Lækker løssluppen lørdag...

Nu er jeg endelig kommet mig så meget over weekenden at jeg er i stand til at blogge om den. Det har været en lørdag der kommer til at gå over i historien! Det startede ellers så stille og roligt med konditorilørdag ude hos Sif. Der blev budt på efterårskager med græskar, nødder, æbler og pærer. Desværre er mine billeder ikke blevet så gode. Men det er jo naturligvis ikke min skyld. Vi sad så tæt at jeg ikke kunne komme til at gå rundt om bordet og knipse. I stedet overrakte jeg mit kamera til Pernille, som så blev udnævnt til fotograf. 

De få billeder jeg selv nåede at tage er pletvist overbelyste. Da lyset blev mere gunstigt at fotografere i, var kagerne på magisk vis pist væk. 

Men jeg har stjålet det her billede fra kagebagernes egen blog, så hele udvalget kan ses. 

Men for pokker hvor var det nogle lækre kager. Det var primært tærter og blød brød, som jo hører til i den lidt 'tunge' kategori af bagværk. Man møder muren relativt hurtigt, men spiser alligevel videre. Resistance is futile!  

Jeg kunne leve af de her kringler. Det der butternut-fyld er en skøn opfindelse.

Både butternut og sweet potatoe var fortryllende som pie-fyld. Det har en skøn mundfylde uden at være vammelt. Og så bliver alt jo bedre med en klat letpisket fløde fra Thise. 

Vita, Dorte og bette Erna Marie var også mødt op til kageorgiet. Her smagte den lille skrubbe for første gang en bid kage. Det viste sig så senere at den butternut squash pie indeholdt nogle mirakuløse økologiske stoffer som sætter gang i spædbørns udvikling. Inden dagen var omme havde hun lært sig selv at KRAVLE! Well, at jeg så også kravlede senere på natten er en helt anden historie.

Efter en skøn eftermiddag fyldt med kage, snak, grin og pinlige fortællinger sagde vi farvel og tak for denne gang. Signe, Iben og jeg fik en lift ind til byen af Tine-som-ikke-har-en-blog-men-som-er-cool-alligevel. Efter alt den søde kage trængte vi til noget salt og noget øl. 

Vi tog på den amerikanske diner der ligger i forbindelse med Sharks Pool Hall. Jeg har aldrig været der før, men jeg kan love for det er et sted jeg kommer igen! De har min allermest yndlings sennep og en spand med 4 kolde Budweiser til 100 kr. 

Fra menuen bestilte jeg en L.A Prime m/ aioli og sprøde sveller. Det var en helt igennem tilfredsstillende oplevelse. Vi fik en spand øl eller to til inden vi gik videre ud i byen.

Signe tog os med på Bryggeriet Sct. Clemens, hvor man kan få hjemmebrygget øl i STORE glas. 

Glasset hedder en 'Kwak' og rummer 1L. Vi lagde ud med en omgang af stedets pilsner. Det kræver lidt træning at drikke af de glas. Man kan meget nemt komme til at tippe det i en uheldig vinkel og så får man øl i navlen. Men øvelse gør mester og efter et par runder havde vi helt styr på det. Signe måtte desværre bryde op og tage hjem til en meget tissetrængende hund. Så hun efterlod Iben og jeg uden opsyn ☺

Vi besluttede os for at blive til Bryggeriet lukkede kl 01.00. Jeg prøvede kræfter med Månedens øl 'Efter 8' som er en chokoladestout med pebermynte på ca 6,6%. Den var stor, sort og ond - men smagte som en drøm!

Da der var 25 minutter til lukketid fik vi lige et par "små" øl at slutte af på. Tro mig - efter indtagelse af så meget øl bøvser man en hel del. Vi fik ros af tjenerne der sagde "sådan skal det lyde". Den slags opmuntringer skal man passe på med at give mig. For så går der jo sport i det. 

Efter Bryggeriet lukkede fandt vi et par andre vandhuller. Fik en gin & lemon på Sway, et par Long Island Iceteas på Fidels og endte på Lilletorv med høkerbajere fra 7-11. Så var det Iben kom i tanke om Sherlock Holmes der havde åbent til kl 06.00. Der tog vi op og drak videre til de lukkede. Det var en dyr, men helt fantastisk nat. Og vi var totalt frie. Vi mødte mange piger der forsøgte at være cool og sådan lidt smarte. Det valgte vi så ikke at lægge under for og var totalt truck. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været på tøse-druk på den måde. Sikke en befrielse! Vi kravlede op mod banegården og bus/taxa.  

Sikke en lørdag! Søndagen blev så til gengæld revet helt ud af kalenderen. Det var de værste tømmermænd i mands minde. Det var først ved 22 tiden jeg kunne holde vand nede. Puha, jeg er for gammel til den slags eskapader. Men endnu engang følte jeg sejren over den sociale fobi og glædede mig over at føle mig så godt tilpas i MIN by.