I sidste uge fik jeg en kasse med 1 kg jordbær leveret fra Aarstiderne. Jeg havde drømt om at forvandle dem til lækre sager. Selvfølgelig skulle vi ha' jordbær med fløde til dessert. Og jeg ville gerne lave et enkelt glas marmelade og hele syltede bær i mørk rom.
Drømmen viste sig desværre at blive forvandlet til et mareridt da jeg så nærmere på bærrene. Der var rigtig mange rådne imellem og der var små dårlige pletter på de fleste. Faktisk var det under 1/3 af kassen der kunne bruges som de var. Heldigvis er der aldrig bøvl med Aarstidernes kundeservice, så de fik en venlig mail med et billede og jeg fik naturligvis pengene refunderet.
Egentligt burde jeg jo ha' smidt alle de dårlige bær ud, men fik alligevel en ide. Jeg gik alle bærrene efter med hård hånd og skar alt det dårlige fra. Det der stadig kunne bruges, kom op i en lille gryde. Det var nu alligevel ærgerligt at smide noget ud som man kunne tvinge lidt velsmag ud af.
Jeg tilsatte 1 flækket vanillestang og 4 spsk rørsukker. Ville lave en lille marmelade, men ombestemte mig og lavede en sirup i stedet for. Så jeg tilsatte 1½ dl ekstra sukker lidt mørk rom og skallen fra ½ citron. Da gryden havde simret i 40 minutter, siede jeg bærrene fra og kogte siruppen ind, inden den blev hældt på flaske og stillet på køl.
Det der var tilbage var en lille kompakt jordbærgrød som Max kan spise her mens han er alene hjemme. Siruppen kan vi spise på is her hen over sommeren, komme i koldskål eller lave sorbet af.
Og så har jeg fået en ny ting til køkkenet: en Le Creuset grillpande. Jeg har længe ønsket mig en, men ville ikke hoste op med de 699,- den koster. Glæden var derfor stor da jeg fandt en på QXL. Den var kun brugt en gang og jeg vandt auktionen med et bud på 260,-. Søs ville gerne give mig den i fødselsdagsgave, så det var en ekstra bonus. Og for at det ikke skal være løgn, så boede sælgeren i Virum, så Søs og jeg kunne køre ud og hente den i aftes og spare 75,- på portoen.
Og så er det lige jeg spørger: hvordan skal sådan en behandles? Skal den mættes med olie inden brug? Jeg forestiller mig at den skal pensles med et godt lag olie og så bages i ovnen. Er jeg galt på den?
Nu vil Søs og jeg gøre klar til til at tage på Ya Ya og spise 'running sushi' inden vi går ud og kaster drinks i hovedet. Tjaw!
Tillykke, du er nu en Le Creuset-ejer ;-)
SvarSletJeg tror modellen med at smøre den ind i olie og bage den er fin - men hvis den har været brugt før, er det så overhovedet nødvendigt?
Jeg ville også smøre ind olie og lade den tørre.
SvarSletJordbærsirup - namnam
Jeg bruger samme filosofi, når jeg reklamationsbehandler - hvis kunden er glad bag efter er det godt på lang sigt.
Kun lidt misundelig på aftenplaner - OK meget misundelig.
Knus
Jeg har lige kigget i min brugsanvisning. Der står ikke noget om olie og bagning i ovn. Jeg kan kopiere siderne til dig så du kan få dem, vil du det?
SvarSletKraaaaaaam
Og hvor smagte den jordbærgrød bare godt. Mums :-D
SvarSletLækker pande! Jeg ville bare smøre den ind i en neutral olie og tørre efter.
SvarSletAng. Aarstidernes kundeservice, er jeg helt enig! De yder nemlig RIGTIG service! Der er aldrig problemer :o)
Og Dr. Max - Du har været heldig med kliddåsen ;o)
SvarSletDet er lidt pudsigt - jeg har nøjagtig modsatte oplevelse af kundeservicen hos Aarstiderne, hvilket har gjort, at vi har droppet dem igen.
