Og så på en helt almindelig mandag...

I går var jeg tilfældigvis inde i M.P.Bruunsgade omkring frokosttid, så jeg besluttede at forkæle mig selv med sushi. Hvor er jeg glad for at jeg er kommet dertil hvor jeg kan gå ud og spise frokost selv. Det er en stor sejr hver gang.

Jeg fik anvist plads på Sushi+ og bestilte min yndlings frokost: en portion edamame bønner (26 kr) og en 8 stk makirullemenu (75 kr). Det var bare lige hvad jeg trængte til. Alt var super dejligt på nær en maki. Den med spicy tun var ved at slå mig ihjel og jeg er ellers ikke sart med stærk mad. Til gengæld var den med varmrøget laks, flødeost og shitake fuldstændig fantastisk.

Der kom et par Kagedåser til aftensmad og hygge. Stakkels Pernille har været i Mongoliet med sit arbejde og deltog derfor ikke i min fødselsdag. Det betød at hun var gået glip at happerne - specielt dem med laks, så dem lavede jeg naturligvis en omgang af. Denne gang brugte jeg dog flødeost i stedet for græsk yoghurt. Hvordan skal jeg dog sige det uden at miste mit efterhånden blakkede ry som ostehader? Argh, jeg bekender: Philadelphia er spiseligt! Før hadede jeg flødeost som var det fjenden - syntes at det havde et forkert smeltepunkt i munden. Men nu finder jeg det silkeblødt og behageligt, endda lækkert. Tsk tsk, endnu en ost kan tilføjes på listen 'Ting man ikke dør af at spise'.

Laks, flødeost, lidt fuldkornssennep, et squeeze citron, lidt sort peber og en sjat tykmælk. Lad en stavblender *Wroom wroom* køre det til en smørbar creme. Server på kiks eller små stykker ristet brød. Uh, det ville vist også være fremragende som sandwichfyld.

Vi havde planlagt at lave frisk pasta helt fra bunden, men det magtede jeg slet ikke. Jeg havde brug for en nem hovedret, der krævede et minimum at arbejde. Den kylling der var i kødkassen blev derfor lavet i en stegepose som 'alt-i-en' middag. Fuglen fik en citron indenbords og rosmarin/hvidløgssmør over + under skindet. Posen blev fyldt med: 2 porre, 3 store gulerødder, ½ bundt selleri, 1 kg nye kartofler og 2 fintsnittede spæde hvidløg. Jeg fandt en hjemmekogt fond i fryseren som blev tøet op og hældt ved. 1 time ved 200°C og så var der mad. Meget nemmere bliver det altså ikke.

Tilbehøret bestod af 2 hurtige salater. Fintsnittede, rå, grønne asparges vendt med citron og olivenolie på lidt grønne salatblade. Og en blandet 'hvad er der i grøntsagskuffen' bestående af gulerod, radisser, agurk, rød peber og tomater.

Desserten bestod af den lækre is på gedemælk jeg havde i fryseren. Lidt friske, danske jordbær og et dryp jordbærsirup gav prikken over i'et.

Well, undtagen for Ibber. Hun er den eneste jeg kender der ikke kan lide is (eller chokolade for den sags skyld). Hun blev derfor trakteret med *host* det ypperste køkkenet ellers kunne frembringe: en Pop-tart med fyld af brunt sukker. De blev købt i et øjebliks svaghed og havde været en gave til min søster sidst jeg ovre hos hende. Vi delte i porten og jeg fik halvdelen med hjem igen. Sikke et held, så har jeg noget til kræsne gæster. Jeg har simpelthen ondt af de børn der får stukket sådan en ud til morgenmad i USA. Men det er indledningen på et helt andet indlæg.......