mandag den 17. maj 2010

Pausebillede(r) II...

I dag er sofaen min bedste ven. Jeg vidste godt at weekendens udskejelser ville hævne sig. Fibromyalgi og hjemmelavet økologisk fødselsdagsbuffet til så mange mennesker er bare ikke en optimal kombination. Men for pokker, hvis jeg skulle lade mig styre af mine begrænsninger på den måde kunne jeg lige så godt hoppe af planeten. Og jeg var få forhånd klar til at tage konsekvensen af sliddet. Den fest har nemlig til gengæld givet så meget på den sociale konto. Jeg er glad for og taknemmelig over at jeg har lært så mange sjove, skøre og helt igennem fantastiske mennesker at kende. Det er bestemt ikke sidste gang jeg inviterer til sådan et gilde!    

Alle de billeder jeg tog af maden, før og under festen, er slørede i den ene side pga snask på linsen. Så i går lavede jeg en tallerken med rester, så jeg kunne få bare et godt billede. Dog var der ingen asparges tilbage, de fløj nemlig af fadene i rasende tempo.

Lørdagens menu. Der kommer særskilte indlæg med happerne, salaterne, kødet og alt det andet når jeg får flere kræfter. 

De eneste kræfter i dag har jeg valgt at bruge på at lave en hurtig frokost. Smørdampede asparges m/ sauterede østershatte, cherrytomater, ristede mandler & bacon. Det var bare lige hvad jeg trængte til, selv om jeg havde fantaserede om et pocheret æg på toppen. Men det magtede jeg bare slet ikke at kaste mig ud i. Nu vil jeg synke tilbage på sofaen under en dyne og hvile mit mørbankede legeme. *gab*

6 kommentarer:

  1. Hold da op hvor ser det lækkert ud!!!!!
    Vi, Frøkenen og jeg sidder her med mundvandet løbende ned af hagen ;)

    Knus Kari

    SvarSlet
  2. Uh, jeg ville gerne sende dig en hel bestik-skuffe, bare sår'n som tak for mad :-)

    (PS - i et af mine amerikanerblade var der en annonce for et eller andet drug, hvor der stod "Fibromyalgia - it's what I have, not what I am". Jeg er glad for at du hoppede i buffet'en i stedet for af planeten)

    SvarSlet
  3. Jamen, jamen. Du er da en rigtig knag i et køkken. Jeg er målløs.
    ....jeg gik faktisk i haven idag og tænkte på, at du havde lovet os historien om den Ibberske fedtemad med jord. Så når du er ovenpå igen, er vi vist flere som er lutter øre :)

    SvarSlet
  4. Total lækker mad! Og tak for sidst - det var grov vold-hygsomt :D

    SvarSlet
  5. Hvor ser det dog lækkert ud, Malou, wow! Og det er så dejligt at læse om jeres gilde :-)

    Varme gråvejrsklem til dig!

    SvarSlet
  6. @Kari - Tusind tak skal du ha' :-) Jeg er glad for at du syntes at det ser lækkert ud.

    @Tine - Tak, den er en god tanke. Wuhu, det skal vist være et af mine nye valgsprog det der!

    @Mutter - Tusind tak for de søde ord, jeg er meget glad for at du kan lide det jeg laver :-) Håber at du kunne lide historien om fedtemaden.

    @Karin - Tusind tak skal du ha' :-) Og tak i lige måde - det må vi gøre igen!

    @Madame - Tusind tak skal du ha' :-D Varme klem

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...