onsdag den 11. november 2009

Bagte kastanjer med SMØR...

Det hænder at jeg ikke kan sove. Smerter, tanker og uro forhindrer Ole Lukøje i at udføre sit arbejde. Måske har jeg været så heldig at sove et par timer, men vågner og kan ikke sove igen. Og pludselig rumler maven. Jeg ved det er usundt at spise om natten, stofskiftet er jo gået til ro allerede omkring kl 18.30. Men jeg sidder jo og er sulten og fryser. Så er det en varm snack gør godt. Det varmer både fingrene og helt ind i kernen af kroppen. Lige nu er det sæson for kastanjer. 

Tænd først ovnen på 180°C. Fyld et fladt ovnfad med 1 cm groft salt og placer kastanjerne stabilt i det. Hvor mange mon man kan spise? Jeg valgte 13, da det er mit lykketal. Kan man ikke spise op, kan de gemmes og evt glaseres senere.

Snit, med en urtekniv, et kryds i den spidse ende. Sæt fadet i ovnen i ca 20 minutter. 

Mærk, med en kødpind, om kastanjerne er møre. Hvis de er for hårde, skal de bare ha' lidt længere. Jeg kan bedst lige hvis de har lidt bid og ikke er for mævrede. (Se Pernille, sådan bruges ordet i en sætning).

De bagte kastanjer krænger skallen og 'pelsen' af. Så snart de er til at røre ved, piller man dem helt.

Hvis man er heldig, hænger skallen og 'pelsen' sammen. Den kan nemt pilles af den varme kastanje. Hvis den sidder fast, kan man lige bruge en urtekniv til hjælp.

De lune kastanjer nydes med koldt SMØR til. Her spiste jeg dem med det sidste af det hjemmelavede. Åh, det var guf!

Saltet skal bare køle af, så kan det smuldres og gemmes i en pose. 

Kastanjer er virkelig en delikatesse. De har en fin mild nøddeagtig smag og en diskret sødme. De kan også bages, 'pelses' og bruges i salater, gryderetter og som garniture til stegeretter. 

17 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Jeg har en pose liggende, som jeg regner med at jeg napper i morgen, i dag er jeg simpelthen mæt.
    Kastanjer smager fantastisk, og jeg har så mange gode minder omkring kastanjer, da jeg boede i Spanien, hentede vi ofte en pose hos gadehandlerne, de stod og ristede kastanjer på gaden, det var bare så skønt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. ah! Tak for mini-introduktionen til et enkelt af vort sprogs finurlige hjørner ;-)

    Og nu tror jeg godt jeg tør købe kastanjer og prøve at spise sådan nogen engang

    SvarSlet
  3. Kastanjer er guf. Desværre er sæsonen bare alt for kort.
    Det tror jeg vi skal have i morgen og hygge med og så må vi huske en pose chips til Gemalen, for han kan ikke li' dem!
    Håber du får sovet på et eller andet tidspunkt.
    Knus Kari

    SvarSlet
  4. Hmmm, gad vide om ikke jeg skulle servere det som forret, når forældrene kommer til "for-tidlig-fødselsdags-fejring! i morgen?
    Og det er da hundrede gange mere lækkert end en pose chips ved nattetide :-)

    SvarSlet
  5. Jo jo, sådan bruges det. Men det giver stadig ingen mening, når man ikke kender betydningen jo!

    ....og kommer saltet til at smage af kastanjer oder?

    SvarSlet
  6. Kære Malou!

    Hmm, det ser jo helt vildt nemt ud, jeg må se at få det afprøvet engang, jeg har endnu aldrig smagt kastanjer :-)

    Kan man bruge dem der ligger på jorden nu, eller skal det være en bestemt slags?

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  7. ummmhhh. Du kan altså få tænderne til at løbe i vand.

