onsdag den 19. maj 2010

Fødselsdagsbuffet 2010...

Så fik jeg endelig lidt kræfter at blogge med. Jeg har været helt flad siden festen i lørdags og kagegildet i går hjalp bestemt ikke på det. Det kostede så uhyggeligt mange kræfter at holde den fest. Men jeg har nydt hvert et øjeblik af den tid og de kræfter jeg har brugt, både før og under, på at forkæle mine gæster. Det er alle mennesker jeg er kommet til at holde af og dem ville jeg gerne traktere med det bedste jeg kunne magte at byde på. Jeg havde med vilje gjort det nemt for mig selv og valgt en menu der kunne planlægges og laves over to dage. Allerhelst ville jeg ha' lavet noget fancy tallerkenanrettet med mange små retter, men kræfterne rækkede altså 'kun' til en rustik buffet. Godt det samme, for så kunne jeg hygge med mine gæster i stedet for at tilbringe en masse tid i køkkenet og stresse over det.

'Forret'

Men så lavede jeg til gengæld nogle vældig fancy happere. De blev serveret til en fordrink af økologisk hyldeblomst og danskvand. Små kiks med kant, fyldt med rare sager. Bagerst: fetacreme m/rød peber og andelevermousse m/kapersbær. Forrest: laksemousse m/karse. Se flere billeder og alle opskrifterne her.

Salatbuffeten

Bagerst, fra venstre: Durumkerner 'tabbouleh-style', kold kartoffelsalat m/røget paprika, tomatsalat m/ramsløg, linsesalat, kikærter i ravigotte og aparges m/bacon og ristede mandler. Se flere billeder og alle opskrifterne her. Forrest, fra venstre: Hummus, feta i tern, oliven, fetacreme og Ibbers hjemmebagte grissinier.

Kødet

Helstegt oksefilet m/marinade af olivenolie, timian, rosmarin og hvidløg. Posekylling m/soya, honning, hvidløg og ingefær. Posekylling m/løvstikkepesto. Se flere billeder og alle opskrifterne her.

En tallerken med lidt af det hele. Dog uden asparges. Det er hummus der gemmer sig under den store dusk karse. De to ting smager bare helt fantastisk sammen.

Signe kom med 2 slags af det lækreste hjemmebagte brød. Grove flutes og et madbrød med fyld af oliven. Sidstnævnte kan du finde opskriften på her.

Pièce de résistance

Oh la la....og se lige hvad Sif havde med til mig (og KUN til mig, men jeg valgte alligevel at dele den med gæsterne, så gavmild er jeg). Det er et fint kunstværk og det var næsten synd at skære i den. Er du nysgerrig for at se hvad der er indeni? Der er billeder af det her.

Tak til alle mine gæster for at være med til at gøre det til en succes. Det er den bedste fødselsdagsfest jeg nogensinde har holdt. Tak for alle de dejlige gaver og det gode selskab. Det var været en stor og positiv oplevelse at åbne mit hjem og mit hjerte for jer!

15 kommentarer:

  1. Det ser bare helt fantastisk ud!!! Og sikke en kage, Sif havde lavet - med en misling på :-)

    Hvor er det dejligt at læse, at det blev så vellykket, Malou!

    Varme gråvejrsklem til dig :-)

    SvarSlet
  2. Det hele ser helt fantastisk lækkert ud, kræfter eller ej ;o)
    Jeg har ofte selv problemer med overskuddet og buffet er en god løsning, som du selv siger! Det er jo også hyggeligere at kunne nyde sin egen fest ;o) Dog må jeg indrømme at din buffet ser bedre og saftigere ud, end de forkølede udgaver jeg kender til. Du er prof!

    SvarSlet
  3. Du er simpelthen FAB!!! Mums mums og atter mums.

    SvarSlet
  4. Det var den bedsteste buffet jeg nogensinde har fået! Mums det var godt, Malou. Håber jeg bliver lige så dygtig som dig en dag :)

    SvarSlet
  5. Stort og rungende SELV TAK!

    SvarSlet
  6. Jeg er med Ane her; det er ikke tit at man får buffet, hvor man bare vil smage på det HELE.
    Selvtak for en skøn aften :-)

    SvarSlet
  7. Kære Malou
    Det ser skønt ud, dine gæster blev da bare forkælet!
    Sifs kage ser altså fantastisk ud!
    Det må også have været dejligt at Signe så bagte brød, det kan jo være lidt hård for hænderne.
    Det er altid sjovt, at lave mad til mennesker, der virkelig sætter pris på god mad, og jeg tror dine gæster, så absolut var de rette at forkæle.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  8. Fååårk hvor spiste I godt! Ikke at det kan overraske mig, men... nuij! Og endnu en gang tillykke - dejligt at høre, at du havde en god weekend :-)

    SvarSlet
  9. @Madame - Tusind tak skal du ha'. Ja, er det ikke bar en skøn, skøn kage. Det blev SÅ vellykket, så det kan jeg leve højt på længe :-) Varme klem

    @Bibbi - Tusind tak skal du ha', sikke en masse pæne ord :-) Buffet er simpelthen den eneste læsning, hvis man ikke har for mange kræfter at rutte med.

    @Vita - Åh, *snøft* jeg er sgu bare så pisseglad for at du kunne lide det hele :-D

    @Ane - Wow, tusind tak for det - det er stor ros. OG ved du havd: jeg er sikker på at du nok skal blive en fremragende cater ;-)

    @Ibber - Møs :-D

    @Sig ne - Tusind tak, jeg er glad for at du også kunne lide det hele :-) Møs

    @Kære Vibeke - Tusind tak skal du ha' :-) Jeg gjorde mig meget umage denne gang, da jeg SÅ gerne ville forkæle dem alle. Du kan tro jeg var glad for at Signe bagte brødet, ellers måtte jeg enten droppe det eller købe noget bake-off. Åh, den kage var simpelthen SÅ fin - jeg savner den faktisk lidt, så det er godt jeg har billederne. Du kan tro de hver eog en havde gjort sig fortjent til forkælelse :-D Knus

    @Kirsten - Tak skal du ha' :-D

    @Piskeris - Tusind tak skal du ha' :-) Det var en helt forrygende weekend!

    SvarSlet
  10. Jeg har længe beundret din buffet -jeg skal holde tøsefødelsdag og vil så gerne lave de hapsere som du forkælede dine gæster med. Jeg har et lidt dumt spørgsmål måske - er det rå vildlaks eller er det forarbejdet på en eller anden måde inden blenderen kommer? Tak for en fantastisk blog. Hilsen Bente

    SvarSlet
  11. Hej Bente

    Jeg er glad for at både bloggen og buffeten falder i din smag :-)

    Laksen skal være røget og kan jeg jeg da godt se jeg ikke har skrevet nogen steder. Det er rettet nu så det også står på billeder på FB. Godt fanget :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  12. Tusind tak - nøj hvor jeg glæder mig - dine ser så lækre ud.
    Hilsen Bente

    SvarSlet
  13. Jeg lavede din udgave af laksemousse og fetamousse på kiks -det smagte så godt og de fik mange positive kommentare med af alle gæsterne. Tak for inspirationen. Hilsen Bente

    SvarSlet
  14. Hej Bente

    Hvor er jeg glad for at høre at det faldt i din og dine gæsters smag :-)

    Tusind tak for den gode feedback! Du er altid velkommen til at skrive hvis der er noget andet jeg kan hjælpe med.

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...