Status over uge 30 - på godt og ondt...

Sikke en uge. Der er sket noget hver eneste dag. Jeg har både været SÅ glad og SÅ ked af det. Det er blevet til ikke mindre end hygge med 4 veninder, 3 biografture, 2 restaurantbesøg og 52 km på cyklen (fra lørdag til fredag).

Mandag: 'Hviledag', som lige i tiden betyder ingen cykeltur.

Udviklede en ny opskrift på fyldt squash med souffleret feta-top. Opskriften findes her. Fed dag. Biograftur (Soul Kitchen) og tehygge på Cafe Englen med Hanne Z bagefter.

Tirsdag: Bytur med Hanne K. Ingen cykeltur, men god motion af både ben- og lattermuskler.

Hanne hentede mig her allerede kl 10.30 og så satte vi kursen mod Metro. Sådan et par madnørder som os fik hurtigt et par timer til at gå derude. Det er fuldstændig overvældende med alle de spændende madvarer i så store portioner. Hanne er mindst lige så vild med sushi som jeg er, så vi gik helt fra koncepterne da vi fandt de her pakker Tobiko i en fryser. Nu skal vi bare ha' udtænkt en plan for hvordan vi får sådan en delt og transporteret hjem uden den går til.

Efter at ha' købt et par uundværlige småting kørte vi ind til midtbyen og satte bilen. Først skulle vi.....surprise... ha' sushi til frokost og det blev på gode gamle Sushi+. Vi fik begge en omgang edamame med salt og citron + deres frokosttilbud med 8 blandede makiruller.

Vi nuppede lige en ekstra hosomaki pr mand, for vi var temmelig sultne. Hanne fik med avocado og sesam, jeg valgte laks med hvidløg. Fisken var vendt i tørret, pulveriseret hvidløg og smagen var simpelthen henrivende. Den skal jeg godt nok ha' fremover.

Efter frokosten tog vi den store bytur. Jeg besluttede mig for at vise Hanne nogle af mine favoritsteder. Først tog vi i Far East Trading, som har alt hvad hjertet kan begære at ingredienser til det asiatiske køkken. Derefter gik vi ned af strøget, nød det gode vejr og daldrede på må og få. Vi brugte også lang tid i Salling Super, som er et slaraffenland af delikatesser, luksusprodukter og økologiske varer. Den sidste butik vi besøgte var Kunst og Køkkentøj. Her var vi begge klar til at flytte ind. Det ville være nemmere end at slæbe alt det hjem vi gerne ville eje. Nøj, hvor var vi ved at være møre til sidst. Inden vi gik tilbage til bilen havde vi dog lige et stop til på ruten, ParadIS på Nørreallé. Hanne skulle simpelthen udsættes for deres lakridsis som hun heldigvis syntes var et hit. Tak for besøget, Århus og jeg glæder os til at se dig igen!

Onsdag: Den store cykeldag. Det blev til hele 21,5 km.

Signe inviterede mig med i biffen (Metropol) og se An Education. Fra Viby til Trøjborg på cykel, kunne jeg mon det? Jeg hoppede fro på cyklen og tilbagelagde de 9,4 km på blot 38 minutter. Nøj, hvor var jeg stolt af mig selv lige der. Filmen var lige nøjagtig det jeg havde forventet, hverken mere eller mindre. Jeg vil ikke skrive mere om den, for det jeg har at sige er allerede skrevet lige her.

Bagefter cyklede vi ned på Sct. Oluf og spiste aftensmad. Og der ligger den så, min banemand, 'klokken 10' på tallerkenen. Jeg kan simpelthen ikke tåle kammuslinger mere - og det har jeg nu igen lært på den hårde måde. Jeg har haft en god snak med ejeren, som endda tilbød mig pengene tilbage. Men det sagde jeg pænt nej tak til, da det jo ikke var maden men mig den var gal med. Det var ellers en rigtig lækker forret der også bød på 'pil-selv' rejer med aioli, fersk laks, en hjemmelavet blækspruttering og sprød salat. Det blev til en masse snak og hygge, vin og fnis. Signe havde lige været på ferie i Italien og fortalte om alt det spændende mad hun havde fået dernede.

