Rå fisk og rå hæle...

Søsterboblen har et par skønne dage med sol og hygge. I aftes var vi på YaYa sushi for 3. gang og det var det bedste sushi vi har fået der indtil videre.

Der var blandt andet denne 'rainbow' med fyld af krabbe, toppet med laks og avocado.

 Og en helt vegetarisk futomaki med tangsalat, mango, agurk og tofuskind. Det var virkelig et par lækkerbidder.

Vi prøvede ikke at spise så meget som sidste gang og det lykkedes næsten. Hvis du bor i Brønshøj eller omegn kan jeg altså virkelig anbefale YaYa. Det er god sushi til pengene.

 Jeg er ved at gøre de sidste indledende øvelser til Roskilde. Jeg har lavet en plan over hvad jeg gerne vil høre og det jeg måske vil høre. Det er dog et par bands jeg går glip af pga arbejde fredag aften som jeg vildt gerne ville ha' hørt (Them Crooked Vultures og Nephew). Men da der jo ikke er noget at gøre ved det, så forsøger jeg at give slip på skuffelsen. Jeg vidste at det var betingelserne da jeg meldte mig som frivillig.  

Søs og jeg var ude på pladsen i søndags for at hente mine armbånd (medarbejder og camping) og sætte mit telt op. Hallo, jeg havde da fuldstændig hovedet under armen. I stedet for at iføre mig mine nye dyrt indkøbte travesko, gik jeg rundt i et par tullesko der lige tog alt huden på begge hæle. Nu skal jeg døje med det hele festivalen. Virkelig smart NOT! Men nu har jeg købt to pakker Compeed plaster så jeg kan tage nye plastre på hver dag. Teltet blev låst med en hængelås, så jeg håber at det står der i morgen tidlig når jeg kommer derud. Puha, hvor har jeg mange sommerfugle i maven. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har rodet mig ud i. 

Jeg er tilbage her ved Søs engang i løbet af mandag. Men jeg kommer ikke til at være helt offline. Fra mobiltelefonen kan jeg tilgå både Twitter og Facebook. Så selv om jeg er omgivet af fremmede har jeg mine venner med i lommen. Der er også et par stykker der har tilbudt af ringe med støtte og krisehjælp hvis jeg skulle få brug for det. Tak, det er jeg meget glad for. Det er godt at vide at jeg har livliner når/hvis det brænder på. Vi ses på mandag. Pas på jer selv og hinanden. Tjaw!  

Le Basilic...

I går havde jeg den fornøjelse at være ude og spise med Signe. Hun er lige blevet færdiguddannet som lærer og det skulle fejres. Så for første gang nogensinde var jeg på Le Basilic, som er en 'medbring-selv-vin' restaurant. Man kan sammensætte sin menu som man vil, eller vælge stedets 'gourmetmenu' med valgfri hovedret, for 40 kr ekstra. Det sidste sagde vi ja tak til og efter ganske kort tid dukkede der en tallerken med forretter op.

I glasskålen er der noget så sjældent som en hummerbisque uden fløde. Den var desværre meget salt, men med brød gik det lige. På tallerkenen var der også (i urets retning) en skive bresaula pakket om lidt chilihumus og dryppet med persillepesto. En salat af mango, spæde blade, pistacienødder og marineret artiskok. Den sidste ting var en lakseterrine med krebsehaler. Den var desværre også meget salt og smagte meget kraftigt af hvid peber. Signe havde en lækker hvidvin fra Wolf Blass med, som vi fik til.

 Jeg havde rødvin med til hovedretten. Og da der var noget at fejre havde jeg investeret i en rigtig god flaske shiraz. Francis Ford Coppolas vingård i Californien laver nogle rigtig gode vine. Den her er jeg fuldstændig vild med. Det er en rigtig kraftkarl med toner af blomme og lakrids, med lidt peber i næsen. Den koster 165 kr i detailhandlen, men på en restaurant kan man komme til slippe så meget som 530 kr for den.

Signe valgte 'dagens fisk' som i går var stegt hellefisk. Jeg valgte lammekrone med hvedeotto og urter. Til begge retter fik vi nye kartofler. Lammeretten var lækker uden at være prangende. Kartoflerne var godt nok blevet fuldstændig mishandlede. De var kogt og genopvarmet i ovnen. De var seje at tygge ned i og fuldstændig som mos i midten. Ærgerligt.

