Det kan jo ikke være lødig økomad jeg spiser hele tiden *host host*. Slemme Ibber har introduceret mig for et amerikansk fænomen, nemlig 'Fluffernutter'. Det er verdens ondeste morgenmad!
En Fluffernutter består af brød, peanutterbutter og Marshmallow Fluff®. Begge dele indkøbt hos Super Best på Vesterbro Torv i Århus. Der har de mange amerikanske og engelske produkter fra 'Food From Home'.
Jeg foretrækker crunchy peanutbutter, det er godt med lidt der knaser. Og se lige den skønne klat marshmallow. Det smager som flødebolleskum, men er tykkere og ondere. Sif har lovet at lære mig hvordan man laver det, for sådan et lille glas koster 30 kr. Det kan laves meget billigere.
Til min morgen Fluffernutter brugte jeg dog en økologisk bolle. Det er de dersens boller fra Finn's som jeg har blogget om før. Den ristes godt på brødristeren og lægges sammen mens den er varm, så peanutbutteret og marshmallowcremen smelter sammen. Nydes lun med et stort glas mælk. Resten af formiddagen bruges så til at kravle rundt på vægge og loft i en voldsom sukkerrus.
En ting som de så ikke forhandler i Super Best, men kun på Food From Home's hjemmeside er Heinz mayonnaise. Herhjemme kan det vist ikke fåes andre steder. Well, på Burger King i bittesmå bøtter. Den er simpelthen en helt fantastisk mayonnaise, både syrlig og aromatisk.
En ristet bolle med hamburgeryg, tomatskiver og lækre avocadoer fra Aarstiderne synger af fryd med mayo og friskkværnet peber.
Hvad med dig - spiser du ting som ikke burde indrømmes over for andre?
Unævnelige mængder af chokolade...
SvarSletOg så en Nutella-mad i ny og næ :-)
Knus
You are my minion now! :-D
SvarSletPiiiinligt ... jeg elsker Valrhonas skønne chokolader, Scharffenberger, Summerbirdt ... men nogle gange får jeg en frygtelig trang til noger så underlødigt som Kinder chokolade ...... pinligt, men sandt ;-D
SvarSletJeg bruger gladeligt færdiglavet mornaysace i lasagner, og jeg elsker det!
SvarSletAh, det lettede... :-)
Ork, jeg har mange "pinlige" laster- især fordi jeg er kendt for altid at have et lækkert og sundt køleskab, men der gemmer sig mange slemme ting imellem..
SvarSletNutella på hvidt brød med smør er nok den værste..
Men jeg elsker også ulækker, billig kødpølse og sukkerfyldte børneyoghurter!
Puha, nu kan jeg vidst ikke klare flere bekendelser:)
Din morgenmad lyder godt nok sukkerfyldt og lækker:)
Jeg kan desværre ret god li 3-stjernet salami. Jeg spiser det sjældent, for jeg kan næsten ikke få mig selv til at købe det. Mage til dårlig og underlødig "mad" skal man godt nok lede længe efter.
SvarSletDesuden elsker jeg chokolade, som ikke nødvendigvis er kvalitetschokolade, fx. skal jeg altid have en økonomipakke med kinderstænger, når vi er i Tyskland. Og så laver jeg indimellem "pasta carbonara" på mild ostesauce fra Arla.
Suuuuuuuuk....og baconsnacks fra Lyka....rødme.... men kun når ingen ser det...
SvarSleteddermame tarveligt at vise den slags på bloggen når jeg har sugarcravings... hmpf... nu bliver jeg nødt til at finde en Super Best med en amerikansk hylde...
SvarSletja, så planlagde jeg også lige en tur til storbyen i jagt på en superbest med "de gode varer"..
SvarSlether er det mest det billige "jeg kan holde mig til i morgen køb på tilbud" -hvis det overhovedet KAN holde sig og ER på tilbud..der er min dårlige samvittighed!!
total fixeret på gul skilt med tilbud :( -den med lyka bacon kan jeg også godt skrive mig ind under..
Hilsen Lene
yankeewbar
SvarSletUha, uha, kunne jeg dog bare holde mig til kvalitets-uvaner som Valrhona chokolade, uhm... Nej, min store last er ... SMØR! Jeg elsker smør - på brød, på vafler, på pandekager, på alt muligt... :^S
SvarSletprøliathørher...
SvarSletDet er slut med at læse med her....
Er efterhånden blevet ruineret af at købe ChocO´bloc med hvid chokolade med lakrids...
Og det købet jeg kun fordi du nævnte hvor godt det var. Det koster jo kassen.
Og det mest pinlige er at de kender mig i jordens frugt og grønt på trøjborg. de ved udemærket godt hvad jeg skal have og det er ikke frugt .
Jeg nægter at prøve det der stads. For jeg har en ide om at det er ligeså vanedannende.
Stop det så... kan du ikke fortælle om lidt linser og bønner istedet for.
heidi
Jeg er med dig og må nærmest tvinge mig selv forbi amerikaner hylden i Super Best!! Hos mig ryger der osse bare et par poser Skittles med i vognen.
SvarSlet- Har så fået en SuperBest nærmest i baghaven så fristelserne er liiiige om hjørnet :-)
Ahem *rødme* Kinder Mælkesnitte. Men den er jo heldigvis så sund...
SvarSletTak for alle jeres kommentarer :-)
SvarSletSå lad os lige summe op: Nutella, Kinder chokolade, Mornay sauce (i brik), Kødpølse, Børneyoghurt (til børn, ikke med børn), 3-stjernet salami, Lyka baconchips, Yankeeybar, SMØR, Choc`O´bloc, Skittles og Kinder mælkesnitte.
Uha, sikke indrømmelser. Jeg må hellere se at blogge om nogle linser og kikærter snart :-D