Jeg, en førtidspensionist...

17 dage tog det. Jeg havde ellers indstillet mig på at det kunne tage op til 12 uger før der kom en afgørelse. Der var også en lille del af mig der frygtede at det blev et afslag. Man har før hørt de grimmeste historier om pensionssager der bliver afvist at den ene eller anden uhyrlige grund. Og da mit liv har været meget påvirket af Murphy's lov turde jeg ikke tro på noget før jeg stod med papiret i hånden. I torsdags ringede min sagsbehandler så og fortalte at der var et brev på vej i posten med ordlyden "Din ledighedsydelse stoppes da du er tilkendt pension fra d. 1/3 2010". Hun ringede for at forberede mig og snakke lidt med mig om det hele. Brevet ville nemlig komme med posten sådan at jeg ikke ville kunne nå at ringe til hende inden weekenden. Det blev jeg utrolig rørt over. Hun rakte virkelig ud efter mig og gav mig en sjælden omsorg over telefonen. Desuden tilbød hun at jeg kunne ringe og få en tid hos hende når jeg havde brug for at snakke lidt. Det er nemlig vigtigt at jeg holder fast i min drøm om at kunne bestride et fleksjob engang i fremtiden. Det vil hun gerne hjælpe mig med. Nu skal jeg så 'bare' til at vænne mig til tanken om at jeg fra i morgen er førtidspensionist.

Men jeg må sige at jeg ikke er på toppen. Max havde sidste arbejdsdag i fredags og det påvirker ham meget. Der er ingen der rigtig ved hvor mange penge vi får i kassen d. 1/4, så der er mange bekymringer lige nu. Så vidt jeg har forstået skal min pension udregnes efter Maxs sidste årsopgørelse. Og da den jo er fra hans tid i et godt betalt arbejde og ikke de dagpenge han nu skal til at modtage, ja så ved jeg ikke hvordan og hvorledes.

Hvis der sidder nogen derude der kender til pensionsudregninger, eller som sidder i lignende situationer vil jeg meget gerne have del i jeres erfaringer.

ABC i ord og billeder: W...

Petunias billedleg ABC er i denne uge nået til W.

Hmm, jeg kan ikke vælge mellem mine 3 ting med W, så det bliver dem alle 3!

1. Weber. Jeg elsker vores lille Weber gasgrill. Da vi ikke må bruge kul på altanerne herude, er gas det næst bedste. Det her billede er fra indvielsen af grillen for snart 4 år siden.

Jeg kan godt lide at grille både kød og grøntsager. Grillet squash er f.eks. fremragende i salater. 

Ah, sådan en anretning får mig til at længes efter sommer. Så kommer der hygge aftner på altanen. Sådan en Weber kan forresten også bruges som terrassevarmer. Den skal bare brænde ca 10 min på fuld skrald og så skrues helt ned på vågeblus. Det kan godt forlænge aftenen med et par timer udendørs.

2. Wasabi. Jeg kan næsten ikke få nok af det. Der ligger altid en ekstra tube i køleskabet, for når vi får udefra er der sjældent nok med. Det her sushi er fra Sashimi. De former deres wasabi som et lille blad, det er så nuller syntes jeg.

På Sushi+ får man en lille skål snacks mens man venter på sin mad. De dersens wasabi-ærter er ganske vanedannende. Man kan også knuse dem og vende f.eks. en svinekotelet eller et kyllingebryst i dem inden stegning. 

3. Whisky. Jeg vil ha' en Irish Coffey i stedet for en dessert. Og det skal helst være Famous Grouse der kommer i.

Se andre bidrag med W her.

Man gjorde et peberkagehus fortræd...

Jeg har helt ufatteligt svært ved at sove i tiden. Det kværner løs i bolden på mig og jeg kan slet ikke finde ro. Der sker så mange ting omkring mig lige nu og jeg kan slet ikke hitte hverken hoved eller hale på det hele. I nat sov jeg slet ikke. Brugt så den vågne tid til at se noget OL på tv. Der var kunstskøjteløb, som jeg elsker, så tiden var bestemt ikke spildt.