Desserten var der ikke en finger at sætte på, det var knaldgodt og velsmagende det hele. Bagerst en skål passionskoldskål med en kugle æblesorbet. Pivfræk smagskombination. Til venstre et stykke chokoladebrownie med nougatmousse på toppen og lidt ingefærsirup. Til højre en orange-chokolademousse med jordbær og citronmelisse. I midten lidt coulis på mango og røde bær. Signe havde den mest fantastiske dessertvin med som vi lappede i os med stort velbehag. Regningen lød på 325 kr pr snude. Helt ærligt, så syntes jeg at maden var ganske fin til prisen. Der var selvfølgelig nogle skønhedsfejl og småærgelser hen af vejen - men til den pris kan det godt tilgives. Det er bestemt ikke sidste gang jeg spiser på Le Basilic. Det er et hit at tage vin med hjemmefra, da det tit er det der gør et restaurantbesøg dyrt. Bagefter gik vi på 'Sherlock Holmes' for at høre Signes mand spille livemusik. Det var superhyggeligt og vi sang med af hjertens lyst og drak et par fadøl.

Hmm, skulle vist ikke lige ha' drukket øl efter vin. Da jeg vågnede i morges havde jeg det ikke alt for godt. Heldigvis kunne jeg høste frugterne af min gode planlægning og pakke kufferten i en fart. Alt hvad jeg skal ha' med til Roskilde stod nemlig klar, lige til at kyle i kufferten.

Jeg får sikkert ikke brug for halvdelen, men HVIS nu. Ja, det er vampyrtænder. Nu går jeg jo glip af premieren på Eclipse, så jeg må selv ud og gå til biddet. Muhahahaha........

Trixie Belle 'hjalp' med at pakke tøjet. Jeg læste et sted at det var bedst at rulle tøjet til pølser, så krøller det ikke så meget. Uha, hvor var det svært at vælge hvad jeg skulle ha' med. Heldigvis fandt jeg en pakkeliste på nettet et sted og brugte som guideline.

Tøjet blev sorteret og lagt i skraldeposer, som jeg sugede luften ud af. Tah da...det hele kunne være i kufferten.

Nu sidder jeg i toget med det danske sommerland drønende forbi. Jeg er glad, ved godt mod og meget spændt på ugen der kommer. Søs henter mig i Roskilde og så kører vi ud og får smækket teltet op. Wow, det sker virkelig. Jeg skal på Roskilde. Wee!

Førtidspension og frivillig på festival?...

Nu er der ikke længe til jeg drager mod Sjælland, søsterboble og Roskilde festival. Den ene dag derovre sidste år gav blod på tanden. Da jeg jo har en del skavanker at tage hensyn til, har jeg investeret i noget rigtig godt udstyr. Max har været så sød at give et generøst tilskud, så jeg kunne få det bedste af det bedste.

Jeg kommer til at gå rigtig meget derovre og det kræver et par gode travesko. Jeg har købe et par af disse vandtætte Ecco med elastikker i stedet for snørebånd. De er meget behagelige at gå i, så jeg tror det er det rigtige valg.

Teltet (Outwell Vision 200) er simpelthen SÅ smart og lige egnet for en som mig med få kræfter.

Det kommer i en rund, flad 'taske' - lige til at ha' over armen. Man lyner bare og og hiver teltet ud og *Pop* så er det klar til brug. Det er så lidt sværere at pakke sammen. På Outwells hjemmeside kan man heldigvis downloade en video der viser hvordan man gør.

Det er også meget vigtigt at jeg kommer til at ligge godt. Jeg får brug for at hvile mig en del i mit telt hvis jeg skal klare strabadserne. Jeg fandt en oppustelig boksmadras som pustes op med 240 tryk på en fodpumpe.

Jeg pustede den op her til aften for at se hvor hårdt det er. Det er et stort arbejde, men jeg kan godt. Max fik æren af at prøveligge den og var meget godt tilfreds. Så godt har han aldrig selv ligget på festival. Det er dejlig at der nu er styr på udstyret. Nu mangler jeg 'bare' at pakke resten. Jeg har fået tips og ideer til hvad jeg skal og ikke skal ha' med.

