Så er julefrokosten overstået og det var en KÆMPE succes. Men mere om den i de kommende dage. Der kommer også opskrifter på den mad der ikke allerede er blogget om.
Dagens pakke bød på et lille glas honning med mandler. Det tror jeg ikke jeg vil bruge til at lave noget af, men bare spise på godt brød.
Opskriften på den her leverpostej stammer helt tilbage fra min mormor. Jeg har fået den til jul hele mit liv og elsker den. Det er endda lykkedes mig at få fingre i den lave brune lerskål den altid blev bagt i. Ren nostalgi og ét godt juleminde fra fortiden. Bonus!
Der findes mange indviklede og tidskrævende opskrifter med opbagninger, men den her er så simpel og hurtig at lave. 500 g hakket svinelever, 350 g spæk, 1 løg, 2 æg og 4 kogte kartofler udgør basen.
Løget hakkes fint eller blendes, kartoflerne moses og det hele kommer op i en skål. Der tilsættes æg, godt med salt og friskkværnet peber samt 2 tsk stødt allehånde. Så skal det lige ha' en hurtig omgang 'wroom wroom* med stavblenderen inden det skal bages.
Leverpostejene bages ved 170°C i vandbad. Det er svært at sige hvor længe, for det varierer. Mine fik ca 45 minutter, for jeg bager dem kun til kernetemperaturen er 75°C. Så er de lige netop færdige og kan tåle at blive varmet op igen.
Man kan selvfølgelig lige give den et par minutter ved en højere temperatur hvis man kan lide skorpen mørk. Det kan jeg ikke og den skal alligevel dækkes med sauterede champignons og bacon ved servering, så man ser slet ikke skorpen. Hvis der er overskydende smeltet fedt omkring leverpostejen er det en god idé at hælde det fra. Hvis den skal spises kold, er det ubehageligt med stivnet fedt på kanten. Den her til julefrokosten kom på køl. Den i aluformen blev delt og frosset ned og den lille spiste vi til natmad.
Jeg havde ikke været alt for omhyggelig med at mose kartoflerne, så der var lidt der kunne ses hist og pist. Leverpostejen er smørbar, det giver bare ikke et særligt godt billede, så den er skåret ud her. Vi fik lidt rødbedechutney på og det var bare lækkert.
Puha, det har været en lang ond dag. Jeg kan mærke på min krop at det har kostet vildt mange skeer at lave alt den mad og gøre klart til gæstebud. Det har jo næsten taget hele ugen. Der røg også en hel del øl og snaps (læs: alt for meget) indenbords i går. Når jeg ved jeg skal indtage alkohol dropper jeg mit smertestillende medicin. Kunstigt morfin og sprut duer bare ikke sammen, så det er enten eller. Resultatet er at min krop er ret mishandlet i dag. Det er kun blevet til en hel del rallen på sofaen. Men det har været alt umagen værd. Jeg har holdt min første julefrokost! Og det endda uden hverken at tude, true med at aflyse eller stresse. Men jeg tuder lidt nu. Af lettelse over at det blev en bragende succes og fordi jeg er rørt over at ha' fået så skønne veninder. Hip hurra for blogland!
Tak for mad! Der er stadig leverpostej tilbage i køleskabet, men det skal jeg nok sætte en stopper for i eftermiddag!
SvarSletJeg vil bare sige, at da jeg var lille var leverpostej det eneste jeg ville have med på madpakken. Og når jeg fik en god karakter, smurte min mor en leverpostejmad til mig som belønning. OG, i de år hvor jeg ikke kunne lide and, var hjemmelavet leverpostej min hovedret ved julemiddagen.
Så jeg véd noget om god leverpostej og mine ord har vægt. (jeg kan bare ikke selv lave den, men så er det godt at kende nogen der kan...)
Tak
SvarSletI virkeligheden bare det.
ja, hurra for blogland og skønne veninder. Og tak for linket til ske-historien, den er fantastisk.
SvarSlet@Tine - Tusind tak for roserne, dem tager jeg glad til mig. Jeg er lige ved at bage en ny omgang leverpostej nu. Hvis gæsterne ikke går for hårdt til den i dag, fryser jeg et stykke og tager med til på søndag. Det har du bestemt fortjent :-D
SvarSlet@Pernille - Velbekomme!
@Kagekone - Ja, ved du hvad - uden blogland og de kagedåser ville jeg ikke ha' været mange sure sild værd. Uh, den ske-historie er bare SÅ rammende. Og den passer bestemt også til 'sådan nogen som os' :-)