Og så sad jeg der kl 4 i nat. Lidt ked og meget lækkersulten. Mit øje fangede peberkagehuset, som ellers skulle ha' været pakket forsigtigt i en kasse og i kælderen. Jeg besluttede mig for IKKE at røre det. Nej, fy, nix. En time senere havde min viljestyrke forladt mig. Pludselig fandt jeg mig selv siddende og gumle på døren. Åh, sikke en sprød og velsmagende dør. Man skule tro at et hus af gammelt (ca 3 mdr) småkagedej ville være uspiseligt. Men hallo, det smagte lige så godt som da det var nybagt.  

Skodderne forsvandt også fra vinduerne. Knas, knas, knas - så var de pist væk. Og nu sidder jeg så i et dilemma. Skal jeg gemme huset og forsøge at bage nye dele til jul og 'istandsætte' - eller skal jeg æde min ruin? 

What would Jesus do? Hvad ville du?

En weekend i mad...

Nu skal der blogges en masse mad. Her i weekenden har jeg været i køkkenet flere gange.

Lørdag morgen skulle der noget solidt til. Der var røget lidt vin ned fredag aften til bøffen, så vi skulle ha' noget der kunne klare en omgang milde tømmermænd. 

Det blev til baked beans, spejlæg, bacon, brasede kartofler (resterne fra bøffen) og sauterede østershatte. Og ketchup, masser af ketchup.

Frokosten blev aflyst, men først på eftermiddagen blev det til et stykke rugbrød med resten af bøffen, lidt dressing og en smule salat.

Aftensmaden blev resten af salaten fra fredag, blandet med en dåse tun. Jeg elsker når alle resterne bliver spist. 

Søndag formiddag lavede jeg en kæmpe omgang suppe.  I Fakta havde jeg fået 2 kg kyllingelår for blot 50 kr. Nu hvor vores økonomi ændrer sig er jeg begyndt at lede efter den slags tilbud. Men jeg får alligevel lidt dårlig samvittighed over det. Der var 24 lår i pakken. Det er ikke helt til at fatte hvordan man kan få et kyllingelår for 2 kr. Fremover vil jeg kun spise kylling når de er på bud hos Aarstiderne. Så bliver det kylling der bliver 'fredags-bøf'. Der bliver mange valg af den slags jeg skal træffe i den nærmeste fremtid.

Jeg brunede de 24 lår og kom dem i en kæmpe gryde. De fik følgeskab af 1 lille selleriknold, 4 gulerødder, 4 løg i både, 3 stængler bladselleri, 4 laurbærblade og en lille håndfuld sorte peberkorn. Der kom vand på så det dækkede. I fryseren fandt jeg fennikeltoppe og persillestængler der også kom i gryden. 

Hele herligheden simrede i 1½ time ved lav varme. Jeg tog derefter et par latex handsker på og pillede alt kødet af lårene. Der blev 800 g i alt. 

Suppen blev sigtet og kogt ind til 3½ L. Jeg delte den op i 3 portioner og kom de 2 i fryseren. Når man fryser suppe på denne måde i flade bøtter kan jeg et godt fif. Når suppen er frosset, tager man den frosne 'plade' op af bøtten og kommer den i en frysepose. Så kan de stables og optager ikke så meget plads i fryseren. Ta dah.....

Vi fik selvfølgelig suppe til aftensmad. Den blev med temaet 'tøm-kassen'. Kartofler, gulerødder, selleri og hvidkål. 

Jeg skar noget af kyllingen i tern og kom i. Resten af kødet blev pakket og noget kom i fryseren. 

Jeg lavede dog lige en hønsesalat af noget af det. Græsk yoghurt blev rørt med lidt gul sennep og fuldkornssennep, salt, peber og selleritern. Nam nam, det var også en god frokost.