Men der er noget der går mig på. Jeg har fået et par stikpiller fra folk der har ondt i røven over at jeg skal afsted. Og jeg ved ikke om jeg skal forsvare mig selv eller bare ignorere det. Er Fibromyalgi og festival noget der kan kombineres? Efter at ha' læst et rigtig godt indlæg om 'Jubelpensionister' her hos 'Nutidspensionist' og kommenteret på det, har det rumlet rundt i hovedet på mig. Er jeg virkelig en af dem 'folk' ser skævt til fordi jeg er pensionist og aktiv? Kan man tillade sig at være frivillig på en festival når man ikke kan passe et normalt arbejde?

I et anfald af monumental sindsyge meldte jeg mig som frivillig og skal arbejde i 22 timer i løbet af ugen. Arbejdet består i at smøre sandwich i en økologisk Fairtrade kaffebar. Jeg ved ikke om jeg kan holde til det, men jeg har meldt klart ud fra starten om mit helbred. Hvis jeg bliver syg og må tage hjem, så er det sådan det er. Jeg er helt klar over at det får nogle høje fysiske omkostninger, men så må jeg jo tage en slapper bagefter. I tirsdags afsluttede jeg et 3 år langt terapiforløb og er nu 'færdigbagt'. Den sociale angst er under kontrol og jeg er blevet lidt mere af det der 'voksen'. Det skal simpelthen prøves af! Hvis ikke nu, hvornår så? Kroppen bliver jo ikke ligefrem mere samarbejdsvillig som årene går. Det er nu det gælder. Kryds fingre for mig.

En lang ond dag...

I aftes inviterede Max mig ud og spise, for nu begyndte ferien. Jeg havde haft en lang ond/hård/stresset dag, så det passede mig virkelig godt ikke at skulle lave mad. Valget faldt på Jacob's bar BQ hvor vi kunne få bord på 1. sal. Gårdhaven var nemlig allerede fyldt af turister og andet godtfolk der skulle hen på Store torv og se det der 'fodbold' bagefter.

Først fik vi en omgang snegle. Det er altså noget af det bedste jeg kan få som varm forret.

Hovedretten var en 300g strip loin fra grill. Det var bare en bøf lige som jeg kan lide den. Mør, saftig, smagfuld og stegt helt perfekt medium rare. Vi fik en god australsk shiraz til.

Max fik fritter og 'bearnaise' til, jeg valgte en blandet salat. Nøj, hvor var det bare godt. Ibens lakselyde var intet imod de bøflyde vi lavede. Det var lige hvad jeg havde brug for oven på den hæslige dag.

I går var nemlig en kraftanstrengelse at komme igennem. Endelig blev vinduerne skiftet.

De nye fine vinduer stod klar og ventede på stillaset, lige klar til at sætte i.

Det er bare så godt at de bliver skiftet. Indeklimaet her i lejligheden har været meget dårligt. Selv om vi luftede meget ud og fjernede det ofte kom der straks skimmelsvamp i kanterne igen. Jeg håber at mange af de gener jeg har i øjne og luftveje bliver bedre nu. Og vi ser også frem til en vinter hvor det ikke trækker ind og hvor persiennerne ikke klaprer når det blæser. Mon ikke det også kan ses på vores varmeregning?

Kattene og jeg var i eksil hos et sødt par, C og A, i naboblokken mens håndværkerne var i lejligheden. Max bar kræene derover inden han tog på arbejde og riggede mig an på sofaen med en dyne. Fra altanen derovre kunne jeg følge med i arbejdet. Jeg er temmelig imponeret over de håndværkere. De har skiftet vinduer i 5 blokke herude nu og effektiviseret processen. De stiller 5 mand høj, dækker til med plastik og skifter alle vinduerne i lejligheden på ca 3 timer.

