Jeg fyldte fuglen med en blanding af 1 appelsin (i grove stykker), fennikelfrø og timian. Ovnen blev tændt på 100°C og dyret gjort klar til bradepanden. Først blev den smurt ind i flydende honning, derefter drysset med urtesalt, friskkværnet sort peber, tørret timian og flere fennikelfrø.
Efter 3 timer var fuglen færdig, men stadig noget bleg. Jeg skruede ovnen op på 175°C og gav den ekstra 20 minutter, så den blev sprød og gylden. Duften var helt forrygende og tiltrak straks 3 lækkersultne katte.
Kyllingen blev parteret og lagt i et ildfast fad. Jeg lod brysterne være hele, så de ikke blev for tørre ved opvarmning. Misserne og jeg delte de små godbidder der sad tilbage på skroget, inden det blev kylet i en gryde med en halv kande Vladimir på.
Jeg besluttede mig for at lave 2 salater til. Den første bestod af kogte belugalinser vendt med fintsnittet spidskål og julienne af gulerødder. Marinaden blev rørt af fuldkornssennep, hvid balsamico, agavesirup, salt og peber.
Den anden salat bestod af tomater og majs vendt i persillepesto. Der var danske tomater med i Dogmekassen som jeg skrabede kernerne ud af. De gik ikke til spilde, men røg i gryden til skrog og the.
Jeg tilsatte også ½ løg og 1 gulerod, lidt fennikeltop fra fryseren og flere fennikelfrø. Fonden simrede i ca 2 timer, blev siet og reduceret. Jeg kom lidt i fadet til kyllingen for at give lidt fugt, resten bliver muligvis til suppe i morgen.
I Føtex fandt jeg et par gode seje flutes, min yndlings feta og gode oliven.
Jeg kørte fetaen blød med lidt fløde i min miniblender. Lidt skrællet gul peber, persillestængler (fra fryseren), sort peber og hvidløg blev blendet med. Resten af peberfrugten blev snittet og kom i tomatsalaten.
Kyllingen blev varmet i 15 minutter på varmluft ved 175°C. Og så var der mad. Nøj, sådan en langtidsstegt kylling er saftig og lækker. Vi gumlede og hyggede, fik en kop Yogi the bagefter og snakkede til Vita skulle hjem og sove. Jeg gav hende brød og fetadip med hjem, så har hun til en snack i morgen.
Vita havde en økologisk 'blomst' med til mig. 2 flasker tyk, lækker tomat sauce og en pakke fuldkornspasta. Jeg elsker spiselige 'blomster' ☺
Max er jo til rollespil og kommer f'ørst hjem i morgen. Nu vil jeg smide mig på sofaen med et godt glas rødvin. Den jeg fik i bytte for lyssværdet har den smukkeste etiket med en hofnar på. Hmm, måske er der en tanke bag netop det valg?
Savle savle savle ......:-P
SvarSletVi skal have kylling.... meget snart !!!!!
Jeg fortrød ellers rigtig rigtig meget i går aftes at jeg IKKE fik lavet din hjemmelavet rødkål.... Lige da jeg fik åbnet det nyindkøbte glas med rødkål, viste det sig at det var fyldt med... RØDBEDER ??? wtf .... Nå men min mand var hurtig... Skyndte sig op til købmanden... Så der var rødkål til anden... Men tænk hvis det havde været juleaften :-O .... Det er vist bedst at jeg laver rødkålen selv....;-)
God dag
Endnu en opskrift der bare må prøves !
SvarSletMå jeg spørge om et enkelt spørgsmål ?
Hvis jeg skal stege and efter din seneste opskrift, men skal stege 2 på en gang...Skal jeg så forlænge stegetiden ?
Kære Malou
SvarSletDen kylling ser knageme godt ud, og smagen er jeg overhovedet ikke i tvivl om, den var helt sikkert pragtfuld.