Og sådan fik jeg brugt alle mine rester. Herligt ☺

ABC i ord og billeder: V...

Petunias billedleg ABC er i denne uge nået til V.

V kan være Vegetarmad og Vin for mig, men jeg er nu alligevel endt med at vælge Vanille (kan også staves vanilje). Hvis det ikke skulle ha' handlet om mad ville det selvfølgelig ha' handlet om Vampyrer. Surprise! 

Duften at vanilie er en af de lifligste dufte jeg kender. Den gør mig rolig og afslappet. Men det skal være den ægte vare - kunstigt vanille lugter fælt og syntetisk. 

Her har jeg haft fat i en af de fede lækre stænger inde fra Chas E til 45 kr. Den brugte jeg til 3 portioner småkager og julerødkålen. Det er bestemt 'value for money' at købe sådan en. Men ak, den fik jo ben at gå på og så stod jeg igen der aldeles vanilleløs.

Heldigvis fandt Siffoladen et sted i USA (The Organic Vanilla Bean Company) hvor man kunne købe økologiske stænger så billigt at det næsten var løgn. Jeg købte 40 stænger på stedet (20 Bourbon og 20 Polynesieske). Jeg måtte slippe 180 kr incl porto! Så mon ikke jeg har stænger nok til et stykke tid. De er vakuumpakket i 10 stks pakker og når jeg tager hul på en pakke ryger resten i fryseren. De holder bedre på den delikate aroma hvis man opbevarer dem på den måde. Når jeg får lidt flere kræfter vil jeg til at lege med vanille i det salte køkken også. 

Vanillekranse

Jeg bagte straks en omgang af Madam Mangors vanillekranse. Det er forresten et rigtig godt scoretrick at bage dem. Når en mand kommer ind et sted hvor det bliver bagt bagværk med vanille vil hans dufthukommelse udløse gode minder. Desuden vil han føle sig elsket og forkælet. I USA bruges duften af vanille sågar i visse butikker for at booste folks købelyst. Duften er afvæbnende og få folk til at slappe helt af. 

Se andre bidrag med V her.

Psst.......kan alligevel ikke dy mig. Kan ikke skrive om V uden at snige en lillebitte vampyr ind.

*Suk* der er stadig laaaaaang tid til d. 30/6 hvor Eclipse får dansk premiere. 

Årets første fredagsbøf...

Så nu går den ikke længere - jeg vil altså til at blogge igen. Jeg har virkelig haft svært ved det i den sidste tid. Er pludselig blevet alt for opmærksom på hvad jeg skriver. Det skrevne ord kan alt for let tolkes forkert og så går alt helt i ged. Jeg har oplevet hvor let man kan gå fuldstændig galt af folk i den bedste mening og selv ende med at sidde med Sorteper. Men nu prøver jeg igen - jeg savner virkelig at blogge. Meget af den mad jeg har lavet på det sidste har jeg blogget om før, så det springer jeg over. Men i dag har jeg virkelig rullet mig ud i køkkenet.

Vi havde egentlig snakket om at gå ud og spise i dag. Så kunne vi begge slappe af og jeg kunne blive vartet lidt op. Tanken om en god, saftig rød bøf var nok til at få os til at lede på nettet efter en passende restaurant i Århus. OMG - en bøf koster jo næsten det samme som en bil i disse tider. Og med det halvkedelige tilbehør man kunne få til - nej tak, så hellere undvære.  

Vi tog i stedet bussen ned på Viby Torv og gik i Føtex. Uden at blinke bad jeg slagteren om at skære nogle kæmpestore bøffer til mig. Han er heldigvis en rigtig fornuftig mand, der i stedet foreslog mig at købe et stykke filet og så selv skære det ud til bøffer. Her kunne jeg så få næsten 2 kg kød for den pris 1 bøf på 300 g ville koste på en restaurant. Hvis han skulle åbne den her pakke og skære et par bøffer ud for mig, ville der komme 80 kr oveni. *Snup* Jeg nuppede hele pakken, så blev der også et par bøffer til fryseren. 

