tirsdag den 11. maj 2010

Lambeth for begyndere...

Oh la la.....jeg har lært noget nyt og fancy. I lørdags fik jeg en fødselsdagsgave på forskud af Sif, nemlig et Lambeth kursus for begyndere. For ikke alene bager Sif de mest lækre økologiske kager, hun kan også pynte dem så de er en konge værdig. Du kan se et galleri med nogle af hendes fantastiske kager her. Hun begyndte at undervise i den gamle teknik sidste år da hun startede sit eget firma SifBeth. Hun har selv lært sig teknikken efter en antik bog og har siden videreudviklet på den og skabt sig egen helt unikke stil.  

Og se lige hvad jeg lærte at lave! Jeg er slet ikke faldet ned endnu, for jeg er så stolt over resultatet. Det var en kæmpe succesoplevelse, da jeg havde været bange for om mine dumme hænder gad den slags. Jeg tog en pokkers masse billeder af alle detaljerne og hvert trin af pyntningen, så jeg kan kigge på dem når jeg skal øve mig. Jeg har valgt nogle stykker ud til at vise her. Har du lyst til at se 'trin for trin' billederne, ligger de på Facebook her.     

Det er en dummy af flamingo overtrukket med sugarpaste (fondant) man pynter. Man kan låne et tyllesæt til kurset. Jeg valgte at købe mit med hjem bagefter så jeg kan øve videre herhjemme. En sprøjtepose gøres klar og monteres med en tyl. En glasur røres af flormelis og æggehvide (royal icing). Heldigvis rørte Vita den til os, for det havde jeg slet, slet ikke kræfter til.

Først fortalte den kyndige kagedame hvordan man skulle gøre. Derefter øvede man sig på et stykke plastik, så man lærte at kontrollere sprøjteposen og fandt ud af hvordan glasuren opfører sig. Og så sprøjtes der en muslingekant forneden. Av for den, det gjorde ondt i min hånd. Jeg lærte dog hurtigt ikke at klemme så hårdt på den og slappe mere af i hånden. SMS. 

Det næste var meget mindre anstrengende og der skulle ikke trykkes så hårdt til. Først laver man en markering i centrum af toppen og sprøjter en krans af perler. Min blev ikke alt for køn, så vi dropper lige nærbilledet. Derefter sprøjtes en tynd linje som skal bruges til at sigte efter.

Med en rebtylle flyder man så ud med små buer på skrå. Det er den vigtigste grundform, forklarede den kyndige kagedame. Det er den alt det andet skal bygges ovenpå. Jeg fik ikke fyldt helt op til kanten, men lavede i stedet halvmåneder. Det var heldigvis også ok, så skulle man bare fortsætte med den form ovenpå. Derefter sprøjter man flere lag ovenpå i et fint snirklet mønster. Til sidst skiftes der til en rund tylle og der sprøjtes ovenpå endnu engang.

Vi lærte også at lave små fine vindrueklaser. Først sprøjter man en base ud og som så dækkes med små forskudte perler. Det gælder om at holde tungen lige i munden og gøre sig umage. Med en speciel tylle sprøjtes der 3 små blade ud til hver klase. 

Så mangler 'kagen' bare pynt på toppen. Vi kunne ikke selv nå at lave små sukkerblomster, da de skal tørre i ret lang tid. Sif havde derfor lavet nogen på forhånd som hun delte ud. De blev sat fast på kagen med små udsprøjtede blade. 

En af de ting der gør Sifs metode helt unik, er hendes brug af spiseligt guld. Det fine pulver slemmes op i vodka og pensles forsigtigt på de detaljer man ønsker at fremhæve. 

Det færdige resultat. Jeg var lige ved at tude over den. Efter jeg har forladt mit fag, har jeg tørstet efter at lære noget nyt. Og jeg skal love for at Sif er god til at lære fra sig. 

Da jeg kom hjem blev jeg mødt af 3 savlende katte som godt lige ville se (læs: slikke) lidt på den. Så nu står den i sikkerhed i det fine glasskab og pynter. Jeg måtte godt nok pakke nogle glas i kælderen for at få plads til den. Og jeg skal pakke flere glas ned til efteråret, der skal nemlig gøres plads til endnu en 'kage'. Jeg har netop meldt mig til Lambeth kursus for øvede i september. For nu er jeg HOOKED!

Har du fået lyst til selv at prøve kræfter med sprøjtepose og kagepyntning de luxe, så kan du melde dig til kursus hos Sif her.   

14 kommentarer:

  1. Glæder mig meget til at se resultatet IRL - du er SÅ dygtig :-)
    Møs S

    SvarSlet
  2. Very dygtig elev! En af de godeste jeg har haft. Bliv ved med at sprøjte!

    SvarSlet
  3. Kære Malou
    Hvor er det godt gået, jeg ved jo alt om, at hænder, fingre, håndled kan være så usamarbejdsvillige, at man tror det er umuligt, at lave noget som helst kreativt med dem, men med en fast vilje og gåpåmod, så kan man faktisk meget, det er din "kage" så absolut bevis på, den er fantastisk flot, især når man tænker på, at det er første gang.
    Glæder mig til at se hvad det udvikler sig til!
    Tak for kikket på facebook!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Respekt! Jeg vidste, du kunne gøre det :-)

    SvarSlet
  5. Den er dælme flot !! ( klapper i mine hænder og glæder mig til det er min tur snart )

    SvarSlet
  6. Wauw, det er jo helt fantastisk :-)

    Varme regnvejrsklem til dig her fra Nordsjælland!

    SvarSlet
  7. Dygtig (og MEGET dygtigere end mig, men ingen overraskelser dér)

    SvarSlet
  8. Hvor er den FLOT !!!

    Godt du tog mod til dig og prøvede selv !!! Og ikke bare kiggede på !

    Glæder mig til at se den næste du laver !

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  9. @Signe - Jeg glæder mig også til at vise den frem (sms). Tusind tak :-) Møs

    @Lone - Tusind tak, jeg er også meget stolt af den. Tak for bog og chokolade :-)

    @Sif - Wow, nu er jeg endnu mere stolt. Du er godt nok god til at lære fra dig. Glæder mig allerede til at lære mere!

    SvarSlet
  10. @Kære Vibeke - Tusind tak skal du ha', jeg er meget glad for at min hånd ikke gav op. Det har gjort lidt ondt bagefter, men det har været det hele værd. Det var lige noget for mig. Det udvikler sig d. 5/9 hvor jeg skal på kursus igen :-)

    @Piskeris - Tusind tak, du kan tro det hjalp at kigge på dig gøre det først :-)

    @Vibeke - Tusind tak, du kan godt glæde
    dig for vildt - det er en kæmpe oplevelse :-)

    SvarSlet
  11. @Madame - Tusind tak, jeg er også SÅ stolt af den :-) Varme klem herfra

    @Tine - Åh, din blev da også fin. Tusind tak ;-)

    @Marianne - Tusind tak, jeg syntes også selv at jeg er sluppet rigtig godt fra det. Der kommer en mere i september :-) Hygge

    @Anette - Tusind tak skal du ha' :-)

    SvarSlet
  12. Hvor er den FLOT!!!!!

    Jeg har arrangeret et kursus med Sif her over på Djævleøen ;)

    Så hun laver kursus 1 om lørdagen og 2 om søndagen :)

    Og jeg GLÆÆÆÆÆÆÆDER mig SÅ MEGET..*indsæt ivrig/glad smiley*

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...