Status over uge 30 - på godt og ondt...

Sikke en uge. Der er sket noget hver eneste dag. Jeg har både været SÅ glad og SÅ ked af det. Det er blevet til ikke mindre end hygge med 4 veninder, 3 biografture, 2 restaurantbesøg og 52 km på cyklen (fra lørdag til fredag).

Mandag: 'Hviledag', som lige i tiden betyder ingen cykeltur.

Udviklede en ny opskrift på fyldt squash med souffleret feta-top. Opskriften findes her. Fed dag. Biograftur (Soul Kitchen) og tehygge på Cafe Englen med Hanne Z bagefter.

Tirsdag: Bytur med Hanne K. Ingen cykeltur, men god motion af både ben- og lattermuskler.

Hanne hentede mig her allerede kl 10.30 og så satte vi kursen mod Metro. Sådan et par madnørder som os fik hurtigt et par timer til at gå derude. Det er fuldstændig overvældende med alle de spændende madvarer i så store portioner. Hanne er mindst lige så vild med sushi som jeg er, så vi gik helt fra koncepterne da vi fandt de her pakker Tobiko i en fryser. Nu skal vi bare ha' udtænkt en plan for hvordan vi får sådan en delt og transporteret hjem uden den går til.

Efter at ha' købt et par uundværlige småting kørte vi ind til midtbyen og satte bilen. Først skulle vi.....surprise... ha' sushi til frokost og det blev på gode gamle Sushi+. Vi fik begge en omgang edamame med salt og citron + deres frokosttilbud med 8 blandede makiruller.

Vi nuppede lige en ekstra hosomaki pr mand, for vi var temmelig sultne. Hanne fik med avocado og sesam, jeg valgte laks med hvidløg. Fisken var vendt i tørret, pulveriseret hvidløg og smagen var simpelthen henrivende. Den skal jeg godt nok ha' fremover.

Efter frokosten tog vi den store bytur. Jeg besluttede mig for at vise Hanne nogle af mine favoritsteder. Først tog vi i Far East Trading, som har alt hvad hjertet kan begære at ingredienser til det asiatiske køkken. Derefter gik vi ned af strøget, nød det gode vejr og daldrede på må og få. Vi brugte også lang tid i Salling Super, som er et slaraffenland af delikatesser, luksusprodukter og økologiske varer. Den sidste butik vi besøgte var Kunst og Køkkentøj. Her var vi begge klar til at flytte ind. Det ville være nemmere end at slæbe alt det hjem vi gerne ville eje. Nøj, hvor var vi ved at være møre til sidst. Inden vi gik tilbage til bilen havde vi dog lige et stop til på ruten, ParadIS på Nørreallé. Hanne skulle simpelthen udsættes for deres lakridsis som hun heldigvis syntes var et hit. Tak for besøget, Århus og jeg glæder os til at se dig igen!

Onsdag: Den store cykeldag. Det blev til hele 21,5 km.

Signe inviterede mig med i biffen (Metropol) og se An Education. Fra Viby til Trøjborg på cykel, kunne jeg mon det? Jeg hoppede fro på cyklen og tilbagelagde de 9,4 km på blot 38 minutter. Nøj, hvor var jeg stolt af mig selv lige der. Filmen var lige nøjagtig det jeg havde forventet, hverken mere eller mindre. Jeg vil ikke skrive mere om den, for det jeg har at sige er allerede skrevet lige her.

Bagefter cyklede vi ned på Sct. Oluf og spiste aftensmad. Og der ligger den så, min banemand, 'klokken 10' på tallerkenen. Jeg kan simpelthen ikke tåle kammuslinger mere - og det har jeg nu igen lært på den hårde måde. Jeg har haft en god snak med ejeren, som endda tilbød mig pengene tilbage. Men det sagde jeg pænt nej tak til, da det jo ikke var maden men mig den var gal med. Det var ellers en rigtig lækker forret der også bød på 'pil-selv' rejer med aioli, fersk laks, en hjemmelavet blækspruttering og sprød salat. Det blev til en masse snak og hygge, vin og fnis. Signe havde lige været på ferie i Italien og fortalte om alt det spændende mad hun havde fået dernede.

Hovedretten var et fund til de penge. (Undskyld det overbelyste billede, ved ikke lige helt hvad der skete der). Et pænt stykke oksefilet, stegt lige som jeg kan lide det. Tilbehøret var også veltilberedt og lækkert: nye faste kartofler, sauteret spidskål, lidt gulerod og kantareller i flødereduktion.

Desserten var simpel og skøn. Rabarbertrifli med hjemmebagte makroner, fløde og friske jordbær. Åh, mums. Vi cyklede ud af Silkeborgvej, krammede farvel og cyklede derefter i hver sin retning. Og så begyndte min værste tur hjem nogensinde. Jeg havde mavekramper og tænkte bare på at komme hjem i en fart. Da jeg nåede til Ringgaden kiggede jeg ned og fik øje på broen. Den magtede jeg ikke lige, så jeg fortsatte af Silkeborgvej helt ud til Viby Ringvej og hjem af den. Det blev en lang ond tur på 12,1 km i silende regnvejr. Jeg var helt forkommen da jeg kom hjem og skyndte mig langsomt op af trappen. Derefter besteg jeg straks porcelænstronen, hvor jeg så holdt hof det meste af natten med en spand i skødet. Good times!

Torsdag: 12, 2 km på cyklen.

Jeg begyndte at få det bedre torsdag morgen og fik endda sovet et par timer. Da jeg stod op ved 11 tiden følte jeg mig frisk nok til at cykle ud og drikke te hos Sif. Det er sjovt som mine knæ kan lokke med mig. De tiggede ligefrem om en cykeltur. Efter jeg begyndte at få Dolol (kunstigt morfin) som depotmedicin og ekstra D-vitamin har jeg kunne optræne lidt udholdenhed. Det har virkelig givet pote. Ikke bare på det generelle smerter (som jeg jo aldrig helt kan slippe for) men også på humøret. Det giver virkelig luft og frihed at kunne cykle mig en god tur og vide at jeg gør noget godt for mig selv. Siden Roskilde er det endda lykkedes mig at tabe 5 kg, så jeg føler at nu går det endelig den rigtige vej.

På hjemturen havde jeg en rigtig grim oplevelse, der gjorde mig rigtig ked af det. På cykelstien blev jeg overhalet af to 'smarte' cykelryttere. Den ene sagde: "Hum dig så fede", den anden "Ha, du skal trampe noget hårdere i de pedaler hvis det skal ha' nogen effekt". Jeg blev først hvidglødende af raseri og råbte meget højt (Pikansjos er forresten et fortræffeligt, men undervurderet skældsord). Så snart de var uden for hørevidde kom gråden dog og jeg måtte stå af cyklen. Så stod jeg der og tudbrølede helt alene. Helt ærligt, hvor ufølsom kan man være. Hver gange jeg ser en buttet sag på en cykel tænker jeg da "Godt for dig - du gør en indsats selv". Jeg hader at det går mig sådan på. Jeg burde lade den slags bemærkninger prelle af, men hvordan lærer man det? Jeg fortalte Sif om hvad der var sket og hun skrev det her. Er de to spader bange for selv at blive overvægtigt og det er så det de projicerer ud på mig?

'Real life Barbie' (foto lånt her)

Sikke en uge altså!