I denne uge har jeg fået Stor Basiskasse. Dogmekassen (ene danske grøntsager) består mest af rodfrugter og kål på denne årstid og jeg trængte til en PAUSE. Så i dag skulle vi fråse i frisk salat og lettere grøntsager.

Jeg lavede en stor blandet salat af letdampet broccoli, gulerødder i julienne, agurk (uden kerner), cocktailtomater i både, selleri, italienske oliven og 'feta' i tern. Dressingen bestod af hakket persille, 1 fed presset hvidløg, fuldkornssennep, hvid balsamico, salt, peber og et par dråber agavesirup.

Ca 1 kg kartofler blev skrællet og skåret i tern. De stod i blød for at fjerne overskydende stivelse i ca 10 min. Derefter duppes de helt tørre i et viskestykke inden de kommes i en frysepose.

Kartoflerne blev rystet rundt i posen med hakket rosmarin og tørret mynte, lidt olivenolie samt salt og peber. De fik derefter ca 20 min på 180°C (varmluft).

Jeg skar 2 flotte bøffer af fileten. Ikke for at blære mig alt for meget (well, lidt faktisk), så vejede de nøjagtigt det samme. 310 g på grammet! Så jeg har altså ikke helt mistet håndelaget.

Og så var det bare at dække bord. Jeg tog nogle skyllede salatblade og rev i stykker inden de blev vendt med lidt citronsaft, olivenolie og lidt salt. 

Det blev også til en lækker dip af græsk yoghurt blendet med persille, citron og hvidløg. Ahhhhh, det var bare lige det jeg havde trængt til. Så nu står den bare på rødvin, sofa og musik.

Sushi i søsterboblen...

Nå, det kunne være jeg lige skulle tage mig sammen og blogge lidt. Jeg kæmper en brav kamp i de her dage med ske-mangel, snigende influenza og totalt stress af overtænkning og bekymring for fremtiden. Jeg er også nået til den konklusion at jeg må droppe at svare på mange af de kommentarer der ligger og venter. Jeg magter det simpelthen ikke. Sorry!

Jeg mindes de skønne dage i søsterboblen. Søs kom herover forrige fredag ved frokosttid. Vi havde på forhånd aftalt at der skulle en del sushi til.

Vi kørte ind på Sushi+ og fik 2 x frokost-maki, 2 små maki, edamebønner og tangsalat. Jeg var lidt bekymret hvordan jeg ville reagere på den rå fisk efter min skaldyrsforgiftning. Jeg havde jo ikke fået sushi siden. Men det hele var friskt og lækkert. Alle mine bekymringer forsvandt som dug for solen og jeg nød hver en bid.

Søndag kørte vi så til Herlev for at fortsætte søsterboblen der. Puha. vi var ikke for friske. Lørdag havde vi virkelig været på vulkaner. Mere om det senere.

Vi orkede ikke at lave mad da vi nåede Sjælland. Så det blev til en omgang sushi fra vores stamsted Soya Sushi. Vi delte 3 makiruller. Favoritten er som altid den rulle der er toppet med laks. Den er fyldt med dybstegte, sprøde kinarejer og spicy sauce. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde en magen til "hjemme i Århus".

Onsdag var søs og jeg så "gæster" hos Hells Kitchen. Jeg må ikke skrive noget om det før programmet er blevet vist. Og tro mig - så skal jeg nok komme med min helt ærlige mening om det arrangement!!! 

På Sølvtorvet i København er der åbnet en ny japansk restaurant Nagoya. Stedets helt store attraktion er 'running sushi', et transportbånd i 2 etager hvor der kører grønne og orange skåle med sushi og andre delikatesser, lige klar til at snuppe. 

Vi havde jo ikke bestilt bord og måtte tage til takke med et bord ved vinduet og ikke ved transportbåndet. Til gengæld fik vi udleveret en bakke, så vi kunne gå over til transportbåndet og fylde op.

