søndag den 20. juni 2010

Bloglukning...

Jeg lukker min anden blog 'En klidmosters bekendelser' ned i morgen. Når engang jeg får mig snøvlet sammen til at skrive kogebogen færdig kommer den til at bære navnet i stedet for. Det var meningen at jeg ville bruge den anden blog til tip, tricks og opskrifter - men sådan er det ikke gået. Så farvel, farvel!

I fredags var det international sushidag. Det blev fejret med maner på Sushi+ i M.P. Bruunsgade. Jeg havde tusset lidt rundt inde i byen sammen med Sif først. Vi var blandt andet på inspirationstur nede i Salling Super, hvor vi fik mange sjove ideer til både vores køkkener og blogs.

Jeg fik en enkelt af de her makiruller i mandags, da jeg spiste frokost derinde. Fyldet består af varmrøget laks, flødeost, blommesauce og shitake. Det er virkelig en lækker kombination. Heldigvis var Max helt enig, for det havde været for meget at spise 8 stk af dem selv. Det er kraftig kost med alt den røgede fisk.

Vi bestilte også en anden rulle, en uramaki (inside out) med ebi (tempurastegt reje) og avocado toppet med tun. Det er den bedste rulle jeg nogensinde har fået - og det siger ikke så lidt. Kombinationen af den sprøde reje, tang, tun, wasabi og soya var sublim. Jeg tænker allerede på hvornår jeg dog kan få lusket mig til at spise sådan en igen.

Vi fik også hver en menu med 12 stykker blandet. Vi fandt dog ud af at 20 stk pr mand er lige i overkanten. Specielt fordi ParadIS ligger lige ved siden af. *bøvs*

Det er hårde tider i det lille hjem i de her dage. Max har arbejdet de sidste 7 dage i stræk og skal også i morgen, så det er ikke meget vi ser til hinanden. Jeg er begyndt at mærke angstens kolde sved over Roskilde, men forsøger at planlægge mig ud af det. Det er lettere sagt end gjort - men jeg VIL afsted. I dag har jeg slappet af hele dagen og hygget mig lidt i køkkenet her til aften. En stor portion rabarber er blevet til ovnbagt kompot, sirup, grød, saft og chutney. Mere om det i morgen.....

8 kommentarer:

  1. Ihhhhh hvor er det altså irriterende at det mad der ser så lækkert og flot ud !!!

    For jeg kan simpelthen ikke lide det... OG det er meget ØV !!!

    Mon man kan lære at kunne lide det... Vil så gerne kunne...

    Fruen min arbejde somregl alle ugens dage - hele tiden...

    Nok derfor vi taler som meget sammen i telefon...

    Rigtig god søndag
    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. De maki'er med sprødstegt indhold er bare mums. Vi fik dem sidst vi spiste sushi, fordi de lød spændende og de var rigtig godt og efter alm. sushi også var selv vores sushielskende søn mæt (han er ellers umættelig når det gælder lige den ret!).

    Rigtig god søndag, selvom det bliver lidt alene...

    Knus Kari

    SvarSlet
  3. Hej Marianne

    Ja, sushi er virkelig smuk mad. Er det den rå fisk du ikke kan lide, eller det det hele?

    Max og jeg bruger MSN rigtig meget, når han altså ikke lige skal koncentrere sig ekstra meget om arbejdet. Han sidder med nogle komplekse problemstillinger i hovedet og kan ikke altid magte at 'sludre' med mig :-D

    Tak, også rigtig god søndag til dig.
    Hyggehygge
    Malou

    SvarSlet
  4. Hej Kari

    Uh, ja - er det ikke bare de lækreste ruller EVER. Den her var oprindelig med 'spicy tun' ovenpå, men det er alt for stærkt for mig. Vi var også meget mætte bagefter, men ikke på den ubehagelige måde.

    Tak, også god søndag til dig :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  5. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har smagt sushi.. det ser så smukt ud, udfærdiget efter alle kunstens regler, men et eller andet inden i mig siger, at jeg ikke skal spise det.. Hvorfor ved jeg ikke !

    Til gengæld er jeg vild med sild ;)

    Når de der panikting rammer, har du så prøvet med noget baldrian ? Det bruger jeg med god effekt..

    SvarSlet
  6. Hej Madam Kjeldsen

    Der gik også mange år før jeg tog mig mod til at smage sushi. Tanken om rå fisk fik mig til at gyse. Men jeg skal love for at jeg er blevet glad for det.

    Hvis det også er den rå fisk der afskrækker dig fra at prøve, kan jeg anbefale at prøve dem med varmebehandlet fisk, rejer, krabbe eller grøntsager.

    Uh, jeg elsker også sild. Dog kun marinerede og stegte i eddike. Jeg kan simpelthen ikke spise en varm stegt sild. Så 'voksen' bliver jeg vist aldrig :-D

    Tak for tippet, jeg tror vil forsøge mig med baldrian. Er det et bestemt mærke du bruger?

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  7. Hej Malou
    Jeg bruger MATAS' baldrianpiller, hvis det bare er et par stykker, jeg har brug for, de er milde og virker hurtigt..

    Når jeg skal sove, bruger jeg et blandingsprodukt med baldrian og humle, det er mildt afslappende. Jeg synes jeg sover bedre og alle de åndssvage smerter og spændinger mildes ;)

    god søndagshilsen
    AC

    SvarSlet
  8. Hej igen

    Tak for tippet - nu har jeg købt en omgang baldrian :-)

    Glad hilsen

    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...