Hovedretten var et fund til de penge. (Undskyld det overbelyste billede, ved ikke lige helt hvad der skete der). Et pænt stykke oksefilet, stegt lige som jeg kan lide det. Tilbehøret var også veltilberedt og lækkert: nye faste kartofler, sauteret spidskål, lidt gulerod og kantareller i flødereduktion.

Desserten var simpel og skøn. Rabarbertrifli med hjemmebagte makroner, fløde og friske jordbær. Åh, mums. Vi cyklede ud af Silkeborgvej, krammede farvel og cyklede derefter i hver sin retning. Og så begyndte min værste tur hjem nogensinde. Jeg havde mavekramper og tænkte bare på at komme hjem i en fart. Da jeg nåede til Ringgaden kiggede jeg ned og fik øje på broen. Den magtede jeg ikke lige, så jeg fortsatte af Silkeborgvej helt ud til Viby Ringvej og hjem af den. Det blev en lang ond tur på 12,1 km i silende regnvejr. Jeg var helt forkommen da jeg kom hjem og skyndte mig langsomt op af trappen. Derefter besteg jeg straks porcelænstronen, hvor jeg så holdt hof det meste af natten med en spand i skødet. Good times!

Torsdag: 12, 2 km på cyklen.

Jeg begyndte at få det bedre torsdag morgen og fik endda sovet et par timer. Da jeg stod op ved 11 tiden følte jeg mig frisk nok til at cykle ud og drikke te hos Sif. Det er sjovt som mine knæ kan lokke med mig. De tiggede ligefrem om en cykeltur. Efter jeg begyndte at få Dolol (kunstigt morfin) som depotmedicin og ekstra D-vitamin har jeg kunne optræne lidt udholdenhed. Det har virkelig givet pote. Ikke bare på det generelle smerter (som jeg jo aldrig helt kan slippe for) men også på humøret. Det giver virkelig luft og frihed at kunne cykle mig en god tur og vide at jeg gør noget godt for mig selv. Siden Roskilde er det endda lykkedes mig at tabe 5 kg, så jeg føler at nu går det endelig den rigtige vej.

På hjemturen havde jeg en rigtig grim oplevelse, der gjorde mig rigtig ked af det. På cykelstien blev jeg overhalet af to 'smarte' cykelryttere. Den ene sagde: "Hum dig så fede", den anden "Ha, du skal trampe noget hårdere i de pedaler hvis det skal ha' nogen effekt". Jeg blev først hvidglødende af raseri og råbte meget højt (Pikansjos er forresten et fortræffeligt, men undervurderet skældsord). Så snart de var uden for hørevidde kom gråden dog og jeg måtte stå af cyklen. Så stod jeg der og tudbrølede helt alene. Helt ærligt, hvor ufølsom kan man være. Hver gange jeg ser en buttet sag på en cykel tænker jeg da "Godt for dig - du gør en indsats selv". Jeg hader at det går mig sådan på. Jeg burde lade den slags bemærkninger prelle af, men hvordan lærer man det? Jeg fortalte Sif om hvad der var sket og hun skrev det her. Er de to spader bange for selv at blive overvægtigt og det er så det de projicerer ud på mig?

'Real life Barbie' (foto lånt her)

Sikke en uge altså!

Madforgiftning...

Argh, det skete igen. Jeg spiste en kammusling i går og selv om den var stegt blev jeg alligevel dårlig. Meget dårlig. Det var en meget lang og langsom cykeltur hjem inde fra byen.

*Suk* Jeg må nøjes med det har billede fra sidst vi var på Restaurant Latin. For nu er det altså helt slut med kammuslinger. Æv, jeg ELSKER de små lækker 'bøffer' med deres milde havsmag og 'wannabe-hummer' attitude.

Er der noget du ikke kan tåle, men som du elsker?

Fyldt squash med feta-top...

