Der er ikke mange kræfter til madlavning i de her dage, så jeg blogger lige om noget helt andet. Både Birthe og Bente har tagget mig i en blogleg - nu må det vist være på tide at lege med.
Tre ting, jeg husker, som var det i går...
Hmm, jeg bliver nødt til at blive meget, meget personlig nu. Ved ikke om det bliver for meget, men nu er det på tide at jeg taler om det offentligt. Man er jo et produkt af de ting man har oplevet, både det gode og det dårlige. For nogle vil det nok føles som 'over-sharing', men jeg kan mærke at tiden er moden til det. I går fik jeg en mail der rørte mig meget. Tak, Helle - nu har jeg endelig fået mod til at sige det højt!
1. Jeg husker d 13/1 1990 som var det i går. Den dag fødte jeg en dreng. I går var det hans 20 års fødselsdag. Da jeg er 36 år, tager det ikke et matematikgeni at regne ud at det var meget tidligt. Jeg ønsker ikke at gå ind i detaljerne omkring graviditeten, men blot sige at det var en meget ulykkelig begivenhed og et meget sort kapitel i mit liv. Jeg blev så forfærdelig svigtet af mennesker jeg stolede på og som skulle ha' været der til at hjælpe mig. Jeg fik sat stolen for døren og tvunget til at bortadoptere ham, fik ikke engang lov til at holde ham en enkelt gang. Efterfølgende blev det tiet ihjel, jeg fik at vide at det var skamfuldt og at jeg ALDRIG måtte fortælle det til nogen. Konsekvensen af det blev at jeg udviklede depression, angst og lede ved livet. Mange års terapi og Max har fået mig på ret kurs. Jeg blev desværre nødt at vælge min mor fra i processen. Nu har jeg selv taget ansvar for fortiden og tilgivet mig selv for ikke at kæmpe for mit barn. For et sted derude går han rundt, min søn!
2. Jeg husker også d 18/9 1998 lysende klart. Den dag døde min far af kræft, blot 49 år gammel. Selv om min mor og far blev skilt da jeg var ganske lille, var jeg meget tæt knyttet til min far. Fra han blev syg og indlagt, til han døde, gik der kun ca 6 uger. Hver weekend tog jeg toget fra Århus til Hillerød og sad ved hans side. Desværre kom jeg for sent den sidste dag. Han døde inden jeg nåede derover. Min søster og hendes mor var hos ham da han døde. Men jeg sad alene hos ham i lang tid, da jeg nåede derover og fik sagt alle de vigtige ting. Tabet af vores elskede far har bragt min søster og jeg meget tættere sammen. Vi taler i telefon mange gange om ugen. Vi har det privilegie som meget få søstre har: vi har aldrig været uvenner, eller skændtes. Vi har aldrig delt adresse og er aldrig blevet trætte af hinanden. Min kære søster kommer og besøger mig den sidste weekend i januar. Så skal vi bare nyde hinandens selskab, dejlig mad og snakke om ALT. Far ville være super glad og stolte af os - det var hans drøm at vi skulle være noget for hinanden!
3. Jeg husker med glæde d 22/3 2006. Den dag fik jeg en guldmedalje om halsen og kunne kalde mig Danmarksmester. Jeg var heldig at få den bedste læreplads i byen, blive udtaget til DM for cater-elever og vinde. Selve dagen er lidt tåget, for adrenalinen pumpede og der blev knoklet igennem. Men bagefter, da sejren var i hus, følte jeg mig SÅ glad og stolt. Jeg er ked af at min far ikke nåede at opleve det. Der er fra han jeg har fået interessen for gode råvarer og stor kærlighed til madlavning. Nu da jeg er færdig i branchen, kan jeg mindes denne dag og vide at jeg trods alt udrettede noget.
Tre ting, jeg ikke kan lide...
1. Falske, små og uærlige mennesker.
2. Nærighed og grådighed.
3. Mangel på næstekærlighed og alt det forfærdelige det medfører.
Tre ting, jeg kan lide...
1. Nærvær og hygge.
2. Bruge min fantasi.
3. Lave lækker mad i store mængder (og spise det).
Tre blogs, jeg besøger dagligt...
1. Cake Wreks
2. I can has cheezburger? (Lolcats)
Tre sange, jeg hører lige nu....
1. Nephew: Va Fangool!.
2. Nine Inch Nails: Non Entity.
3. Queens Of The Stone Age: Into The Hollow.
Tre TV-programmer, jeg følger med i...
1. Top Chef (Et fantastisk reality-show om en kokkekonkurrence)
2. Heroes (En moderne fabel om ekstraordinære mennesker og deres skjulte kræfter)
3. Dexter (Historien om en massemorder der udnytter sine 'talenter' på en konstruktiv måde)
Tre blogge, jeg udfordrer...