Det kolde mad kører forneden og det varme foroven. For bare 168 kr kunne vi vælge alt det vi ville have.

Vi prøvede lidt af det hele. Til den pris forventede vi ikke verdens bedste kvalitet - så vi blev godt nok positivt overraskede. Det var virkelig omhyggeligt lavet. Sushien (mange forskellige makiruller og kæmpestore nigiri) var superfrisk og SÅ smuk. Der var også små krydrede 'fiskedeller' i ingefærsauce, Store muslinger med karry, stegte ris, letdampet broccoli med sesamdressing, spicy kyllingespyd, små forårsruller og wontons. Nøj, hvor var det godt! 

Jeg havde ikke mit kamera med (måtte ikke tage billeder i Hells Kitchen), så det blev kun til et par billeder med mobilen. Alligevel kan jeg ikke dy mig for at poste et billede af min smukke søster. Vi fik i alt 6 skønne dage sammen før jeg tog toget hjem igen. Håber snart at vi skal søsterboble igen.

I morgen er det pandekagedagen, så der disker jeg op med amerikanske pandekager Betty Crocker style af PULVER. Ja, jeg skrev pulver - det er det jeg har kræfter til ☺

ABC i ord og billeder: U...

Petunias billedleg ABC er i denne uge nået til U.

Mit U bliver Umami! Det giver mig en mulighed for at skrive lidt om sensorik og smag. Den første smag vi smager er den søde modermælk. Dernæst kommer salt fra tårer og sved. Bitre smage er faresignaler som er et levn fra jæger/samler tiden. Siden har vi lært at spise ting der ikke er giftige og har lært at udnytte bitre og sure smage i madlavningen. 

I mange år var det opfattelsen af vi kun kendte til de 4 smagsindtryk: sødt, surt, salt og bittert. I 1908 blev en 5. smag 'opdaget' nemlig umami. Umami betyder groft sagt 'saltet kødsmag'. Det er carboxylatanionen fra aminosyren glutaminsyre som vi smager som umami. Man kan diskutere om umani er en smag i sig selv eller om den bidrager til at forstærke andre smage som f.eks salt. Umami kan øge madens smagsfylde og gør smagen rundere, længere, bredere og mere intens. Når vi spiser noget hvor alle 5 smage er tilstede føler både hjernen og kroppen sig tilfredsstillet og det er nemmere at opnå en komplet mæthedsfølelse.

Umami kan fremstilles kunstigt som et salt 'mononatriumglutamat' (MSG) bedre kendt som 'det tredje krydderi'. Det er en smagsforstærker meget brugt i det asiatiske køkken. Desværre kan det give uønsket øgning af appetitten, øget blodtilførsel til ansigtet, trykken for brystet, træthed, kvalme og hovedpine. Jeg reagerer meget kraftigt på stoffet og gør alt hvad jeg kan for at undgå det i min kost.

Umami i den 'ægte' form findes i mange fødevarer. Den største koncentration findes i miso, tang og parmesan. 

Det er derfor sushi tilfredsstiller alle smagssanser. Risene består kulhydrat der allerede i munden spaltes at et enzym der udløser en sødlig smag. Fisken, grøntsagerne og det øvrige er i fælleskab både surt og bittert. Tangen levere umamismagen og soyasaucen det salte.

Der findes også umami i solmodne tomater. Dog kun ca 10% af hvad der findes i nori-tang. Men det er alligevel nok til at man kan udnytte umamismagen i gryderetter og salater.  

Den hurtigste og nemmeste vej til et skud umami er bouillon. Enten terninger eller koncentrat. Her er den min absolutte favorit Herbamare. Fra næste uge kan man i England købe et produkt med umamismag på tube. det kommer til at hedde 'Taste No 5' og er fremstillet af bla ansjoser og Karl Johan svampe. Der ville være cool hvis det fandt vej til det danske marked.  

Se andre bidrag med U her.

Og vinderne er:...