Jeg elsker squash! Det er en helt fantastisk sommergrøntsag. Rå i salater, grillet, lynstegt og fyldt - jeg guffer det hele i mig med velbehag. Hver gang der er squash i kassen glæder jeg mig til de kommer. I fredags var der ikke mindre en 2 stk med og dem ville jeg så fylde lørdag. Lørdag blev så godt nok til mandag, men fyldt - det blev de!

Jeg besluttede mig for at lege lidt også. Det krævede et kanelerjern og et parisiennejern. Det sidste stykke værktøj er en kernehusudstikker, som jeg ikke fik brug for alligevel. Der lå en ensom tomat på køkkenbordet og gloede, den hev jeg også med ind i legen. Den store squash fik først lavet 8 kannelurer med kannelerjernet.

Den mindste squash blev flækket og den store blev skåret i ca 10 cm stykker (der blev 4, men den ene gik i stykker), tomaten fik skåret toppen af og det hele blev udhulet forsigtigt med parisiennejernet.

Jeg lod lidt af bunden blive tilbage så fyldet ikke kunne undslippe.

Processen giver en del spild, men det hele kan sagtens genbruges til garnituren og sauce.

Jeg tog 3 dl af kødfyldet og rørte det med en håndfuld hakket basilikum, oregano, friskkværnet sort peber og lidt salt. Endelig ikke for meget da feta-toppen er ret salt.

Fyldet var lige det fugtigste så der skulle gerne ca ½ dl rasp i. Jeg ledte forgæves alle køkkenskabene igennem, men der var bare ikke rasp at finde. Jeg endte med at køre 2 stykker rugknækbrød i minihakkeren og det virkede helt fint. Det færdige fyld blev fordelt i de udhulede grøntsager. Man kan også sagtens droppe kødet og lave en vegetarisk version med linse/løg/svampefyld. Skal det være helt vegansk, droppes fetaen og toppen drysses med rasp i stedet.

Man kan gratinere retten men mozzerella eller parmesan, men jeg havde noget feta jeg gerne ville ha' brugt. Jeg smed en stor håndfuld basilikumblade og en ditto oregano i minihakkeren + 100 g feta og et æg. Den blev lige det tyndeste, så jeg droppede sprøjteposen og kom det bare på med en teske.

Efter ca 30 minutter på 185°C er squashen færdig, efter min mening. Den er mør, men ikke smattet. Ægget fik fetaen til at sufflere og jeg er ret så begejstret for resultatet.

Garnituren blev en omgang lynstegte grøntsager. 2 nye rødløg, ½ fennikelknold, 3 små nye gulerødder, ½ gul og ½ rød peber skæres i passende stykker og gives et knald på en varm pande i olivenolie. Resterne af den kanalerede squash blev hakket og tilsat til sidst sammen med en håndfuld kikærter og lidt basilikum + oregano.

Saucen blev til af alle squashkernerne og et hakket løg der først blev sauteret i lidt olie. Jeg havde gemt væden fra det glas tomater jeg brugte i går, så den blev hældt på. Først fik den en tur med stavblenderen *wroom wroom*, så tilsmagte jeg den med 1 fed presset hvidløg, lidt balsamico, ½ tsk agavesirup samt salt og peber.

Jeg kogte 2 dl parboiled speltkerner til også.

Max fik den her tallerken.

Jeg fik den her. Det var virkelig et hit. Og der er rester til i aften. Bonus!

Vi spiste tidligt, da jeg skulle i biffen kl 20 og se Soul Kitchen med Hanne Z. Det var en lille tysk filmperle, som jeg på det varmeste kan anbefale. Bagefter sad vi i gårhaven på Cafe Englen og drak te i det gode vejr.

Nu vil jeg skynde mig i bad så jeg kan være klar til dagens program. Jeg skal nemlig tilbringe dagen sammen med den skønne madblogger Hanne K og vi har mange planer. En tur i METRO, et besøg hos Kunst og Køkkentøj og så selvfølgelig en stor omgang sushi på Sushi+. Og mon ikke også vi skal snakke lidt (læs: vildt meget) om mad?

