Argh, jeg er helt rundt på gulvet i de her dage. Har hverken kræfter/lyst/overskud til at blogge, besvare mails eller noget som helst. Der ligger så meget og venter at det stresser mig og nærmest gør mig handlingslammet.
Julen og nytåret har sat sine spor og det har krævet rekreation. Er fysisk helt nede og kravle, kroppen har slet ingen kræfter. Kulden er slem og har udløst mange flere smerter end 'normalt'. Og efter i går er det kun blevet værre....
Vi fik ellers den skønneste sushi til aftensmad, men efter ca 1 time blev jeg hundesyg. Har aldrig haft madforgiftning før, men fik det så for alle mine leveår på en gang. Sad først ude på 'tronen' med en spand i skødet i flere timer. Uden at overdramatisere: jeg troede på et tidspunkt i nat at enden var nær. Havde feberkramper mens jeg hallucinerede både billeder og lyd. Jeg var samtidig så kold, at Max puttede mig under 3 dyner med store fleecehandsker på så jeg kunne få bare lidt varme tilbage i kroppen. Jeg var faktisk ret så bange. Jeg har i dag snakket med sushi restauranten, der tog sagen ret alvorligt. De undersøger sagen og vender tilbage. De beklagede meget og var ret kede af det, for de har aldrig fået klager før. Ejeren kom med den teori at det måske var nigirien med kammusling (nr 3 fra venstre) der havde udløst skaldyrsallergi. Når jeg engang får mod på at spise sushi igen om *gys* nogensinde, kan jeg komme forbi og hente en gratis portion. Men der går nok lige en rum tid før trangen melder sig.
Jeg hopper ABC over i denne uge også. Det er ellers P der er ugens bogstav og jeg havde kigget på et par spændende ting i min Pastamappe. Men bare ærgerligt, det må blive en anden gang.
Håber ikke at jeg støder nogen ved ikke at svare på alle de kommentarer der ligger allerede. De er simpelthen vokset mig over hovedet og jeg stresser over at skulle besvare dem alle. Jeg er taknemmelig for hver og en, det er bestemt ikke af ond vilje at jeg ikke reagerer på dem.
Nu skal jeg have et par dage væk fra computeren, men vender (forhåbentligt) stærkt tilbage snart. Der er et par give-aways på vej ganske snart. Både når/hvis jeg runder de 100 faste læsere (der mangler faktisk kun 5) og når bloggen har fødselsdag d 30/1 kommer der overraskelser.
Vi ses!
Stakkel. Knus :-)
SvarSlet96 :-)
SvarSletJeg føler mig dig. Positive tanker herfra.
SvarSletUh ha, sikke en omgang. Håber du er ovenpå igen. Rigtig god weekend og bedring. Glæder mig til du er klar ved tasterne igen. ;)
SvarSlet- Helle
Puuuuha sikke en omgang! Ville ønske jeg kunne sende dig et par skeer....
SvarSletJeg følger jo fast med, så helt skørt at jeg ikke har fået meldt mig i panelet - det er der rettet op på nu, og så mangler du bare tre før du når op på 100 faste! Det er sgi da sejt!
Håber du snart er for opadgående på energikurven igen.
God weekend!
Kære Malou
SvarSletPøj for pokker, det har jeg også prøvet engang på en vinrejse i Nordspanien efter en omgang muslinger, så jeg ved hvad du har været igennem, det er rædselsfuldt, jeg havde lige som du, en skøn forstående mand, der passede og plejede mig, men du milde, da jeg læste dit indlæg, kom "filmen op på skærmen", og det var som om, at det ikke var længe siden, at jeg oplevede det, men det er faktisk over 20 år siden, så det sidder tilsyneladende fast.
Du kan kun slappe af, og prøv at spise et eller andet, om det så bare er tørt brød, og drik en masse vand!
Stakkels dig!
Knus
Vibeke
Puha, madforgiftning. Det har jeg prøvet en enkelt gang; i Rom, dagen før vi skulle hjem! Det var skisme ikke sjovt!
SvarSletJeg vil ønske dig rigtig god bedring og vent du bare med at besvare kommentarer etc. De render jo ingen steder.
Åh din stakling!!!
SvarSletGod bedring, og mange kram
S
Stakkels, stakkels dig! Jeg håber, du har fået det bedre og er mere klar til at holde week-end. Forstår godt at du holder en sushi-pause efter den omgang. Og en blog-pause har alle ret til, særligt når bloggen begynder at avle stress. Det duer ikke, så tag den tid, du behøver, vi er mange, der venter :o)
SvarSletUha, sikke en omgang... godt det forhåbentlig går fremad. Det er bestemt ikke rart...
SvarSletHar været på ferie med en, der fik madforgiftning, ved at spise noget med æg i, i Sydfrankrig, for mange år siden... i guder han var også syg.
Forståeligt, at du tager en pause...
Føj for pokker, din stakkel. Du plejer da ikke at have skaldyrsallergi, gør du?
SvarSletGod bedring, det lyder som en forfærdelig omgang.
SvarSletBaby, der er ingen, der siger, at man partout SKAL svare på alle kommentarer på sin blog.
SvarSletHvis du føler for det, så gør det, men lad være, når det begynder at vokse dig over hovedet.
Og pas på dig, søde pige ;)
*åndeske* fra din nevinde Lisa
Nej, vil også sige, at det med bloggen, skal jo være for din egen skyld! Det er trods alt kun en blog :) Den skal du ikke stå til ansvar for.
SvarSletOg jeg vil nærmere sige, at næ, jeg venter ikke, for det vil jo bare presse dig endnu mere at tro at folk sidder og venter - JEG kan i hvert fald overleve både med og uden din gode blog :D
godbedrings chokolade sendt med trylleposten :)
SvarSletSikke da en omgang du er kommet ud for her, håber at du er ved at få det bedre, og at du snart kommer ovenpå igen.
SvarSletKnus
Sikke en omgang og forskrækkelse. Madforgiftning tager dog flere timer om at udvikle sig, så tøv ikke med sushi/anbefaling af restaurenten. Den erfarne mor anbefaler revne æbler og banan ind til du er ved hægterne igen.
SvarSlet- Kirsten R, SDB
Det må man ikke, Malou! Stresse over bloggen altså. Fy ;-).
SvarSletHåber du er helt ovenpå igen efter den der grimme omgang madforgiftning!
Tusind tak for ynk og søde kommentarer :-)
SvarSletDen skaldyrsallergi/madforgiftning har slået bunden helt ud af mig. Det vil ikke rigtig forlade kroppen igen. Appetitten har jeg ikke rigtig set siden og mavsen er urolig. Det virker også som om der har sat sig flere smerter i leddene, men det kan også være kulden.
Det har været hårdt at melde nogle blogs fra, jeg savner den allerede. Men jeg kan jo altid vende tilbage og kigge ind i mellem. Det giver meget mindre stress, så det har allerede virket.
Tak igen, det er så utroligt dejligt med alle de søde ord. Jeg bliver virkelig rørt og glad over det. Det er så overvældende på den fede måde.
Glade hilsner og kram
Malou
Sidste gang hvor jeg fik østers og fandt ud af det var lige DET skaldyr jeg ikke kan tåle, havde jeg ondt i leddene i flere måneder efter - og jeg døjer ellers ikke med ledsmerter.
SvarSletSå ja, skaldyrsforgiftning kan sagtens give gener i LANG tid - jeg håber så bare ikke at det fratager dig din sushi-glæde.
Møs...