Her sættes det sidste vindue i. Jeg var så utålmodig for at komme hjem med kattene at jeg ikke magtede at vente på at Max fik fri. Så kl 15.30 kom jeg Iske i transportkassen og slæbte ham ned af trappen. Det gik nogenlunde til at starte med, med da jeg var halvejs op af vores egen trappe begyndte mine arme at 'brænde'. Den stakkels kat kom dog op i lejligheden hvor den straks forsvandt ind under sengen. På vej over efter Myren mødte jeg C, som var på vej hjem fra arbejde. Hun tilbød straks at slæbe resten hjem for mig. Trixie Belle ville under ingen omstændigheder ind i transport kassen, så det blev en grim oplevelse for alle parter. Den endte med at vi måtte skille kassen ad og samle den omkring hende under stor protest. Stakkels kat, hun var lige ved at gå ud af sit gode skind. Bogstavelig talt!

Myren ville heller ikke ind i kassen, men det gik da noget nemmere end med Trix. Hun hvæsede dog af mig og bed mig i hånden og det har hun aldrig gjort før. Jeg følte mig som verdens dårligste kattemor da jeg måtte tvinge det stakkels kræ. Nu var hun jo endelig lige faldet til ro derovre på min dyne og så skulle hun tvinges afsted igen.

Heldigvis slappede de af med det samme da de kom hjem i vante omgivelser. Men hvor var her pludselig lyst. Jeg skyndte mig ud i Jysk inden lukketid og fik købt nye persienner til hele lejligheden + et mørklægningsgardin til soveværelset. Søde A kommer og sætter det hele op for os i dag. Hvor er det dejligt at kende så mange hjælpsomme mennesker.

Nu vil jeg begynde at pakke til Roskilde. Jeg vil tage det med ro og ikke stresse. Der skal også lige være tid til at bage en rabarberkage som jeg er faldet over her. God weekend til alle!

Salat med vandmelon og feta...

Det kniber lidt med appetitten i de her dage. Jeg er såmænd sulten nok, der er bare ikke rigtig noget jeg har lyst til. Faresignalerne blinker - men der skal altså noget i maven. Sprødstegt kylling kan jeg dog som regel klemme ned, så sådan en smed jeg i ovnen. Den blev lavet med mit hjemmelavede urtesalt og hvis du vil se hvordan jeg til tilberedte kyllingen, så klik her.

Tilbehøret måtte ikke være for tungt, så jeg fik Max til at købe en lille vandmelon på vej hjem fra arbejde. Jeg havde mest lyst til at bare at guffe den i mig au naturel - men nu var der lagt planer for at lave en salat med den.

Jeg elsker vandmelonsalat og har udviklet et par forskellige hen af vejen. Ud over melonen er der en ting der går igen i dem alle: limemarinerede rødløg. Det er som om syren fra limesaften 'koger' svovlforbindelserne ud af løget og giver det et sprødt syrligt bid. Det passer perfekt til den søde melon.

Rødløget skal skæres i meget tynde både. Brug evt en mandolin. Sådan et monstrum har jeg ikke (har ofret fingerspidser nok til køkkenguderne), så jeg bruger en kokkekniv. Masser limefrugten godt mod bordpladen, så er den mere villig til at slippe saften. Kom de snittede løg i en plastikpose og tilsæt limesaften. Lad løgene marinere i et par timer i køleskabet.

Endnu engang måtte jeg i skuffen efter mine parisiennejern (kuglejern). Jeg skar melonen ud i tykke skiver og lavede kugler i 2 størrelser til salaten. En agurk blev også gjort klar. Den blev flækket, udhulet og skåret i lange smalle strimler, der så til sidst blev skåret i skrå stykker.

Salaten blev samlet på et langt smalt fad. Melonkugler og agurken nederst. Jeg tilsatte lidt feta skåret i trekanter, de limemarinerede rødløg, en mild grøn chili i tynde skiver og et drys tørret mynte (fra Tines have). Salaten fik et lille skud olivenolie, et drys friskkværnet peber og lidt urtesalt.

Jeg havde et bake-off brød liggende som blev kylet i ovnen efter kyllingen og det krævede lidt dyppelse/smørrelse. Resten af fetaen røg i blenderen sammen med lidt tykmælk og blev blendet til en tyk creme. Jeg havde ikke rigtig noget at komme i. Der var ingen peberfrugt eller friske krydderurter. En pludselig indskydelse fik mig til at vælge noget at den estragon jeg tørrede i sidste uge, sammen med et fed presset hvidløg.