    SvarSlet
  8. det ser da lækkert ud :) har aldrig smagt kastanjer, emn det kunne da være jeg skulle på jagt efter sådan en stak :)

    SvarSlet
  9. Jeg ææælsker bare kastanjer, men jeg kommer jo til at spise alt, alt for meget smør. Derfor har jeg ikke spist kastanjer i 3-4 år.
    Men det klør efter at genopleve den dejlige smag :-)

    SvarSlet
  10. Nam nam - skal på jagt imorgen, tror jeg. ELSKER varme kastaner med KOLDT smør til. UHM!

    SvarSlet
  11. sikke nogle lækre billeder. Har faktisk aldrig smagt kastanjer. Kan du ikke beskrive smagen? Får ret meget lyst til at prøve dem. Hvor køber du dine?

    SvarSlet
  12. @Kære Vibeke - Jeg har også fået den på gaden som barn når vi holdt ferie i Frankrig, skønne minder :-) Det er en herlig spise, men jeg havde glemt hvor meget de mætter :-) Knus

    @Pernille - Well, det er ikke alle der er enige om at ordet findes - but I don't care! Du skulle prøv at lave dem, jeg kunne godt forestille mig at de er noget for dig :-)

    @Kari - Max er heller ikke alt for begejstret, derfor lavede jeg dem om natten :-) Jo tak, jeg kommer vel til at sove......engang :-)

    @Signe - Fik du så lavet kastanjer? Ja, meget bedre end et eller andet junk som man bare hælder indenbords :-)

    @Ibs - Mævret er som meget mør squash i munden! Capiche? Nope, det tage ikke smag og kan bruges til alm madlavning bagefter!

    @Kære Birthe - Det er utroligt nemt og ret lækkert. Dem kan du sikkert få i bazaren i Odense. De hedder hestekastanjer og er IKKE dem der ligger på jorden - de er giftige. Så lad lige være med at spise dem :-) Knus

    SvarSlet
  13. @Signe - Tusind tak skal du ha' :-)

    @Line - Tak skal du ha'! Det er altså en delikatesse, du skulle virkelig prøve :-)

    @Ellen - Ha ha, de kan være nogle smørtyve :-) Jeg smelter smørret og pensler kastanjerne 1 gang. Det syntes jeg er nok :-)

    @Bibo - Ha ha, du må på jagt. Det er altså nærmest 'hemmeligt' guf, der er ikke mange der kender til dem. Godt, så er der flere til os :-)

    @Nadia - Tak, jeg elsker at tage billeder. Smagen er som en lidt sødlig valnød, dog uden at være bitter overhovedet. De her er købt hos Kong Gulerod i Bruunsgade. Du skulle virkelig prøve, jeg tror du ville syntes om dem :-)

    SvarSlet
  14. Næ, kunne ikke lige overskue at tage ind til byen og købe dem - så det blev risotto med græskar i stedet, hvilket nu også faldt i god jord :-)
    Hestekastanjer er mig bekendt altså dem der ligger på jorden (og er ikke spiselige for mennesker), de andre hedder bare kastanjer.

    SvarSlet
  15. Kære Malou
    De kastanjer ser SÅ lækre ud.
    Jeg har faktisk aldrig prøvet det, men tit tænkt, at jeg skulle. Nu får jeg endnu mere lyst.
    En god måde at fordrive nattetimer på!
    Knus Hanne

    SvarSlet
  16. Hej Signe

    Risotto med græskar lyder også som en totalt lækkerbisken :-)

    Du har fuldstændig ret, det er mig der har haft hovedet under armen der - der er hestekastanjer der ligger på jorden og 'ægte' kastanjer man spiser. My bad :-)

    Håber at du får en god fødselsdag i morgen!

    Knus M

    SvarSlet
  17. Kære Hanne

    Tak, du skulle altså tage at prøve - det er en rigtig lækkerbid :-)

    Ja, jeg har mange små sjove køkkenprojekter i gang om natten når jeg ikke kan sove :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...