Blogtræf og bolognese...

Argh, der er to blogtræf d. 22/8 - og jeg vil gerne med til dem begge. Det ene 'Kunst og kage' er på Sjælland og inkluderer et besøg på J.F Willumsens Museum i Frederikssund efterfulgt af hygge, snak og kage hos Bente. Jeg har mødt flere af de deltagende bloggere før og kunne rigtig godt tænke mig at tilbringe endnu en dag i deres selskab. Men da jeg også skal til Sjælland weekenden efter til Madbloggersymposium må jeg desværre vælge det fra.

Det andet blogtræf er på Himmelbjerget og der kommer en masse mennesker som jeg også rigtig gerne vil møde. Det er Vita og Anne der har taget initiativet og du kan melde dig til her hvis du har lyst til at komme med. Der er snak blandt Kagedåserne om at møde op i flok - mon ikke jeg kan flikke en madkurv sammen til os?

------------------------------------------------------------------------------

Vi skulle ha' haft fyldte squash til aften, men jeg magtede slet ikke at lave mad. Jeg havde fyldet klar, men der var et helt uoverskueligt projekt at lave tilbehør og sauce.

Fyldet lavede jeg allerede lørdag aften. 400 g hakket oksekød blev brunet godt af på en pande og tilsat 1 dl rødvin som fik lov at koge helt væk. Derefter kom kødet i en gryde og blev overhældt med en flaske god tomat-sugo.

Grøntsagerne blev hvad jeg lige havde fra kasserne: en rest champignon, nye rødløg, fennikel og et par nye gulerødder - alt i små tern. Alle grøntsagerne blev sauteret i lidt olivenolie og tilsat kødet.

Jeg kom en masse friske krydderurter i (basilikum og oregano), samt 3 fed hvidløg. Det giver en god basis-smag, men mister noget af kraften ved langtidssimring. Derfor tilsætter jeg altid flere krydderurter og hvidløg lige inden servering.

Retten simrede i 3½ time ved meget svag varme. Der skal endelig ikke tilsættes salt, da retten reducere meget og saltkoncentrationen derfor nemt kan blive for høj. Jeg undlod helt at smage den til, da den jo skulle arbejdes videre med.

I dag har jeg været til bagagerumsmarkede med Anarkisten og var helt død da jeg kom hjem. Jeg er ved at være godt brugt af alle de kilometer jeg har cyklet på det seneste. Sif havde verdens største hjemmebagte kringle med til Max, som tak for hjælpen med et eller andet computerhejs. Den fyldte sgu hele cykelkurven. Da jeg kom hjem med den gik vi straks ombord i den. Uhm, marcipanfyld. Vi guffede løs og blev enige om at skippe aftensmaden til fordel for frugt og rugbrød. Men sådan skulle det ikke gå - pludselig kl sent fik vi begge lyst til varm mad alligevel.

Jeg tog ca halvdelen af fyldet og kom i en gryde. For at gøre det mere som 'ragù alla bolognese' smed jeg et glas flåede tomater, skåret i grove tern, ned sammen med. Retten blev smagt til med salt, peber, agavesirup og balsamico, tilsat en håndfuld hakkede krydderurter og 1 fed presset hvidløg.

Tilbehøret blev glutenfri pasta lavet på majs.

Nem mad på ca 15 minutter. Det var det pureste guf!

Jeg fandt et par fine ting på bagagerumsmarkedet. Dessertglas, en skøn sølvske og en afrikansk hestehale fluevifter. Mere om det i morgen. Jeg har nemlig valgt at tage noget at sove på i nat. Jeg trænger virkelig til mere end de 3-4 timers søvn det er blevet til de sidste mange nætter. Så nu kryber jeg til korset og tager en af de forhadte sovepiller. Det betyder at dagen i morgen er hevet ud af kalenderen. Jeg bliver så mærkelig 'ulden' dagen efter jeg har taget en pille og har det bedst på sofaen. Men så har jeg også mulighed for at få læst lidt, set en film og slappet godt af. Men en ting er sikkert - vi skal ha' fyldt squash til aften!