Så fik jeg mig endelig skrabet sammen til at finde 3 vindere til min give-away. Først printede jeg alle kommentarene ud og skrev numre på efter folks ønsker. Jeg lavede 12 lapper med røde numre og 25 med grønne. Jeg ligger inde med 2 stk sushibøger og 1 tapasbog. Hmm, det skulle da vist ha' været det omvendte jeg skulle ha' købt.

Lykkens gudinde (well, Max) trak 2 røde og 1 grøn lap før han gik til køjs. Rød nr 6, som var det første nr, får 1 sushibog + lakrids. Rød nr 11 får en sushibog og grøn nr 19 får den eftertragtede tapasbog.

Tillykke til Nonisotrop!

Tillykke til Tellerup!

Tillykke til Uden Relevans!

Send mig en mail så jeg kan sende præmierne til jer. Tak til alle der har deltaget. Tak for alle de søde ord og den dejlige feedback. Jeg blev utrolig glad for at læse det hele!

Puha, jeg er godt stemt hjem i tiden. Den søsterboble-københavnertur + weekend har kostet godt med skeer. Hver gang jeg tror jeg er ved at lave ovenpå og f.eks. tømmer opvaskemaskinen eller laver lidt mad - vupti, så kan jeg lige kravle rystende sammen på sofaen i fosterstilling bagefter. I går fik jeg skrevet min ressourceprofil under. Det var godt nok hårdt alt læse det hele sort på hvidt og at jeg faktisk ikke rigtigt havde nogle ressourcer tilbage. Pensionssagen er nu afleveret i pensionsafdelingen. Der kan gå op til 12 uger før jeg får svar. Der er en nagende tvivl og frygt for at sagen bliver afvist. Angsten for at min sygdom ikke bliver taget alvorligt. Min sagsbehandler har forsøgt at berolige mig. Hun siger at hun i de 8 år hun hat siddet med pensionssager aldrig har fået en klient afvist. Og jeg er jo blevet indstillet til pension efter nogen kamp og har ikke selv søgt det. Så jeg krydser fingre og håber på det bedste. Well, næstbedste. Det bedste ville være et fleksjob på 16 timer med rigtig løn, ferier og social kontakt. Så drømmen lever stadig. Og hvem ved - måske kan den drøm indfries om et par år. Men for nu hedder det pause fra arbejdsmarkedet men ikke en pause fra livet. Nu gælder det om at finde noget godt at fylde tiden med - dog uden at overfylde den. Jeg skal passe på med ikke at stresse, selv over rare ting. Mon man kan komme på et kursus for at lære at blive førtidspensionist?   

Akut skemangel...

Jeg beklager meget. Der sker bare lige ret mange ting lige nu. Der er kommet skred i min pensionssag og jeg skal pludselig alt muligt i den forbindelse. Desuden har søsterboblen og weekenden tyvstjålet en masse skeer som jeg nu mangler noget så forfærdeligt. 

Jeg har endnu ikke udtrukket en vinder af min give-away. Eller jeg skulle måske sige vindere i flertal. For som undskyldning for mit smøleri udtrækker jeg hele 3 vindere! Måske bliver det allerede i morgen.

Endnu engang undskyld. Det er bestemt ikke med ond vilje. 

Osso buco alla milanese...

I fredags da min kære søster kom herover til søsterboble, skulle hun forkæles med noget rigtigt lækkert. Hun havde ikke fået osso buco siden vores far døde i 98, så det var lige netop det jeg ville lave til hende. Vores far var en fremragende kok der lavede næsten alt maden og desværre tog alle hans køkkenhemmeligheder med sig i sin alt for tidlige grav. Siden måtte min søster og hendes mor selv lære sig kogekunsten, men det var nogle store sko der skulle fyldes. Jeg gik jo selv køkkenvejen og er sikker på at far ville nikke anerkendende af mine frembringelser.