Jeg bruger af og til det med at langtidsstege, og det er bare skønt, og de bliver så saftige, til trods for den lange stegetid.
Der har vist været ren venindehygge hos dig i går.
Den tar jeg i aften, hvor min veninde og jeg skal have gåsebryst.
Knus
Vibeke
Kære Malou!
SvarSletMmmm, sikke en menu, heldige Vita! :-)
Jeg har stadig ikke fået prøvet at lave fetadip, det må jeg vist hellere se at få gjort......
Knus
Birthe
Kære Malou
SvarSletGUF!! For søren det ser lækkert ud.
Er spændt på at høre, hvordan suppen smager med the. Du finder godt nok på nogle spændende ting for tiden. Dejligt at læse med.
Knus Hanne
Hold da helt op hvor ser det lækkert ud....Det må jeg også prøve en dag :-))
SvarSletJeg siger jer, Ladies: prøv den kylling. Jeg har smilet hele dagen:-)
SvarSletOg her til aften har jeg og min syge kone spist godt brød med fetadip! Endelig noget der kunne vække fruens lammede smagsløg.
Tak for top-klasse mad og top-nice samvær. Du er 100% herlig!
Kram!
Og klap til 3 dejlige misser og Mr. Max
Din kylling ser lækker ud :o) Jeg må indrømme at alt jeg kan langtidsstege bliver langtidsstegt. Kødet bliver generelt mere saftigt. Det er som om at kødets fibrer bedre kan holde på saft og kraft når det ikke lynsteges!
SvarSletVelbekommen :o)
//Bente
Nu bliver jeg sulten - IGEN.
SvarSlet@Vibeke - Tak skal du ha, det er en fortræffelig måde at lave kylling på. WTF, rødbeder i det forkerte glas? De kan måske udløse en belønning af en slags?
SvarSlet@Miri - Tak, du kan tro det var en lækker kylling. Ja, hvis du steger 2 ænder skal du beregne en stegetid på mellem 6½ og 7 timer. Men det er godt lige at måle temperaturen også :-)
@Kære Vibeke - Tak skal du ha', det er simpelthen en af de bedste kyllinger jeg nogensinde har fået. Jeg så godt dit gåsebryst, det så dejligt ud :-) Knus
@Kære Birthe - Ha ha, hun lavede mange glade lyde mens hun spiste, så jeg tror det var et hit. Uh, du skulle altså prøve at lave fetadip, jeg tror lige at det er noget for dig :-) Knus
@Kære Hanne - Tusind tak skal du ha' :-) Suppen blev rigtig god, men jeg brugte den til en nudelret i stedet for at komme fyld i. Uh, tak - jeg føler mig virkelig godt tilpas i køkkenet for tiden, så jeg prøver at rulle mig lidt ud. Det er dejligt at du læser med :-) Knus
@Mrs Cakeaholic - Uh, det må du bestemt prøve. Den blev SÅ mør og saftig :-)
SvarSlet@Vita - *bukker* tak, tusind tak :-) Det var en rigtig hyggelig aften! Hvor dejligt at du kunne lokke noget dip i damen, det skal nok kurere hende! Håber snart at vi ses igen! Du må også hilse. Krammer
@Bente - Tak, den var perfekt! Jeg har lavet endnu en kylling i dag og den blev endnu bedre :-) Fromagekage er skrevet bag øret :0)
@Foodfanatic - Ha ha, dine tanker er jo heller ikke langt fra næste måltid ;-)
hvis den langtidssteges på 100 grader i tre timer, hvor stor er fuglen så? Der er jo stor forskel på dem man køber??
SvarSletglæder mig til at høre dit svar.
Lisbet
Hej Lisbeth
SvarSletJeg bruger som regel en økologisk kylling fra Rose på ca 1,4 kg. Det er ikke tiden, men temperaturen der er vigtig. Tjek altid efter med et stegetermometer.
Glad hilsen
Malou