Det blev faktisk ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er spændt på at smage den igen i morgen, når smagen har udviklet sig mere.

Det var lige hvad jeg magtede at spise. Let, drønlækker sommermad.

I år måtte vi desværre springe Sct. Hans over og knokle herhjemme i stedet. I morgen kommer der ikke mindre end 5 håndværkere og skifter alle vinduer + altandøren. Det har vi ventet på i årevis, for indeklimaet her lader meget tilbage at ønske. Nå ja, og persiennerne klapre når det blæser fordi de gamle vinduer er utætte. I morgen tidlig inden Max cykler på arbejde, flytter han mig og kattene over i naboblokken. Der bor min venindes lillesøster og hun har tilbudt os husly mens håndværkerne er her. Det er SÅ fedt at vi kan være derovre, for ellers skulle de stakkels stressede kræ ha' tilbragt tiden på badeværelser omgivet af lam og virak. Og jeg ved heller ikke hvor jeg skulle ha' gjort af mig selv. Så nu har jeg lavet en madpakke af resterne fra middagen og pakket en taske klar med min lille netbook, en bog, et blad og en flaske rabarbersaft. Det skal nok bliv en god dag for alle parter. Og når Max så kommer og henter os hjem igen - så starter sommerferien. Ahhhhh........endelig!

Jeg, en gadget freak...

Dagen i dag var National Hotdog Dag. Desværre blev det officielle arrangement, med hotdogs til 10 kr, kun afholdt i København og Ålborg - så jeg måtte afholde mit eget. Da alle indtægter fra National Hotdog Dag går til Foreningen Familier med kræftramte børn, valgte jeg også at donere 10 kr for hver hotdog vi spiste til foreningen.

Her fik jeg så mit første gadget i brug, nemlig mobiltelefonen. Jeg sendte en sms med teksten FMKB til 1277 og donerede 50 kr for 5 hotdogs.

Hmm, jeg fik lyst til at lave noget spas med agurkesalaten. Op af skuffen hev jeg et lille smart gadget: et parisiennejern. Det er et smart lille stykke værktøj som kan lave kugler af frugter og grøntsager. Det er også fremragende til at udhule agurker, squash og tomater med Jeg har 4 forskellige størrelser, men i dag var det allermindste (Ø 10) jeg fandt frem. Jeg lavede små halvkugler af en hel agurk. Det er nemmest at starte fra en ende af og nærmest lave et spiralmønster med jernet mens man forsigtigt drejer agurken.

Agurkerne blev overhældt med en kogt lage af 1 dl eddike og 1 dl rørsukker tilsat salt, peber, 1 tsk brune sennepsfrø og et nip chiliflager. Agurkerne trak i lagen i et par timer og så var de klar til brug.

Resten af agurken skulle jo ikke gå til spilde, så den brugte jeg i en hurtig salat. Den fik selskab at tomater uden kerner, lidt fintsnittede gourmetbønner og gulerodsblomster (lavet med et kanalerjern).

Pølserne var fra Aarstidernes pølsekasse, som jeg havde bestilt i sidste uge. Lige da jeg åbnede for vaccumposen blev jeg lidt bekymret, for de duftede ekstremt røget. Det fortog sig dog efter en tur i gryden og de smagte pragtfuldt. Jeg koger vandet op, tilsætter salt og et skvulp eddike, kommer pølserne i og tager gryden af varmen. Pølserne trækker færdige i det varme vand på 6-8 minutter.

Og så var der hottere! Endnu engang tak til Adam Price og hans fuldstændig revolutionerende pølsebrødsteknik. Jeg har lavet en brugervenlig instruktion her til dem der ikke aner hvad jeg fabler om. Agurkesalaten var et stort hit. Dels skulle man ikke bøvle med at bide genstridige agurkeskiver over i hver bid - der var også et rigtig godt knas i den. Det er bestemt ikke sidste gang jeg forsøger mig med den facon.

Jeg var ved at rydde op i køkkenet her den anden dag og opdagede at jeg ejer hele 14 dejskrabere. Og på nær et par stykker bruger jeg faktisk dem alle. Jeg må med skam erkende at jeg har købt yderligere 3 siden billedet blev taget. Max er klar til at sende mig til en misbrugskonsulent med køkkenudstyr som speciale.

