fredag den 21. maj 2010

En fedtemad med jord på...

Ja, det var så en af gaverne til min fødselsdag. Der hører selvfølgelig en historie til. Det forholder sig sådan at i løbet af 2009 mødte jeg en masse sjove piger/damer/kvinder (der er ikke helt enighed om hvilken betegnelse der foretrækkes) som blev i samlet flok til 'Kagedåserne'. En af disse piger/damer/kvinder var Karin og det er fra hende den oprindelige fedtemad som begreb stammer fra. Det skal siges om Karin at hun har en oste-fobi. Det er ikke sådan at hun ikke bryder sig om ost - nej, for hende er ost FJENDEN. Og det kunne jeg jo så bestemt relatere til, da jeg havde haft selvsamme fobi i mange år. Jeg fortæller derfor Karin om den ondskab jeg blev udsat for som barn. Hvis jeg klagede min nød og gav udtryk for sult f.eks inde i byen - ja, så blev jeg da tilbudt en cheeseburger! Der kommer det så prompte fra Karin: "Jeg blev altid tilbudt en fedtemad med jord på".  Tah da.....begrebet blev hermed straks optaget i mit vokabularium. 

Kagedåserne har alle taget det til sig og vi bruger det faktisk til mange gode ting. "Du vil ha' og du vil ha' - du kan få en fedtemad med jord på". Det holder bare! Senere er der så kommet en tilføjelse til. Der er noget man enten kan få i stedet for eller sammen med fedtemaden. Det er så et los i .....øh, de nedre regioner på en pige/dame/kvinde....you know. Men det er altså kun dem der har gjort os uret der bliver tilbudt den kombination. Som regel gælder tilbudet kun selve fedtemaden.

Da jeg havde pakket alle de andre fødselsdagsgaver ud i lørdags, rakte Ibber mig denne fine æske. Jeg var overbevist om at det var et eller andet hjemmelavet guf. Jeg tog låget af æsken og stirrede ned i den.

Først troede jeg at det var noget hvid chokolade med nødder eller lakrids. Men så nåede lugten min næse. Lugten af fedt og løg. Og så kom latterbrølet. Jeg havde sgu fået den berømte fedtemad med jord på. God stil der!   

10 kommentarer:

  1. Ha ha ha ha ... Se dèt er humor :-) Tak for morgen smilet.

    SvarSlet
  2. Ha ha ha. Den historie levede fuldt op til mine efterhånden opskruede forventninger.

    Det udtryk skal Lillepigen og Fatter herhjemme nok få lært.

    SvarSlet
  3. Hihi, sikke en skøøøn historie :-)

    Hvor er det dog dejligt at læse om jer, der har fundet hinanden via blogland.

    Varme solskinsklem!

    SvarSlet
  4. Nu hvor kliddåsen har fået fedtemaden, gad vide hvad det næste fødselsdagsbarn så får.... :o/

    SvarSlet
  5. Besynderlig histrie der ligger bag, men god humor i gaven

    SvarSlet
  6. He he ... ja, det er sgi god stil :-). Og en dejlig historie!

    SvarSlet
  7. mwhahahaha

    og med Bibbis kommentar er jeg lidt glad for at jeg ikke er en af dåserne, eller den næste der har fødselsdag...

    SvarSlet
  8. @Vibeke - *fnis* Vil du ha' en? :-D

    @Mutter - Ha ha, det er jeg glad for :-D Det er et rigtigt godt udtryk.

    @Madame - Ha ha, tak - den er nu noget ganske særligt :-D Tak, du kan tro vi også er glade for at ha' fundet hinanden. Der er simpelthen de dejligste mennesker blogland har 'sendt' mig. Varme måneskinsklem

    @Bibbi - Uh, du siger noget! Jeg er sikker på at vi nok finder på noget :-D

    @Signe - Det er lige min form for humor :-D

    @Bente - Ha ha, ja ikke? Jeg grinede simpelthen SÅ jeg var ved at tisse i bukserne :-D

    @Kagekone - Ha ha, nu er du jo også forbundet til slænget og kagedåse by assosiation - så pas på :-D

    SvarSlet
  9. Fantastisk koncept! :DJeg ved godt, at det her er et gammelt indlæg, men nu er jeg lige begyndt på din blog, og så må jeg jo starte forfra, så jeg ikke går glip af noget. Jeg snyder faktisk lidt med det her indlæg, fordi jeg lige var nødt til at se, hvad der gemte sig bag den overskrift. Jeg kan fortælle dig, at hvis du tager til Dragsholm slot, så får du også jord med mad på! Det er et stort hit i deres gourmetrestaurant. Dog spiseligt "jord" lavet af en mørk maltkage, men man glor gevaldigt, når man får maden serveret, og den så er overdrysset med jord. Især når der er kartofler, og tanken "De har da vist glemt at vaske kartoflerne" melder sig. Men man bager altså en mørk maltkage, skærer den i skiver, tørrer skiverne, smadrer det til mørk rasp og tørrer lige en ekstra gang. Hvis du kan lure en opskrift på maltkage, så kan du for fremtiden lave spiselige fedtemaddere med jord på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Orv, så du er simpelthen ved at læse dig igennem hele bloggen? Respekt :-)

      Ha ha, "en fedtemad med jord på" er simpelthen blevet et begreb uden lige.

      Jeg var faktisk på Dragsholm her i sensommeren og smage på sagerne ;-)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!