 og 10 cm måtte i spil. Jeg satte dem på et stykke bagepapir og forede dem på vanlig vis.

Kiksemassen blev fordelt og presset godt på plads. Da der ikke var fast bund var det besværligt at presse noget op af siderne, så det droppede jeg.

Og så til ostefyldet:

150 g cremefraiche 38%
100 g rygeost
1 tsk fuldkornssennep
Salt og friskkværnet peber
3 blade husblas

Pisk cremefraichen let og luftig. Rør osten blød og ensartet med lidt af den. Tilsæt sennep og smag til. Vend ostemassen i cremefraichen. Udblød husblassen i koldt vand i 5 minutter og smelt den med det vand der hænger ved. Jeg gjorde det i 6 sekunder i mikroovnen, men det kan også gøres i vandbad. Når husblassen er kølet lidt, blandes den med 2 spsk af ostefyldet og vendes så i resten.

Ostemassen blev straks fordelt over kiksebundene og sat på køl i et par timer, til de havde sat sig. Jeg lavede tomatgeléen så længe.

3 tomater blev befriet for skind og kerner. Normalt ville jeg skolde dem og flå skindet af, men disse var så modne at det kunne flåes af med hjælp fra en urtekniv. Tomaterne blev blendet *wroom wroom* og smagt til med salt, peber, 10 dråber hvid balsamico, 2 dråber agavesirup og ½ tsk Heinz ketchup.

Massen blev derefter kørt gennem en meget fintmasket sigte så det meste af pulpen kom fra. Derefter fik den 1½ blad husblas tilsat, udblødt og smeltet som beskrevet ovenfor.

Geléen blev fordelt over de små cheesecakes og den mindste fik lidt sorte oliven i ringe på også. De kom på køl igen og blev taget ud 1o minutter før spisetid.

Tja bum, kanten blev lidt ujævn - men ellers er jeg ganske godt tilfreds. Den med oliven viste sig desværre at være helt umulig at skære et pænt stykke af, så det blev kun den her der kom på tallerkenen.

Både Sif og jeg er enige om at den var et hit. Nu har jeg allerede en masse ideer til hvordan den skal videreudvikles. Jeg har en pivfræk kombi i ærmet, men den må vente til jeg kommer hjem fra Sjælland. Men jeg kan røbe så meget som at den bliver med røget laks.

Og så kom dagen hvor jeg serverede en ostetallerken til aftensmad. Ikke dårligt for en tidligere fanatisk ostehader, selv om det kun er milde ufarlige oste jeg har brugt. Yderst til højre er det lidt feta marineret i basilikum. I morgen blogger jeg om mozzarellaen. Ser den ikke også lækker ud?