mandag den 21. juni 2010

Jeg, en gadget freak...

Dagen i dag var National Hotdog Dag. Desværre blev det officielle arrangement, med hotdogs til 10 kr, kun afholdt i København og Ålborg - så jeg måtte afholde mit eget. Da alle indtægter fra National Hotdog Dag går til Foreningen Familier med kræftramte børn, valgte jeg også at donere 10 kr for hver hotdog vi spiste til foreningen.

Her fik jeg så mit første gadget i brug, nemlig mobiltelefonen. Jeg sendte en sms med teksten FMKB til 1277 og donerede 50 kr for 5 hotdogs.

Hmm, jeg fik lyst til at lave noget spas med agurkesalaten. Op af skuffen hev jeg et lille smart gadget: et parisiennejern. Det er et smart lille stykke værktøj som kan lave kugler af frugter og grøntsager. Det er også fremragende til at udhule agurker, squash og tomater med Jeg har 4 forskellige størrelser, men i dag var det allermindste (Ø 10) jeg fandt frem. Jeg lavede små halvkugler af en hel agurk. Det er nemmest at starte fra en ende af og nærmest lave et spiralmønster med jernet mens man forsigtigt drejer agurken.

Agurkerne blev overhældt med en kogt lage af 1 dl eddike og 1 dl rørsukker tilsat salt, peber, 1 tsk brune sennepsfrø og et nip chiliflager. Agurkerne trak i lagen i et par timer og så var de klar til brug.

Resten af agurken skulle jo ikke gå til spilde, så den brugte jeg i en hurtig salat. Den fik selskab at tomater uden kerner, lidt fintsnittede gourmetbønner og gulerodsblomster (lavet med et kanalerjern).

Pølserne var fra Aarstidernes pølsekasse, som jeg havde bestilt i sidste uge. Lige da jeg åbnede for vaccumposen blev jeg lidt bekymret, for de duftede ekstremt røget. Det fortog sig dog efter en tur i gryden og de smagte pragtfuldt. Jeg koger vandet op, tilsætter salt og et skvulp eddike, kommer pølserne i og tager gryden af varmen. Pølserne trækker færdige i det varme vand på 6-8 minutter.

Og så var der hottere! Endnu engang tak til Adam Price og hans fuldstændig revolutionerende pølsebrødsteknik. Jeg har lavet en brugervenlig instruktion her til dem der ikke aner hvad jeg fabler om. Agurkesalaten var et stort hit. Dels skulle man ikke bøvle med at bide genstridige agurkeskiver over i hver bid - der var også et rigtig godt knas i den. Det er bestemt ikke sidste gang jeg forsøger mig med den facon.

Jeg var ved at rydde op i køkkenet her den anden dag og opdagede at jeg ejer hele 14 dejskrabere. Og på nær et par stykker bruger jeg faktisk dem alle. Jeg må med skam erkende at jeg har købt yderligere 3 siden billedet blev taget. Max er klar til at sende mig til en misbrugskonsulent med køkkenudstyr som speciale.

Måske er der noget om snakken, jeg har lige talt efter - der er også 14 tænger at finde i mit køkken.

Til mit forsvar kan jeg da så til gængæld sige: jeg har kun 8 piskeris!

Hvad med dig - er du også en gadget freak?

26 kommentarer:

  1. Jeg er helt tosset med Rosti melamin udstyr i friske farver. Jeg har faktisk ikke tal på hvor mange jeg har, men jeg har flere af hver og i alle tilgængelige farver. Jeg opbevarer dem i en le creuset krukke på køkkenbordet. Det ser ganske fint ud med alle de farver (ligesom en buket blomster) :) og jeg kan slet ikke lade være med at tilføje til samlingen, når der kommer nye farver. Det er ret skidt, da jeg jo slet ikke har brug for det.

    SvarSlet
  2. Elsker køkkenmaskiner, jo større, jo bedre. Til mit forsvar skal siges at jeg også bruger dem rigtig meget.
    Nå ja, og ligesom dig har jeg vist også temmelig mange dejskrabere (og knive og gryder og...).
    Knus

    SvarSlet
  3. Jeg fylder også køkkenet med krams og resten af huset med bøger og en masse andre ting. Men jeg synes du mangler sådan et piskeris, hvor enderne ikke sidder sammen - ved du hvad jeg mener. Sådan et med kugler i enderne.
    Knus til dig

    SvarSlet
  4. Kære Malou
    Hos mig er det trægrydeskeer og træpaletter der dominerer, derudover opøsere i alverdens størrelser og sier (dørslag) for ikke at tale om knive som er, og skal være, - topkvalitet.
    Og nu er jeg guderne hjælpemig også begyndt at samle på madringe, jo - jo, det ser så tjekket ud:) Det var mest tænkt til, at på desserterne til at se flotte ud, men forretter ser heller ikke værst ud, når de er blevet "bygget" op i en form!
    Af og til syntes jeg det er fjollet med alle de gengangere, men det lykkedes da af og til for mig, at få "svinet" en stor del af det til:)
    Knus
    vibeke

    SvarSlet
  5. Hihi, det var virkelig morsomt, Malou :-) Nej jeg er ikke gadget-freak, vores køkken er meget lille, og der er ikke plads til mere end det mest nødvendige.
    Solskinsklem fra Nordsjælland!