2. Hanne K
3. Tine
Det har været lidt hårdt, men også godt at lege med. Nu vil jeg atter rette mit fokus mod fremtiden. Det er jo der jeg skal leve og ha' det godt. Nu vil jeg gå i bad og tage ind til byen og mødes med Max. Det er vigtigt at komme ud og få noget frisk luft. Og så skal vi ha' en lille bid mad et sted. Tak fordi jeg kunne lette mit hjerte her. Jeg er lettet over at jeg turde!
Kikært
SvarSletAl varmen forsvandt ud af mit legeme. Kulde. Og sorg. Det var det jeg mærkede, da jeg læste dine ord. Om en søn der vandrer i din sjæl. Og jeg forstår slet ikke at det fantastiske menneske jeg på så kort tid er kommet til at holde så meget af, er et udspring af den historie.
Men efter kulde kommer varme. For jeg ved jo, at du lige nu nu går på dit bedste stykke vej længe. Badet i lys og varme. Og jeg ved at vejen bliver smukkere og bredere. For hvilken vej ville ikke gøre sig umage under dine fødder.
Du har det hele indeni. Det gode. Og du lyser. Det ved jeg hver og en tæt på dig, vil give mig ret i.
Al kærlighed og en hel masse SMØR til dig
Kærligst VIta
Puha, 20-års fødseldag/jubilæum/hvad vi nu kalder det.
SvarSletGad vide om han har en uforklarlig forkærlighed for food&fangs?
Tænk at du turde skrive alt det her, hvor hele verden kunne læse det. Her tænker jeg mest på 1'eren of course, guldmedaljen kan man jo finde på nettet :-) Det er meget, meget modigt synes jeg godt nok.
Og Vita har ret; især med SMØRRET!!
KHTBS x
Øv... bliver så sur og ked af det, hver gang jeg høre/læser om noget og nogen som er forsøgt tiet ihjel... For det kan man jo ikke !
SvarSletDet vil jo altid være i en, man lever med det, og håber at det bliver lettere at bære på en dag.
Flot at få en guld medalje !!
Åh det var læsning der berørte mig helt ind i hjertet, et indlæg med både smerte sorg og glæde. Jeg giver dig ret i at vi er et produkt af de ting vi har oplevet. Jeg syntes ikke at der var tale om over-sharing her.
SvarSletJeg skal nok tage udfordringen op, men det bliver først i weekenden, der er lige nogle ting der skal tænkes over :)
Knus
Du MÅ være det stærkeste menneske jeg kender.
SvarSletNemlig.
Hold da op, vores sønner er så godt som jævnaldrende, og næsten født sammen dag. Satte det lige nogle tanker igang, og har din fortælling rørt mig? Bestemt. Tillad mig, at sende dig et kram.
SvarSletTak fordi du delte. Jeg bliver helt mundlam.Jeg har 2 drenge og jeg kan levende sætte mig ind i hvordan du må ha haft/har det.
SvarSletDu må virkelig være stærk i dag!
what doesnt kill you, makes you stronger.
Mange hilsner og tanker
Hoptimisten
Sidder med tårer i øjnene. Godt der er Max.
SvarSletDu er da den modigste kvinde i byen, sådan at udbasunere "hemmeligheden" til alverden.
SvarSletÅbenhed kræver styrke, men giver også luft, og plads til glæden.
Kys S
Kære Malou
SvarSletJeg er helt mundlam - ikke noget at sige til, at du har været igennem nogle hårde år og stadig kan have perioder, hvor det hele er svært.
De bedste tanker til dig:o)
Tak for udfordringen, jeg vil forsøge i weekenden at lege med.
Knus og varme tanker til dig
Hanne
Jeg blev meget rørt over at læse om dine store livserfaringer allerede som 16 årig. Så stor smerte og så stort et tab! Ikke underligt, livet har været svært for dig.
SvarSletDu har store ressourcer i dig. Det kan man tydeligt opleve ved at følge din blog. Det var dejligt at læse din status over 2009. Jeg er sikker på 2010 bliver fantastisk for dig. Knus.
Du er så sej og så stærk. Jeg er glad for at du delte din historie, også selvom den er både grum og grim. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
SvarSlethey, låvs you.
SvarSletDet er super stærkt og aldrig i livet noget at skamme sig over.
og sådan er dét bare.
Jeg kan ikke rigtig finde ord men får bare sådan en lyst til at give dig et stort kram, som forhåbentlig kan fjerne noget af sorgen.