Ud og hjem igen...

Jeg vågnede i morges med ønsket om at der skulle ske noget. Formen er god, men kun så længe at den bliver holdt ved lige. Jo flere smerter og jo mere ømhed jeg har i leddene - jo vigtigere er det at bevæge dem, dog uden at overanstrenge. Det har længe været mit ønske at besøge væksthusene i Botanisk Have og i dag skulle det være. Max var med på ideen og foreslog at vi cyklede derop. Google Maps kunne oplyse at der var en tur på 7, 2 km - hver vej. Det syntes jeg var lige i overkanten af hvad jeg kunne klare, men jeg lod mig overtale til at gøre forsøget. Jeg kunne jo altid sætte cyklen og tage en bus hvis det blev for meget. Men vejret var godt og vi tog den med ro og nød turen. Jeg klarede at cykle hele vejen og var rigtig godt tilfreds med mig selv.

Væksthusene set ovenfra. (Foto: H. C. Steensen). Det er ved at være sidste chance hvis man vil besøge stedet. Den 1/9 lukker husene for publikum og der sættes en gennemgribende renovering i gang. Der bliver først mulighed for at se det færdige resultat engang i løbet af 2012.

Af samme grund er mange af planterne allerede sat i potter så de er nemmere at flytte. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har haft en kaktus-fetish og på et tidspunkt havde over 100. Og jeg skal love for at jeg her fik min lyst styret - i det ene væksthus var der kaktusser overalt!

Jeg var fuldstændig vil med alle de store. Nøj, hvor var de skønne.

Den her var jeg specielt vild med. Men den var godt nok noget af et monster. Max står ca ½ meter bag den, så det viser hvor stor den er. Jeg tog en masse billeder i de forskellige væksthuse, de kan ses her.

I hus 5 (den tropiske regnskov) der er ca 1.000 kvadratmeter i grundplan, findes der et bassin med vandplanter. Disse kæmpeåkander kan bære vægten af et barn på 2-3 år.

I den anden side af bassinet fik jeg øje på noget interessant. 'Oryza sativa' som vi kender som ganske almindelige hvide ris.

Foran var der nogle små fine vandplanter der hold sig selv flydende med luftfyldte stængler. Da jeg lænende mig frem for at tage et bedre billede fik jeg øje på noget guldglimmer nede i vandet.

Yikes, det viste sig at være en lille piratfisk med et ret så imponerende tandsæt.

Den virkede meget ivrig efter at æde mig rå. Se lige hvor den griner smørret! Dens øjne sagde: "Saftige klidmoster, jeg må gnave lidt i dit fedtmarmorerede lår - kom straks her ned".

Da vi havde set alt i væksthusene var det blevet frokosttid. Hmm, hvad skulle vi dog finde på? Sandwich, rullekebab eller måske frokost på en cafe?

Nope, det skulle være sushi på Sushi+! Jeg er næsten overbevist at der var piratfisk i makirullen nr 2 fra venstre i 2. række. Enten det eller spicy tun - man kan aldrig være sikker.

Vi cyklede langsomt hjem og så var jeg også helt færdig. 14, 4 km på en dag er super godt gået hvis jeg selv skal sige det. Det gør faktisk mest ondt i hænderne at at holde på styret......og lidt i måsen af at sidde på sadlen. Men knæene jubler over at være blevet brugt. Vidste du at den væske der smører et led kun dannes ved bevægelse? Aftensmaden skulle ha' været fyldt squash, men jeg magtede kun lige at lave fyldet. Vi spiste et stykke brød i stedet. Jeg er meget træt, men glad - det har været en rigtig god dag.

Fyldt kotelet med 3 salater...

I går fik jeg en kæmpe levering fra Aarstiderne. Jeg havde nemlig, ud over de sædvanlige kasser, bestilt både fersk laks og 4 svinekoteletter (a 200 g) med skaft. Laksen smed jeg straks i i fryseren sammen med 2 af koteletterne. Og så lagde vi ellers an til at grille på altanen. Vejret skiftede dog pludseligt, så koteletterne måtte på grillpanden i stedet for - godt jeg fik købt den.