Måske er der noget om snakken, jeg har lige talt efter - der er også 14 tænger at finde i mit køkken.

Til mit forsvar kan jeg da så til gængæld sige: jeg har kun 8 piskeris!

Hvad med dig - er du også en gadget freak?

Rabarber Galore...

Smagen af sol, sommer og idylliseret barndom. Sødme, syre, aroma og tekstur. Rabarberne har det hele i rigt mål. Tine gav mig en favnfuld nyhøstede med hjem som jeg kombinerede med et bundt fra ugens kasse. Wow, der var mange - hvad skulle jeg dog stille op med dem? Heldigvis havde jeg findet et par idéer rundt omkring i blogland, så det var bare med at gå i gang.

Det blev både til saft, sirup, mos, relish, bagt kompot og en pose til fryseren.

Jeg snittede de fineste og tyndeste til den bagte kompot (th). Forrest dem til relish, det er nogle lidt større stilke som jeg har skrællet, da jeg gerne vil undgå for grove fibre. Til saften brugte jeg de groveste, snittet i tynde skiver + skrællerne. Og dem der bare skulle fryses var sådan lidt af hvert.

Opskriften på saften har jeg fundet her hos Piskeriset. Jeg justerede lidt efter min frugtmængde og tilsatte en 'tom' vanillestang.

700 g rabarber
350 g rørsukker
1,4 L vand
10 kardemommekapsler
1 'tom' vanillestang, klippet i små stykker
1 dl friskpresset limesaft

Jeg havde hovedet under armen og blandede det hele sammen og satte det over at koge. Bagefter kom jeg i tanke om at limesaften først skal i når saften er kommet af varmen, men nu var det ligesom for sent.

Saften koger ca 5 minutter og tages af varmen. Den skal stå og trække til den er helt kold og de forskellige ting har taget godt smag af hinanden. Gryden stod først i 1 time på altanen, men det battede ikke nok - så den kom i en balje med koldt vand for at køle hurtigere ned.

Saften sies gennem en fintmasket si og så er den klar til at komme på flaske. Jeg gemte 'mosen', den kunne jeg spise noget af til morgenmad blandet op med lidt skyr. Saften blev delt op i 3 portioner. Jeg fik det fif af Zette at hælde saft på en tømt sprutflaske, så det prøvede jeg. Resten blev fordelt i 2 sodavandsflasker, ca 4 dl i hver. De kom straks i fryseren, så der er saft til senere. Den kan nemlig kun holde sig ca en uge på køl og det ville være ærgerligt at skulle smide noget ud hvis det ikke nåede at blive drukket.

Relishen er kraftigt inspireret af en opskrift jeg fandt her hos Marie Melchior. Jeg valgte dog at udskifte nogle af krydderierne og ingredienserne.

300 g rabarber
½ dl rørsukker
½ dl eddike (jeg brugte bare alm lagereddike)
1 tsk anisfrø
1 tsk brune sennepsfrø
6 kardemommekapsler

Det hele simrer under låg ved svag varme i ca 30 minutter. Smag til med lidt salt og godt med friskkværnet peber. Kommes på at lufttæt skoldet glas. Jeg forestiller mig at den skal spises til indisk mad når jeg kommer hjem fra Roskilde.

Den bagte kompot og sirupen laves i et hug. 500 g rabarber vendes med 250 g rørsukker og kornene fra ½ vanillestang. Bages i ovnen ved 160°C i 20-25 minutter. Rør forsigtigt rundt af og til, men pas på når sukkeret er ved at smelte helt - frugen skal beholde formen, ikke koge ud til en mos.

Når rabarberne er møre, fiskes de op af sukkerlagen med en hulske og køles ned. Sukkerlagen sættes tilbage i ovnen indtil den ønskede konsistens er opnået. Den kommer på på glas og stilles på køl.

Puha, sikke en omgang. Jeg var helt død bagefter. Men nu har jeg mange lækkerier i køleskabet og fryseren. Har lige nuppet et glas af saften - wow, det er en smagfuld oplevelse. Der er vist ingen fare for at det ikke bliver drukket inden det bliver dårligt.