Som et lyn fra en klar himmel...

Jeg har haft et lille anfald af stress i dag. Muren er nået! Jeg har ellers kun lavet ting der gør mig glad og skal kun ting jeg glæder mig til - så jeg har overset alle faresignalerne. Det koster kræfter at være tilbage i 'det virkelige liv' efter mit ophold på CST. 

Den ekstra træning er er et fantastisk tilbud og jeg er meget taknemmelig for at jeg får mulighed for at komme ud på 'anstalten' 2 gange om ugen. Men tirsdagene er godt nok hårde - først træning i 2 timer, hurtigt hjem og bade og så til GAB terapi i 1 ½ time bagefter. Det er næsten mere end jeg kan klare. I dag var jeg allerede ved at aflyse begge dele eller nøjes med den ene ting. Det endte med at jeg sad og tudede af afmagt og frustration. Alle alarmklokker bimler og jeg skruer øjeblikkeligt ned for blusset. Jeg har aflyst et par aftaler, flyttet nogle frem og ændret lidt på andre. Nu ser ugen allerede helt anderledes og overkommelig ud. 

Jeg tager lige en lille slapper i blogland. Måske får jeg lige svaret på et par kommentarer og kigget forbi i ny og næ. Men jeg har lige brug for nogle dage der er så stressfrie som muligt.

See ya later!