Det var nogle helt fantastiske koteletter. Saftige, møre og med minimalt stegesvind. 4 stk koster 169 kr og det giver en stk pris på 42,25 kr. Jeg var forbi Kvickly i går og der så jeg at man kunne få et helt kilo konventionelle koteletter for 100 kr. Jeg kan godt forstå mange vælger det økologiske kød fra pga prisen, det ville jeg også gøre hvis jeg skulle lave mad til en stor familie. Men vi er jo kun os to og jeg syntes faktisk at det er prisen værd. Specielt på svinekød kan man mærke forskel i kødstrukturen. Desuden kan det bære at man steger det svagt rosa, som jeg har lært at sætte stor pris på. Aarstiderne har forresten den store kødkasse på bud i ugen der kommer - du kan læse om den her og se min udregning af prisen pr. måltid.

Jeg valgte at komme lidt fyld i mine koteletter. Det bestod af Kirks letost med hvidløg (en 'ny' ost som jeg har skrevet lidt om her) rørt med lidt French's sennep, hakket frisk basilikum og oregano.

Tricket til at lave en perfekt fyldt kotelet er simpelt: lav kun et lille hul på ca 1½ cm - ikke et stort snit der nærmest flækker kødet. Stik en lang tynd filetkniv ind i enden og læg en flad hånd forsigtigt på koteletten. Lav forsigtigt et hulrum til fyldet. Kom fyldet i en pose (sprøjtepose uden tyl eller en alm frysepose) og klid et lille hul i enden. Prop posens åbning godt ind i hulrummet på kødet og klem forsigtigt. Kom hellere for lidt end for meget i og brug en finger til at fordele fyldet udefra. Det lille hul lukkes med en enkelt tandstik og så er kødet klar til tilberedning.

Ugens store basiskasse bugnede at sommergrøntsager. Den fennikelknold er bare så imponerende. Jeg skar toppen af og delte den i mindre stykker. Nu ligger den i fryseren og venter på at der skal koges fond.

Den hellige grønne sommer-treenighed: broccoli, spidskål og ærter.

Som Sifka, elsker jeg også spidskål. Der er knas og velsmag for alle pengene. Friskbælgede grønne ærter er for mig noget af det lækreste, men jeg tåler dem desværre ikke så godt i maven. Det kan heldigvis løses ved at give dem 20 sekunder i kogende vand. Det giver klorofylet et 'pop' og udløser en fin sødme, uden af tage hverken sprød- eller friskheden.

Spidskålen blev snittet fint og blandet med lidt rød og gul peber i tern, ærterne og 1 gulerod i tynde skiver. Dressingen blev rørt sammen af 2 tsk mayonnaise, 2 spsk skyr, 1 tsk ravigotte, 1 tsk French's sennep samt salt og friskkværnet peber. Dressingen blev vendt i salaten, der blev smagt til med lidt ekstra salt og citron.

Da jeg var i lære opfandt jeg den her salat, men har ikke lavet den i flere år. Broccoli i små buketter og fennikel i tynde skiver blancheres, abrikoser udstenes og skæres i tynde både.

Dressingen laves med lidt hvid balsamico, olivenolie og fuldkornssennep. Tilsmag med salt, peber og lidt agavesirup.

Det blev også til en hurtig tomatsalat. Mest fordi der var frisk oregano i kassen og det smager skønt til tomater og feta.

Jeg kom også et finthakket ny løg og store grønne oliven på. Olie, eddike, salt og peber - så kørte den. Fetaen kom jeg dog i en skål for sig.

Koteletterne blev smurt med lidt olivenolie og fik en tur på den knaldvarme grill ca 4 minutter på hver side. Grill dem først i 2 minutter og drej dem derefter 90° og steg yderligere 2 minutter. Det giver det pæneste grillmønster. Lad dem trække i stanniol i et par minutter inden servering. Tro mig - det var det pureste guf!