    SvarSlet
  6. Jeg misunder din samling af dejskraber... Jeg er ejer af sølle 2 af slagsen. Det er da en skændsel ik ;-) Men tilgengæld har jeg en kagedåse samling der er ved at bliver kriminel og så kan jeg ikke lade være med at købe de der farverige melamin kopper. Dem har jeg 22 stk af...Jeg ville elske at have tallerkner i samme farver... :-)

    SvarSlet
  7. Jeg er vild med din agurkesalat - sådan et par stykker må jeg se at have købt mig.
    Siden jeg er gået på - selvvalgt -
    pension er jeg begyndt at udbygge mit køkkengrej så ;o)

    Vi holdt også hot dog dag igår - med hjemmelavet agurkesalat - og tang baguette fra "havets spisekammer" i stedet for alm. pølsebrød - mums det var godt.
    Jeg har lige lånt min svigermors ismaskine - så i næste uge står den på hjemmelavet is her i huset.

    SvarSlet
  8. Hahahah - jeg er helt vild med de agurkestave - de ligner blækspruttearme! :-D

    Jeg er altså imponeret over dit lager af køkkensager. Jeg plejer sjældent at have mere end max to af det samme redskab (med undtagelse af lige præcis piskeris, men det er altså ikke, fordi jeg har en særlig kærlighed der - det er bare rart, at de har forskellige størrelser og udformninger).

    SvarSlet
  9. Glas, porcelæn og køkkenmaskiner ;) Alt bliver brugt med stor glæde ..

    Hvor får man sådan en udhulerting henne. Den var sgu smart... :)

    SvarSlet
  10. aehm... jeg vil altså nødig udtale mig. Skal jo flytte sammen med ham den dejlige lige om straks, og jeg aner ikke om han læser med her... så jeg nævner intet om min hang til Eva Trio gryder eller krus uden hank. Og siger slet ingen ting om min røremaskine, min foodprocessor, stavblenderen osv. Ismaskinen kender han dog, for den er flyttet direkte ind i hans køkkenskab ,o)

    SvarSlet
  11. Gadgetfreak! Ja, i høj grad. Jeg er nærmest prylgalen, som det hedder på svensk. Men det er nu ikke køkkenting, jeg samler på. Det er mere alle former for elektronik, jeg ikke kan stå for.

    SvarSlet
  12. Hej Løjsen

    Åh, ja - det kan jeg forestille mig pynter med sådan en buket :-)

    Jeg han godt lide når brugsgenstande går hen og bliver pyntegenstande på den måde.

    SvarSlet
  13. Hej Signe

    Jo tak, jeg har jo set din 'maskinpark' :-D

    Og savlet meget over dine kniv-magneter.

    Knus

    SvarSlet
  14. Hej Signe

    Uhm, elsker krams :-)

    Ja, sådan et piskeris vil jeg også gerne ha' fingre i. Det kommer straks på ønskesedlen!

    Knus

    SvarSlet
  15. Kære Vibeke

    Ha ha, også du :-D

    Det må være en fag-skade. Jeg kan også rigtig godt lide at lave mad og bruge en masse forskellige redskaber, så jeg ikke skal bruge tid på at vaske op ind i mellem.

    Jeg har også lige anskaffet et par madringe. Glæder mig til at se hvordan du bruger dem :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  16. Hej Madame

    Ha ha, og hvis du så vidste hvad jeg havde i skuffer og skabe :-D

    Ja, med et lille køkken gælder det om at vælge få men gode ting.

    Solskinsklem fra Smilets by :0)

    SvarSlet
  17. Hej Vibeke

    Aj, nu må jeg be' om min himmelblå. 2 dejskrabere? Det var ikke meget for en bagekagedame som dig :-D

    Godt du så tager revanche med dåserne og kopperne ;-)

    SvarSlet
  18. Hej Marianne

    Tak, den var altså rigtig fin :-)

    Du kan finde alle mulige og umulige jern hos Kunst og Køkkentøj.

    Wow, det lyder lige som noget for mig det tangbrød. Hvor køber man det?

    God fornøjelse med islavningen :-)

    SvarSlet
  19. Hej Piskeris

    Ha ha, ja - nu du siger det kan jeg godt se det :-D

    Det er også gået lidt over gevind med alt det køkkenhejs. Men det er altså rart med flere forskellige størrelser af alt ting til forskellige formål.

    SvarSlet
  20. Hej Madam Kjeldsen

    Det er så dejligt at ha' nogle gode ting der er rare at bruge :-)

    http://www.kunstogkokkentoj.dk/items.php?vgid=300

    Her kan du finde et stort udvalg af håndværktøj til køkkenet.

    SvarSlet
  21. Hej Pia

    Åh, jeg kan levende forestille mig at du også har akkumuleret en pæn samling :-D

    Kan du ikke luske det frem lidt efter lidt så den dejlige ikke bliver helt overvældet?

    SvarSlet
  22. Hej Henny

    Dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der samlet til huse på den måde :-D

    Nu er jeg nysgerrig - hvilken form for elektronik?

    SvarSlet
  23. dejligt billeder! den mad, gør mig til at gå sulten

    SvarSlet
  24. køligt opslag! Jeg kunne få brug af denne!

    SvarSlet
  25. dejligt tak for deling! kan dele disse så godt.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!