SvarSletDen sirup lyder vel nok lækker - sådan en gang frugtsirup er bare så godt!
Jeg har også undret mig over, at de fine jordbær, man kan købe, er fulde af pletter, hvor de er overmodne eller rådne. Men som du siger kan man alligevel få en god smag ud af bærrene. Mon ikke det hænger lidt sammen med at smagen forstærkes lige før bærrene bliver overmodne?
SvarSletJeg undrer mig også over, at jeg har brugt 4-6 timer på at grave og luge et meget frugtbart lille område hvor jeg havde jordbærplanter, men nu kom jeg i tanke om hvorfor: For et par år siden kunne jeg gå ud og plukke en skålfuld hver aften i et par uger :-) Jeg ved ikke hvad sorten hedder, men den smager stærkt og godt allerede når de er lyserøde - ja faktisk smager de også modent når de er hvide, men så er de jo lidt hårde.
Eeeej Moster K, det her har ikke lige noget med jordbær at gøre (ud over at jeg har fået is-med-jordbærsirup-tvangstanker, taaak for det), jeg ville lige sige at jeg fandt en økolykkelig kylling og lavede den á la Automatique, og jeg lover dig, min mave pipper af lykke nu.
SvarSlet*bøvs* tak for mad(-inspiration)
KH Tuberkulosen
Tillykke med den lækre grillpande!Hvor er det smart at bruge QXL og få den til så god en pris.
SvarSletDet var da en forrygende aften - tusind tak for i går :-)
Ha' en dejlig søndag, Malou! Klem :-)
Mange tak for i går, Malou - skønt at du kunne komme til blogtræf! Jeg glæder mig til at se alle billederne af din mad på bloggen ;-).
SvarSlet@Signe - Tak, vi skal nok blive gode venner :-) Den har været brugt en gang, men har har tydeligvis ikke vist hvad han har haft med at gøre.
SvarSlet@Signe - Tak, det var sådn jeg valgte at gøre. Jeg prøver at klage konstruktivt, det giver den bedste respons. Uh, jeg kan godt forstå du var misundelig - det var SÅ godt :-)
@Vita - Det er pænt af dig, men jeg har vist styr på det nu :-) Kram
@Bassemand - Det var godt min skat, der skal nok komme mere :-D
@Bibbi - Den fik en god gang olie og så var det fjong :-) Jeg har også kun haft positive oplevelser med deres kundeservice. Tro mig - den mand spiser sig en pukkel til en dag :-D
SvarSlet@Madam Kjeldsen - Tak, det var sådan jeg endte med at gøre. Den sugede faktisk en del til sig. Argh, den fibro altså - godt vi så kan bruge nettet og hjernen, når kroppen ikke vil makke ret. Håber at det går bedre nu :-)
@Piskeris - Aj, det er da mærkeligt. Jeg har aldrig haft problemer. Måske har jeg bare været heldig. Sendte du også billeder til dem af det dårlige? Uh, sådan en frugtsirup er farlig - jeg fik endda den tanke at lave saftevand af det. Og komme det på tykmælk og og og :-D
@Donald - Jeg er godt nok ikke sikker på hvad der lige gik galt med mine bær. Det var ikke fordi de virkede så modne endda. Der er nu ikke noget som at plukke sine egne hjemmedyrkede jordbær. Håber at de er umagen værd igen i år :-D
@Tine - Ih, hvor er det en skøn tilbagemelding. Dejligt at du kunne lide kylling a'la Automatique. Anytime - ring dag eller nat med kulinariske spørgsmål ;-) Kram
SvarSlet@Madame - Tak, den er et hit. Jeg finder de dejligste ting på QXL og sparer en masse penge. Selv tak, det var virkelig dejligt at møde dig igen :-) Varme klem
@Bente - Uh, det er mig der siger tak, det var virkelig hyggeligt. Tak for togturen 'hjem'. Hov, jeg har glemt alt om billederne fra Yans Wok. De kommer på i morgen. Ups :-)