torsdag den 12. november 2009

ABC i ord og billeder: H...

Petunias billedleg ABC er i denne uge nået til H.

Hmm, det kunne både være Hummus, Hjemmelavet (men det er det meste af det jeg laver jo), Hokkaido, Hovedretter eller Hamburgerryg. Men valget er nu faldet på Hakkekød.      

Hakkekød kan bruges som det er eller laves til fars enten til frikadeller eller kødboller. Her har jeg lavet en fars til frikadeller af 500 g hakket svinekød, 1 æg, 1 dl havregryn, salt, peber og 5 spsk pesto. Dellerne blev først brunet på panden og derefter bagt færdige i ovnen.

De blev serveret med en salat af agurk, tomatbåde (uden skind og kerner), gulerødder og kogte hvide bønner. Dressingen var lavet med citron, olivenolie og hakket persille. En god klat tzatziki og et par oliven fik vi også til.

En tirsdag hvor Max havde 'drengene' her til rollespil, fik de en kæmpe omgang karbonader.

Nu om dage er det primært egnsbestemt om det hedder karbonader (Jylland) eller krebinetter (Sjælland). MEN her kommer altså den ‘originale’ gastronomiske forklaring: en karbonade er formet som en stor hakkebøf og er typisk lavet af hakket svinekød eller kalv&flæsk. En krebinet er lavet af svinekød tilsat brødkrumme udblødt i fløde, formes som ovale små hakkebøffer og paneres inden stegning. Der er sikkert nogen der har en helt anden mening og fred være med det!

Den tirsdag fik de kartofler og stuvede ærter og gulerødder til. Men tilbehøret kan varieres i det uendelige. Her tomatsalat med mini mozzarella og grønne oliven, broccolisalat med broccoli og røde bønner samt en fennikeltzatziki. 

Af hakket oksekød kan man selvfølgelig lave både frikadeller, hakkebøffer og kødboller. Her har jeg formet to store burgerbøffer til at komme på grillen. 

Sådan en hjemmelavet burger er helt fantastisk. Perfekt til at trylle tømmermænd væk med en søndag morgen. Man kan også blande det hakkede kød op med lækre sager inden man former det til bøffer, men jeg er nu mest til en 'plain' burger. Så kan man bedre smage det gode økologiske grillede oksekød. 

Af hakket kød kan man også lave et utal af gryderetter. Kun fantasien sætter grænser. Her har jeg lavet en kæmpe omgang Bolognese. Det kunne også være blevet til en omgang Ras el Hanout, Tex-Mex eller Ild i røret. Oh, dear - jeg må hellere stoppe her, ellers kan jeg sidde og finde på ting man kan lave af hakkekød hele natten ☺

Se andre bidrag med H her.

14 kommentarer:

  1. Kreativt valg til "h" :)
    Vi fik karbonader igår - men jeg er jo også jyde ;)

    SvarSlet
  2. Hakkebøf og hakkekød - så veldig dansk for oss nordmenn:O) I Danmark er det mye deilig mat, det er sikkert! Flott H, ha ei fin helg!

    SvarSlet
  3. mmmmm... deilige kjøttdeig retter. Jeg kommer gjerne til middag!
    Ha en deilig helg!

    SvarSlet
  4. Kære Malou!

    Altså hvor ser det bare godt ud! :)

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  5. Hakket kød er jo fast ingrediens i mange daglige, og dejlige, retter. Men det er lige før, man ikke tør købe hakket kød mere, med de skandaler, der har været i den senere tid.

    PS.: Jeg har aldrig prøvet at putte pesto i frikadeller, men det skal jeg helt sikkert prøve en dag. Tak for tippet!

    SvarSlet
  6. Hvor er det skønne "H"billeder, jeg får pludselig appetit :-)

    Jeg tror du har ret med hensyn til forklaring af, hvad der ligger i navnet "krebinet", og "karbonader".

    Min mor lavede krebinetter som du beskriver det. Jeg selv nøjes med at panere og stege, men det er snyd, for selvfølgelig skal man lige røre det hakkede kød sammen, det binder bedre.

    SvarSlet
  7. många inspirerande bilder till ting att laga av köttfärs. fastnar speciellt i dina färgerika tillbehör, det ser ju jättegott ut alltihop :)

    SvarSlet
  8. åh dansk hakkebøff , den blir ikke sånn hjemme, vi peier være på Pottegården på Nord Sjælland - et sted drevet a et ektepar og svigermor , og vi har besøkt de i over 20 år og det er like spennede hvert år å se om de er der enda og de legger ut oppskriften på pottegryte på hjemmesiden..mmmm men det blir lissom ikke det samme hjemme.F

    SvarSlet
  9. Vi har spist hjemmelaget hamburgere i dag!! Med dine ser bedre ut!

    SvarSlet
  10. Åh altså. Jeg bli'r småsulten hver gang jeg læser om dine madlaverier :-) dejligt er det!

    SvarSlet
  11. Uhm - hakkekød er godt og kan bruges til meget forskelliget. Men humus er nu heller ikke ringe!

    SvarSlet
  12. Jeg husker jeg som ganske ung var fascinert av uttrykket "Hakkebøf", for de vi benevnte som karbonader eller kjøttkaker.

    SvarSlet
  13. @Helle K - Tak :-) Her i huset får vi også kun karbonader. Måske skulle man kalde dem jyde-bøffer i stedet :-)

    @Sommertid - Uha ja, det er også godt til gryderetter. Og så er det både nemt og billigt :-)

    @Randi - Spiser I ikke hakket kød i Norge? Tak skal du ha'. I lige måde :-)

    @qehenne - Tak skal du ha' :-) Hvis du kommer til Århus må du gerne komme til middag! Tak, i lige måde :-)

    @Kære Birthe - Tak skal du ha' :-) Knus

    @Henny - Jeg køber mit hakkede kød igennem Aarstiderne og det er fra gården Mindeslund. Det er vaccumpakket og kvaliteten er bare i orden. Det der fra supermarkederne har jeg ikke så meget fidus til mere. Uh, pesto er bare lækkert i deller. Velbekomme :-)

    SvarSlet
  14. @Donald - Tak skal du ha' :-) Jeg har lært forskellen af min læremester og køkkenchef, så den skulle holde vand. Jeg laver dem som om det var en hakkebøf, så jeg rører ikke kødet sammen først.

    @Mia - Tak skal du ha' :-) Jeg gør også meget ud af at tilbehøret er farverigt og ser indbydende ud :-)

    @Living next to me - Jeg var lige inde og kigge på opskriften, den ser god ud :-)

    @Petunia - Mange tak skal du ha' :-)

    @Anne Thompson - Aj, hvor er det pænt sagt. Mange tak :-)

    @Tro Håb og Kærlighed - Ja, hakkekød er ikke sådan at kimse af. Men jeg har også puttet hummus ind under D for Dip :-)

    @TorAa - Åh ja, det hedder jo noget helt andet hos jer. For mig er det kjøttkake der lyder sjovt :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!