Tilbage til bucoen. Osso buco, der betyder "knoglens hul",  stammer fra Italien og er som navnet antyder fra området omkring Milano. Retten er slowfood at bedste klasse og den lange tilberedning får marven i benene til langsomt at smelte ud i saucen og er med til at give den sin karakteristiske kraftige smag. 

Jeg bruger 'den hellige treenighed' løg, gulerod og selleri som base. Mængden varieres efter hvor meget kød man har. Jeg snitter grøntsagerne i store grove stykker, men i rettens helt klassiske version snittes de i små tern. Jeg foretrækker helt klart den rustikke model, den giver også et flottere slutresultat. 3 dåser flåede tomater drænes, husk at gemme væden. Tomaterne gåes efter og trælse ender skæres af. Der er ikke noget værre en sådan en grim gulgrøn ende i den færdige lækre gryderet. Jeg brugte også ca ½ fl god rødvin (hvidvin kan også bruges, men giver ikke så kraftig en sauce), 1 lille glas tomatkoncentrat, 3 fed hvidløg, 3 laurbærblade, en dusk timian og 20 sorte peberkorn. 

Jeg havde ca 900 g okseskank i skiver. Det er vigtigt at man laver en masse snit rundt i kanten ved de yderste sener. Ellers vil kødet krølle sammen når det bliver brunet af. Det gøres enten med en lille skarp kniv eller også kan man klippe en masse små hakker med sin køkkensaks. 

Inden kødet brunes af i en blanding af smør og olivenolie, vendes det i en blanding af mel, salt og peber. Jeg brugte sigtet speltmel, for det var det jeg lige havde ved hånden.

Det brunede kød kommes i en stegegryde (eller Römertopf hvis man ejer sådan en) sammen med de hele tomater, grøntsagerne og smagsgiverne. Panden koges af med rødvinen og tilsættes tomatkoncentrat og tomatlage. Smages til med lidt sødt (agavesirup), surt (balsamico) og salt. De sidste 2 smage, bittert (selleri) og umami (tomat) findes allerede i retten. Saucebasen hældes over over kød og grøntsager og der spædes evt til med lidt fond. Hele herligheden stilles i en 180°C varm ovn i 2½ - 3 timer. 

Mens bucoen simrer i ovnen, gøres tilbehøret klar. Til Osso buco alla milanese hører gremolata, som er en blanding af revet citronskal, presset hvidløg og hakket persille. Jeg brugte et julienne-jern til at pelse en økocitron inden jeg gav det en tur med kniven. I min minihakker kom et stort bundt bredbladet pernille, 3 fed hvidløg og citronskallen. *wroom wroom* til det er så finthakket som man ønsker.  

Traditionelt gives der risotto til retten. Men det er altså kraftig kost. Jeg havde planlagt at give quinoa eller bulgur til, men søs og jeg havde fået en ordentlig omgang sushi til frokost, så det var ikke fordi vi ligefrem var gammelsultne. Hos Emmerys fandt jeg et superlækkert madbrød som vi fik et par humpler af til i stedet for. Bare så der var noget til at suge saucen op med.

Jeg pillede den færdige ret fra hinanden for at gøre den nemmere at portionere. Saucen blev smagt til med lidt ekstra salt, men ellers var den lige i vinkel.

Og så var det bare at sætte tænderne i det smør-møre kød og fiske den smeltede marv op med et stykke brød. Vi fik et godt glas australsk shiraz til. Det var et stort hit!

Resterne kom i fryseren og blev spist torsdag aften da jeg var hjemme igen. Det har været 6 dejlige dage i søsterboblen og jeg har en masse jeg gerne vil blogge om. Skal bare lige samle lidt flere kræfter først. Jeg springer over ABC i denne uge. Det er T der står for skud og det kunne ellers ha' blevet til noget om te, tex-mex, testbagning eller take-out. Men jeg magter det ikke - skal virkelig passe på ikke at tage for meget ind lige nu. Men i morgen trækker jeg en vinder (eller 2) af min give-away og blogger om min hidtil største sushi-oplevelse.