lørdag den 22. maj 2010

Ordentlig syg bøf der...

Oh la la.......så blev det tid til årets første bøf fra grill. Det blev så godt nok til bøf-lørdag i stedet for den sædvanlige bøf-fredag. Fredag var jeg nemlig til test-dinner hos Sif, hvor vi fik den sidste dessert serveret fra Titanic, inden hun (Titanic altså, ikke Sif) gik ned. Mine smagsløg græder stadig. Ikke at sorg, men af fryd!

I ugens kasse var der en masse guf, bla. nye kartofler. Dem ville jeg da gerne forkæle lidt. Først fik de en tur med en skuresvamp, for at fjerne det værste snavs og jord. Derefter blev de kogt ca 5 min i kogende vand, inden vandet blev hældt fra og de blev dampet tørre i gryden.   

Kartoflerne blandes med 2 fed hvidløg i tynde skiver, 1 håndfuld smuttede mandler, 1 stor dusk rosmarin, 6 snittede ramsløg og skallen fra ½ citron. .

Blandingen vendes med olivenolie, salt og peber. Hele herligheden kommes i en stegepose, der får ca 40 min ved 200°C.

I ugens store basiskasse fandt jeg en masse forskellige grøntsager. Der var både peberfrugt, gulerødder, blomkål, gourmet bønner, spæde rødløg, squash og ramsløg.  

Alle grøntsagerne snittes og lynsteges på en knaldhed pande. Til sidst tilsættes ½ dl vand og grøntsagerne damper under låg ca 5 min. Der skal stadig være bid i det hele.

I fryseren havde jeg et stykke oksefilet. I stedet for at stege det helt, skar jeg det ud i et par(KÆMPE) bøffer. Jeg vejede dem ikke, men et forsigtigt bud lyder på 450g pr stk. 

Den lille Weber baby blev rigget til og bøfferne fik hvad de havde fortjent. Jeg stak mit stegetermometer i og stegte dem til ca 55°C - inden de hvilede i 15 min indpakket i folie. I hviletiden steg temperaturen til hele 62°C. Bøfferne var dog stadig pænt lyserøde og saftige i midten, lige som vi kan lide dem.

Den færdige tallerken. Jeg serverede en kold 'sauce' til, bestående af finthakket ramsløg, hvidløg, græsk yoghurt, creme fraiche, Heinz mayonnaise, fuldkornssennep og citronsaft + salt og peber.

Åh, det kattefjæs er næsten ikke til at stå for. Mooooooooar - du har bøøøøøøøf!

Og sikke en bøf. Mør, rød og saftig. Kan man ønske sig mere? 

9 kommentarer:

  1. Den der kartoffel ide, lyder dælme godt!
    Og så tror jeg snart, den stakkels forsømte tattemis ryger i familiepleje, hvis I ikke tager Jer lidt sammen! Hvor var hendes bøf lige??

    SvarSlet
  2. Det var skisme smart det med kartofler i stegepose. Ja altså, hele måltidet var smart. Og lækket:P

    SvarSlet
  3. Kære Malou
    Sådan, - det ser bare lækkert ud!
    Jeg skal have gang i min grill i aften, og glæder mig1
    Det bliver nok også til bøffer, min veninde er ved at være bøfsyg:) hun var ikke med, sidst jeg fråsede.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Den lokale halalslagter har wienerschnitzler på 490 gram, sådan en bandit ryger på min homies weber i awten.

    SvarSlet
  5. Det lyder lækkert, omend bøffen er lige lovlig rød efter min smag. Jeg vil helst have den lidt mere stegt, men stadig lyserød.

    Kattens blik er helt uimodståeligt :o)

    SvarSlet
  6. Nu har jeg fulgt din blog i noget tid, men har ikke tidligere lagt en kommentar...
    Det vil jeg gerne lave om på, så har kommer min "kommentar-debut" :)

    Jeg vil gerne sige tak for en rigtig rigtig lækker blog, jeg elsker at kigge herind og se alle de lækre ting du frembringer i dit køkken :)

    Jeg får altid lyst til at styrte ud i køkkenet og gå igang ;) ikke mindst i dag ved synet af de fuldstændig fantastiske lækre bøffer :)

    Venlig hilsen

    Mette

    SvarSlet
  7. De der bønneting, kan de uden videre spises fintsnittede som du har gjort ? Jeg troede de skulle bælles eller noget, men nu er jeg jo også lidt af en mad-analfabet :))))

    SvarSlet
  8. Åh, hvor lyder det lækkert, Malou! Det må jeg prøve at gøre efter her. Og dit link til Sifs dessert får mig også til at gyse af begejstring :-)

    Klem og dejlig 2. pinsedag til dig!

    SvarSlet
  9. @Bibbi - Tak, det var noget jeg lige hev op af hatte. Ha ha, det viste sig at det ikke var bøffen, men mayonnaisen i dressingen hun tiggede efter. Mærkelig kat :-D

    @Sifka - Det var et ganske vellykket eksperiment. Saft og kraft bevares i kartoflerne når de bages/dampes på den måde. Tak :-D

    @Kære Vibeke - Tusind tak skal du ha' :-) Det er sjovt hvor bøfsyg man pludselig kan blive. Knus

    @Morfar - Du godeste, det er jo næsten en halv gris. Godt du overlevede!

    @Esther - Tak :-) Ja, det er jo smag og behag med bøf - min skal helst sige muh :-D Ja, er hun ikke bare dejlig og svær at sige nej til?

    @Mette - Wow, sikke nogle dejlige og søde ord. Velkommen til, jeg er SÅ glad for at du kan lide det jeg laver :-) Du kan tro din kommentar reddede dagen :-D

    @Madam Kjeldsen - Ork, ja - de kan spises som de er. Jeg snitter dem fint og bruger dem gerne rå i salater. De kan også dampes/koges både snittede og hele. Prøv dig frem, de smager skønt :-D

    @Madame - Tusind tak :-) Nogen gange er det bare bøf der skal til. Den dessert var simpelthen en oplevelse, hun kan noget helt særligt :-D Tak, i lige måde. Klem

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...