Nu er jeg bare mere død end levende. Det var en forfærdelig hård tur frem og tilbage. Men det tillod jeg mig først at mærke bagefter. På turen derover var vi godt oppe at køre. Tori sang for os hele vejen og vi snakkede og hyggede. På hjemturen sang Tori også og vi holdt energien oppe. Vita skulle jo køre begge veje og havde brug for underholdning for at holde den (bogstavelig talt) kørende. Jeg blev sat af foran min gadedør omkring kl 3 om natten, og vaklede op i seng.
Jeg har været syg lige siden. Ondt, med ondt på + stress-influenza med tilhørende feber. Det er først i dag jeg er ved at komme på højkant igen. I morgen skal jeg til træning, så ser jeg hvad jeg kan holde til at lave. Jeg er bombet fysisk tilbage, men SKAL i gang igen.
Jeg nulstiller mine ophobede feeds og begynder endnu engang forfra i blogland. Jeg savner sådan at læse indlæg og blogge, men stresser hurtigt over alt det der ligger og venter. Så *puf* forfra ☺
Livet med den her sygdom har en masse begrænsninger. Men jeg NÆGTER at vælge de store oplevelser fra. I dag hvor jeg er på vej opad igen kan jeg sige - koncerten med Tori Amos var det hele værd!
Der er vist ikke nogen af os der løber nogen vegne - så bare slap og plej din krop, sandsynligvis (altså man ved jo aldrig med den vilde udvikling teknologien tager) så er den krop du har nu, den eneste du får - så pas på den ;-)
SvarSletMedmindre selvfølgelig du får trænet Max så godt at du slet ikke behøver en klikker... meget interessant
Nogle gange kan det virkelig være dejligt, at få en lang liste gøremål (blogs, måske bare) til at sige *puf* :) Tag en kop te og nyd de tilfældige efterårssolstråler, der kommer indimellem!
SvarSlet- Kira
Klidmoster is on the mend :-) God bedring til både dig og ham den flinke med ribbenene
SvarSletJeg kan kun sige, at jeg kender det helt ind til margen af min krop.. Det er vigtigt, at du bare lægger dig og er syg.. bliv helt rask.. og tag så et par dage ekstra. Måske træning, måske ikke.. det kan du mærke selv.
SvarSletDet er en af de ret kedelige sidegevinster ved fibromyalgi, som mange ikke kender og ikke kan forstå. For vi ser jo normale ud, vi taler, går, griner og alt det andet. Men en sådan tur som du lige har været på, hvor positiv og glad og alt det andet den end måtte have været, tager så mange kræfter, at man bagefter bliver syg af udmattelse.
Jeg ligger selv lige nu, ovenpå en meget stresset periode i vores liv, som har varet en 3 måneders tid. Det er også først nu, jeg har tilladt mig at lægge mig i sengen, læse og bare slappe af. Jeg kunne ganske enkelt bare ikke mere.
Mange fibro-tanker til dig fra Odense.
Åh det er hårdt, Malou, men du er søreme sej at tage sådan en oplevelse med alligevel!
SvarSletKlem til dig :-)
Dejligt med sådan en skøn oplevelse. Mine kroniske sygdomme skal bestemt heller ikke afholde mig fra gode oplevelser. Håber du snart er lidt ovenpå igen. Knus
SvarSletKære Malou!
SvarSletHvor er det dejligt at det var sådan en oplevelse, når nu du har glædet dig så længe :-)
Os der har den sygdom, har en stor udfordring dagligt med at sortere i hvad vi vil bruge kræfter og energi på og hvad vi ikke vil. Jeg har helt tiden sagt til mig selv, at den dag hvor jeg begynder at nægte mig selv oplevelser, da kan jeg ligeså godt ligge mig ned og dø! Sådan er det jo, det gør ondt, men på den anden side har vi også gjort nogen som vi (som regel) ikke ville være foruden :-)
Godt at du stadig har mod på træningen, bare det du kan, for jeg tror også at det er vigtigt.....
Mange hilsner
Birthe
Der er ikke noget så skønt som når ens forventninger og forhåbninger indfris! Du havde glædet dig sådan til Tori Amos og så er det jo en gave, at koncerten var så god! Også selvom det koster på den fysiske konto lige nu.
SvarSletEn dag vil jeg også gerne høre hende live...
God bedring. Bare rolig - der er ingen eksamen i læste blogindlæg, så tag du dig god tid.
SvarSletGod weekend herfra :-)
Kære Malou
SvarSletJeg tager hatten af for din indstilling til livet og det at tackle din sygdom.
Super, at man bare kan nulstille og så starte forfra:)
Ha' en skøn og afslappende weekend.
Knus Hanne
Tusind tak for alle de søde kommentarer! Hvor er der meget støtte og opbakning at hente her i blogland.
SvarSletSom Birthe skriver, er det vigtigt at trodse sygdommen og sørge for at få nogle gode oplevelser. Ellers kunne man lige så godt lægge sig ned og give op.
Jeg kører stadig på halv kraft, men jeg kører :-)
Glade efterårshilsner til jer alle!