Ud og hjem igen...

Jeg vågnede i morges med ønsket om at der skulle ske noget. Formen er god, men kun så længe at den bliver holdt ved lige. Jo flere smerter og jo mere ømhed jeg har i leddene - jo vigtigere er det at bevæge dem, dog uden at overanstrenge. Det har længe været mit ønske at besøge væksthusene i Botanisk Have og i dag skulle det være. Max var med på ideen og foreslog at vi cyklede derop. Google Maps kunne oplyse at der var en tur på 7, 2 km - hver vej. Det syntes jeg var lige i overkanten af hvad jeg kunne klare, men jeg lod mig overtale til at gøre forsøget. Jeg kunne jo altid sætte cyklen og tage en bus hvis det blev for meget. Men vejret var godt og vi tog den med ro og nød turen. Jeg klarede at cykle hele vejen og var rigtig godt tilfreds med mig selv.

Væksthusene set ovenfra. (Foto: H. C. Steensen). Det er ved at være sidste chance hvis man vil besøge stedet. Den 1/9 lukker husene for publikum og der sættes en gennemgribende renovering i gang. Der bliver først mulighed for at se det færdige resultat engang i løbet af 2012.

Af samme grund er mange af planterne allerede sat i potter så de er nemmere at flytte. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har haft en kaktus-fetish og på et tidspunkt havde over 100. Og jeg skal love for at jeg her fik min lyst styret - i det ene væksthus var der kaktusser overalt!

Jeg var fuldstændig vil med alle de store. Nøj, hvor var de skønne.

Den her var jeg specielt vild med. Men den var godt nok noget af et monster. Max står ca ½ meter bag den, så det viser hvor stor den er. Jeg tog en masse billeder i de forskellige væksthuse, de kan ses her.

I hus 5 (den tropiske regnskov) der er ca 1.000 kvadratmeter i grundplan, findes der et bassin med vandplanter. Disse kæmpeåkander kan bære vægten af et barn på 2-3 år.

I den anden side af bassinet fik jeg øje på noget interessant. 'Oryza sativa' som vi kender som ganske almindelige hvide ris.

Foran var der nogle små fine vandplanter der hold sig selv flydende med luftfyldte stængler. Da jeg lænende mig frem for at tage et bedre billede fik jeg øje på noget guldglimmer nede i vandet.

Yikes, det viste sig at være en lille piratfisk med et ret så imponerende tandsæt.

Den virkede meget ivrig efter at æde mig rå. Se lige hvor den griner smørret! Dens øjne sagde: "Saftige klidmoster, jeg må gnave lidt i dit fedtmarmorerede lår - kom straks her ned".

Da vi havde set alt i væksthusene var det blevet frokosttid. Hmm, hvad skulle vi dog finde på? Sandwich, rullekebab eller måske frokost på en cafe?

Nope, det skulle være sushi på Sushi+! Jeg er næsten overbevist at der var piratfisk i makirullen nr 2 fra venstre i 2. række. Enten det eller spicy tun - man kan aldrig være sikker.

Vi cyklede langsomt hjem og så var jeg også helt færdig. 14, 4 km på en dag er super godt gået hvis jeg selv skal sige det. Det gør faktisk mest ondt i hænderne at at holde på styret......og lidt i måsen af at sidde på sadlen. Men knæene jubler over at være blevet brugt. Vidste du at den væske der smører et led kun dannes ved bevægelse? Aftensmaden skulle ha' været fyldt squash, men jeg magtede kun lige at lave fyldet. Vi spiste et stykke brød i stedet. Jeg er meget træt, men glad - det har været en rigtig god dag.