Fredags forkælelse...

I går var Max og jeg på "køb dig glad" tur i Salling Super. Begrebet er faktisk en smule misvisende, for man behøver faktisk ikke at købe noget dernede for at blive glad. Man skal bare gå langs hylderen og kigge på alle de spændende specialiteter i glas, på dåser, i poser og i løs vægt. Der var faktisk kun en ting jeg SKULLE ha', for min Vladimir-dåse var gabende tom - og et liv uden Vladimir er ikke et liv værd at leve. Overdrivelse fremmer forståelsen, ikke?

Jeg magtede ikke rigtig at skulle hjem og lave det helt store aftensmad, så vi besluttede os for at købe noget guf med hjem og så nippe lidt af det til et glas rødvin. For det kan godt være at bøffen kan undværes på en fredag, men rødvinen kan bestemt ikke. 

Jeg købte en dåse artiskokker som efter planen skulle marineres i hvidløg, persille og citron. Da jeg havde hældt væden fra ændrede jeg dog mening. De skulle da laves til dip! Først klemte jeg den overskydende lage (vand tilsat citronsyre) fra artiskokkerne med fingrene. Dippens øvrige ingredienser blev: 1½ dl græsk yoghurt, 1 spsk mayonnaise (Heinz), 1 fed presset hvidløg og 2 spsk hakket persille. Frem med stavblenderen og *wroom wroom*.  Dippen blev smagt til med salt peber og et squeeze citron.    

Jeg kunne ha' købt mig fattig i afskåret delikatessepålæg nede i Salling. Men når jeg står foran montren og skal vælge bliver jeg altid så praktisk (læs: nærig). Holdbarheden er simpelthen for kort til at man bør købe for meget. Ellers ender man jo med *gys* at skulle smide noget ud. Så det blev kun til et enkelt lag med røget lammekølle. Derefter gik den praktiske og økonomisk bevidste husmoder så over og fandt en spegepølse og en paté i køledisken. Så er der da pålæg til frokost de næste par dage.

Tilbehøret blev: lækre økologiske cocktailtomater, pesto, oliven-tapanade, artiskokdippen, cornichoner, hjemmesyltet rød peber og italienske grønne oliven.  

Brødet var et stort lækkert bondebrød fra Emmery´s.

Og så var der dækket op til hyggemad. Adventskrans, siger du? Der er ingen adventskrans på det billede, som i *This is not the adventskrans you are looking for*. Virkede mit Jedi mindtrick? Nå ikke. Det siger lidt om hvor mange (eller få) kræfter jeg har i tiden. Det virker som et uoverskueligt projekt at få pakket det julepynt væk. Men nu er kasserne da kommet op fra kælderen, så er det 'bare' om at tage mig sammen til at fylde dem.     

Aj, hvad er nu det? Nede i Salling er de SÅ snedige. Der står man og får vejet sin Vladimir af henne ved den skønne tedame - og så lyder det pludselig bagfra: Skal du ikke lige smage et stykke chokolade? Så er det gudhjælpemig en Summerbird-pusher der står det med hele sortimentet af påskeæg. Han byder gavmildt af dem alle og vi er ikke sene til at finde vores favoritter. Og der står jeg så - på "køb dig glad" tur med skattepenge på lommen. Verdens nemmeste offer. Både Max og jeg køber 5 stk hver. De skal nydes her i påsken.   

Er de ikke smukke? Jeg er fuldstændig forlibt i det blå spurveæg. Det var dog ikke det jeg spiste i går. Det var det mørkebrune 'Pollock d´Or' med marcipan og mørk chokoladeganache, der måtte lade livet. Uha, hvor var det godt. 

Nu skal jeg hvile mig og slappe af. I aften kommer nemlig til at koste kræfter. Vi skal ud og spise fancy for sidste gang i et stykke tid. Indtil Max får et job har vi ikke så meget på kontoen til luksus. Faktisk ved vi ikke helt hvad der kommer ind på kontoen i de næste par måneder. I år har vi dog været så heldige at få penge tilbage for både varme og el, så dem vil vi bruge på en dejlig aften på Restaurant Miró. Så kan vi sidde med vores vandgrød hele April og mindes den gode mad vi fik derinde ☺