tirsdag den 25. maj 2010

Snapt og stærkt...

For 3. dag i træk stod menuen på oksekød. Der var nemlig stadig en tynd skive rib-eye tilbage fra lørdagens bøf orgie og da jeg så fandt et lille ekstra stykke mørbrad i fryseren, var lige nok til en hurtig ret i wokken.  

Spicy oksekød m/kokosmælk og dampet sort quinoa.

Kødet blev skåret i strimler og marineret i 1 spsk karrypasta (økologisk vindaloo), 1 spsk rapsolie, en rød chili og 1 fed hvidløg i tynde skiver. Det var det sidste fed jeg havde i huset, men jeg havde lidt ramsløg som kunne vendes i til sidst for at give lidt ekstra smag.

Den sorte quinoa skal skylles grundigt inden kogning. Frøene er nemlig dækket af et bittersmagsstof (saponiner). Kom rigelig koldt vand i en skål og gnid frøene mellem håndfladerne for at vaske bitterheden væk. Tilberedning: 1 del quinoa til 2 dele vand + lidt salt. Bring vandet i kog med salt og tilsæt quinoaen. Lad frøene simre møre under låg, ved svag varme, ca 15-20 minutter. Læs meget mere om quinoa her.

Grøntsagerne var alt godt fra bunden af grøntsagsskuffen. Jeg rejser jo i morgen, så der skulle ryddes op. Det blev til ½ hoved sommerkål, 1½ rød peberfrugt, 2 gulerødder, 2 nye rødløg og 8 gourmetbønner. Først svitses kødet af 2 omgange og stilles til side. Grøntsagerne får også en tur inden kødet tilsættes, 1 ds kokosmælk hældes over og der smages til med salt, peber og et par dråber citronsaft. Inden servering vendes retten med de snittede ramsløg.

I dagene der kommer skal jeg finde ud af hvordan jeg skal blogge fremover. Jeg har tilmeldt mig et par gastronomiske tiltag og det syntes jeg forpligter lidt. Men mon ikke det bliver noget med maden øverst og så det private nederst, så kan dem der kun læser med om maden, hoppe fra når det er læst. Men meget mere om det senere, nu skal jeg ind til byen og spise brunch. 

Og som den 'Crazy Cat Lady' jeg nu er, må jeg lige sige til Trixie Belle: Tillykke med dagen, din gamle katte-kælling. 12 år og still going strong - katten der kører på lige dele sindssyge og kylling. Og ja, du skal nok få alt det kylling du kan proppe i dig senere!

9 kommentarer:

  1. Tillykke til den skøre kat - og god tur til søsterboblen :-)

    SvarSlet
  2. Hmmmmm...... det ser meget lækkert ud.
    Og jeg er meget spændt på at se de nye tiltag, du kommer frem til.
    Jeg elsker madblogge.

    Ha' en dejlig dag
    KH
    Kristine

    SvarSlet
  3. quinoa er nu altså smukt - og det er resten også - du kan noget med farver i dine billeder.
    God tur
    Signe

    SvarSlet
  4. Tillykke med din smukke Trixie Belle :-)

    Uhm, det ser vel lækkert ud, hvad du har kreeret!

    Ha' en dejlig dag med brunch, varme klem :-)

    SvarSlet
  5. Jeg er helt enig med Signe. Dine mad billeder er så skønne og farverige. Jeg sidder tit og nærmest spiser skærmen. Rigtig god tur og tillykke med Trixie Belle

    SvarSlet
  6. Ah! Jeg vidste ikke, at de skulle gnubbes inden. Jeg har ikke fået prøvet quinoa, men det må jeg snart se at gøre noget ved!

    Og tillykle til Trixie Belle - hun holder sig godt ;-)

    SvarSlet
  7. Nææææh, ramsløg alligevel!? Nu HAR jeg da aldrig ;)

    Det ser dejligt ud, og tillykke med kattemissen!

    SvarSlet
  8. Stort tillykke med den heldige og smukke kælling - godt for hende, at der bor en "posedame" i dig ;o)

    SvarSlet
  9. @Signe - Tak :-)

    @Kristine - Tak, det var rigtig lækkert :-) Der kommer mere om det nye i næste uge.

    @Signe - Tusind tak, jeg gør mit bedste. Jeg er glad for at du kan lide det jeg laver :-D

    @Madame - Tak skal du ha' :-) Varme klem

    @Vibeke - Tusind tak for de rosen, jeg er rigtig glad for at du kan lide mine billeder :-D

    @Piskeris - Jeg tror det er lige noget for dig. Og sådan som du træner, er det jo super mad med ekstra protein. Tak :-)

    @Ibs - Ja, sgu - jeg er vist blevet afhængig af de sataner. Tak :-D

    @Bibbi - Ha ha, tak skal du ha :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!