tirsdag den 3. november 2009

Delle-gryde...

Well, bag den lidet flatterende overskrift gemmer der sig en nem ret lavet med rester. I går skulle der laves noget mad der kunne række til et par dage, for jeg har bare brug for at slappe så meget som muligt af. Weekendens udskejelser spøger stadig og jeg har mange flere smerter en jeg 'plejer'. Det takler jeg desværre ikke særlig godt. Jeg eksploderer for et godt ord og det er synd for Max, som bestemt ikke fortjener at blive overfuset af 'Klidmosteren fra helvede'. Yikes, fra sød til totalt bitch på 5 sekunder. Han måtte tage den store pose overskud frem og lige hale lidt rummelighed og overbærenhed op. Han fik styr på køkkenet og jeg kunne gå i gang med at lave noget mad. 

Jeg havde taget 6 små frikadeller med bacon, porre og timian op (de sidste fra Tori madpakken). Da vi i forvejen havde levet af rugbrød i flere dage, trængte vi til noget varm mad. Jeg magtede bare ikke finde ud af noget garniture, sauce eller halløj. Jeg fik så den idé at bruge dem som kød i en tomatbaseret gryderet. Der var nemlig forskellige glas i skabet og friske tomater fra ugens kasse. Vi skulle ha' bagt spaghetti squash til, så det kom i ovnen som det første.   

Og så var det bare at gå på grøntsagsjagt i køleskabene. Der var 2 små hoveder broccoli som måtte lade livet. Toppen blev pillet i mini buketter og gemt, stokken skrællet og snittet. Der er mange der bare smider stokken ud og det er synd. Den er saftig og sprød. Når man spiser den rå forstår man hvorfor broccoli blev kaldt aspargeskål før i tiden.

Da det godt måtte gå lidt snabt med at få mad på bordet, snittede jeg alle grøntsagerne småt. Ud over broccolien, blev det til 1 kæmpe majroe, 2 gulerødder, 1 stort løg og 1 porre.   

Grøntsagerne blev sauterede i lidt olivenolie og tilsat frikadellerne (også i små tern).

Derefter kom der en smule Herbamare, 1 dl vand og 5 tomater i tern oveni.

Og så besluttede jeg for ikke at hælde tomatsaucen fra Svansø i alligevel. Den var med ekstra hvidløg, som ville ha' overdøvet den fine bacon-timiansmag fra dellerne. Jeg havde nemlig fundet et glas 'Hvilken dag er din Dolmiodag' i et andet skab, som jeg i stedet knaldede i. Retten simrede under låg til spaghetti squashen var bagt færdig. 1 minut før servering kom de små broccolibuketter i. Det er vigtigt at der er bid i  dem, da helhedsindtrykket ellers bliver for 'blødt' i munden.

Bagt spaghetti squash med delle-gryde og hakket persille. Det var bare rigtig godt!

Det næste indlæg kommer til at handle om klargøringen og tilberedningen af spaghetti squashen.....

6 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Ja sådan kan man da også få brugt nogle deller.
    Spaghetti squash har vi dyrket her i en del år, men i år, har det været begrænset med havearbejde, og der blev ikke sået Spaghetti squash.
    Hele familien er ellers vilde med den, så de kunne nu godt have mindet mig om, at jeg skulle sørge for at få den sået.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Mums- det var et lækkert måltid :-) Restemad af den bedste slags !

    SvarSlet
  3. Spaghetti squash .... Se den kendte jeg da slet ikke... Hmm... Glæder mig til at læse dit næste indlæg :-)
    Og den der "reste" mad... den se VILDT lækkert ud.

    SvarSlet
  4. Skæg idé med frikadelletern i sovsen - det havde jeg ikke lige selv fundet på ;-).

    SvarSlet
  5. Kære Malou!

    De spaghetti squash ser ret lækket ud, det må jeg have afprøvet!
    Jeg synes nu det klarer det meget godt af at være en person i smerter, du er sej! :-)
    Desværre er det jo en af de negative sider ved at leve med nogen som os, at smerterne kan gøre os ret hysteriske og ikke særlig nemme at leve med....

    God bedring til dig!

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  6. @Kære Vibeke - Ja, det var en pludselig indskydelse med de deller. Jeg er godt nok blevet vild med spaghetti squash, desværre er de meget svære at skaffe. Jeg håber at du så får dyrket en masse til næste år :-) Knus

    @Miri - Tak, jeg var også godt tilfreds med det :-) Restemad rocks! Knus

    @Vibeke - Uh, spaghetti squash er en sjov fætter. Tak, det var noget jeg bare lige kylede sammen :-)

    @Bente - Det var en pludselig indskydelse. Da jeg var i lære smuldrede vi de tiloversblevne hakkebøffer til kødsauce, så hvorfor ikke prøve ned frikadeller? :-)

    @Kære Birthe - Jeg skal nok forsøge en sidste gang at skaffe et til dig, men de er svære at opdrive. Tak, det er jeg meget glad for at du siger. Jeg føler mig godt nok ikke særlig sej i tiden, men mon ikke snart det vender? Ja, det må godt nok være en udfordring at leve sammen med 'sådan nogen som os'. Heldigvis har vi begge vundet i kærestelotteriet :-D Tak, jeg skal jo være rask til på lørdag.
    Vi ses snart. Knus

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...