SvarSletDu er et dejligt menneske, og du har slet ikke fortjent at bære rundt på den slags. Jeg er glad for, at du har haft så mange positive oplevelser i 2009, som kan de triste minder modspil.
Kære Malou. Stort knus til dig fordi du vover pelsen og fortæller. Jeg syntes ikke du "oversharer".. Jeg er vist selv en af dem der fortæller hvad jeg der fylder mig. En stor traumatisk oplevelse som den du fortæller om her, kan ikke undgå at præge livet, men jeg syntes det virker til at du har kæmpet godt.
SvarSletJeg hylder din åbenhed, og sender masser af knus og kærlige hilsener
Henriette ;))
Tårene render ned af mine kinder - jeg har gåsehud over hele kroppen -Tænk, at man kan overleve sådan en sorg. Så stort, at du tør dele den med os herude i blogland.
SvarSletMange hilsener, tanker og blogkram Bente
Det er flot du fortæller om din hemmelighed. Det må have været rigtig hårdt til tider. Sender dig mange kram.
SvarSletDer er virkelig nogle ting på spil her hos dig, Malou! Stort at du vil fortælle dem! For nej, intet skal ties ihjel. Hvis du spørger mig.
SvarSletGod vind fremover ;-)
Kære Malou, det var dybt gribende at læse, og jeg forstår din sorg og frustration.
SvarSletJeg sender varme klem og ønsker om en dejlig lørdag sammen med pigerne i dag.
Puha hvor jeg føler med dig. Jeg har selv en datter som jeg har set 2 gange siden hun blev født og det at vide at ens eget kød og blod er derude, men ikke vide hvor eller hvordan er ikke nemt, men det er så sejt og stort at du tilgiver dig selv. Stort kram herfra og også tillykke med din guldmedalje
SvarSletDyb respekt for at du deler din gribende historie. Også i erkendelse af, at det nogen gange gør godt at dele.
SvarSletOg til lykke med de gode oplevelser også :o)
Kære Klidmoster,
SvarSletjeg er overbevist om to ting:
Man skal rette blikket mod fremtiden og få sig noget daglig luft
Man skal dele sine dæmoner. Vi har alle nogen. Ingen går gnidningsfrit gennem livet - selv ikke dem, der lader som om. Selv bærer jeg også rundt på et barn i hjertet. Ham/hende, der i dag ville være 22 år. Jeg tror aldrig, at jeg har tilgivet mig selv for, ikke at have givet vedkommende livet. Det gjorde du dog, selv om det var på en smertefuld måde.
Jeg er sikker på, at din knægt har det godt og tænker på dig.
Jeg kan slet ikke finde ord efter at have læst dit indlæg. Fik tårer i øjnene og en klump i halsen. Men hvor er det godt, at du har åbnet op! Et kram herfra!
SvarSletMange hilsner fra Eva
Du er SÅ sej at du åbner dig for os, dine bloglæsere.
SvarSletJeg er glad på dine vegne at du har fundet ind til de ting der gør dit liv specielt og værdifuldt.
Tak for din skønne blog og ikke mindst tak for din ærlighed.
Alt godt til dig og dine
Gitte
Malou, du er STÆRK! Det må have krævet rigtig rigtig meget at dele den historie i cyberspace! Hatten af og et kæmpestort og varmt kram til dig, du modige og stærke kvinde
SvarSletTusind tak for alle de søde kommentarer :-)
SvarSletJeg magter desværre ikke at svare på dem. Følelserne er forsøgt pakket væk, det er for smertefuldt at være til stede i hele tiden.
Men hvor er det dejligt med at der er nogen der anerkender at det har været svært at gå igennem. Det betyder SÅ meget for mig at mærke.
TAK!
Kære kære Malou!
SvarSletJeg havde slet ikke set dette. Jeg sidder også her med tåre i øjnene, og kan slet ikke begribe at livet kan være så hårdt i dag, som det har været for dig. Jeg troede at det var sådan noget som skete i forrige århundrede.
Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig hvor store skrammer det giver på sjælen.
Du er stærk, modig og følsom! Det er så flot!
Helt enig med de kærlige og kloge kommentarer!
Langt stort knus!
Stinne
Kære kære Malou!
SvarSletJeg havde slet ikke set dette. Jeg sidder også her med tåre i øjnene, og kan slet ikke begribe at livet kan være så hårdt i dag, som det har været for dig. Jeg troede at det var sådan noget som skete i forrige århundrede.
Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig hvor store skrammer det giver på sjælen.
Du er stærk, modig og følsom! Det er så flot er du er der hvor du er i dag!
Helt enig med de kærlige og kloge kommentarer!(OG smør)
Langt stort knus!
Stinne (Min konto er syg, så jeg er nåd til at være "anonym")