Status...

Så er jeg hjemme i blogland igen. Jeg kom dog allerede hjem i tirsdags. Søsterboblen var fantastisk, men jeg havde ikke kræfter til det ret længe denne gang. Det arrangement jeg skulle ha' været til i Greve blev aflyst pga den stygge askesky, kokken kunne simpelthen ikke komme til landet. Jeg fornemmede at skeerne ikke kunne række den aftalte tid ud og tog hjem i stedet for. Der kommer flere skønne søsterbobler i fremtiden - nu gælder det bare om at samle nogle kræfter!    

I søndags var vi i Helsingør, hvor min far boede. Min søsters mor (fars enke) er flyttet tilbage i huset hvor de boede sammen. Det var SÅ mærkeligt at være tilbage i det hus, men også meget dejligt. Jeg har mange gode minder derfra, så det udløste en syndflod af følelser. Lige netop der manglede han allermest. Jeg havde ikke været der siden hans begravelse for næsten 12 år siden. Vi tog også et smut forbi kirkegården. Jeg blev helt overvældet og græd. Da vi gik, sendte min lille niece på 3 år et kys ud i luften og sagde: "Farvel morfar". Selv om han aldrig fik det skønne lille kræ at se, har min søster alligevel sørget for at gøre ham til en del af hendes liv. Puha, jeg smeltede lige lidt (læs: meget) der. På den gode måde. Døden bør ikke være et tabu, heller ikke for børn. Hatten af for søs!    

Mandag aften tog vi ud og spiste sushi. YaYa Sushi er et nyåbnet sted i Brønshøj med 'running sushi'. Du godeste, det var jo fantastisk. Kvaliteten var overraskende god, udvalget varieret og spændende.

Det eneste problem er at sige STOP inden maven springer. Se lige denne skønhed der kom rullende forbi - en gunkan (slagskib) med laks og tobiko (flyvefiskerogn) som jeg ELSKER. Det 'popper' i munden på den mest fantastiske måde. Ren fryd! 

Hvis jeg skal være helt ærlig - og det vil jeg helst: så går det ikke helt vildt godt for mig i tiden. Det har været rigtig svært at blive førtidspensionist. Det har været svært med alt den ventetid. Var vi købt eller solgt? Fik Max job eller ej? Der er sket nogle ting i mit sociale liv der har påvirket mig meget. Nogle har lukket mig ind, andre har vendt mig ryggen. Det er hårdt at være så skrøbelig, som jeg, i de sociale relationer og så blive valgt fra, men jeg ser det som en sorgprocess og bearbejder det som en sådan. Desværre lægger der en stor dæmper på min lyst til at blogge og twitte. Pludselig blive jeg igen for opmærksom på det skrevne ord. For hvem læser nu med hvor og hvem tolker nu på hvad? Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved min integritet og evne til at væretage fortrolighedens interesser. Det kan jeg kun ryste på hovedet af - jeg er 'trods alt' et anstændigt menneske! 

Det er lige nu en daglig kamp med min sygdom. For at citere Kagekonen: "Fibromyalgien blomstrer i fuldt flor, desværre er dens blomster ikke kønne". Jeg kunne plukke den grimmeste buket til alle vaser i huset. Men jeg retter ryggen og møder den med oprejst pande - fandme om den skal få mig ned med nakken. Det er langt bedre tider i vente. Det er jeg sikker på! 

For ikke at stresse mig selv ihjel, nulstiller jeg alle feeds og kommentarer. Jeg trawler lige hurtigt igennem og svaret på konkrete spørgsmål. Vi ses derude ☺