søndag den 27. september 2009

Hjem(me)is...

Så fik jeg mig ENDELIG taget sammen til at indvie ismaskinen. Der var pasteuriserede æggeblommer i køleskabet, så jeg valgte den her 'rå' version.   

Jeg magtede simpelthen ikke at skulle til at bakse med varmebehandling, nedkøling og besværlige opskrifter. Der skulle bare være is i en fart!

Jeg brugte dog letmælk og ¼ vaniljestang i stedet for sødmælk og vaniljesukker.

Det var hurtigt og nemt at bikse sammen. Maskine blev gjort klar og sat til at køre mens massen langsomt blev hældt i. Maskinen stod og snurrede i 40 minutter og isen kom derefter i en bøtte og i fryseren. Jeg rørte ¼ med frysetørret lakridspulver. 

Min søster har købt det til mig på nettet. Det smager så fantastisk. Det kan bruges til at give en kop Pukka et spark opad, i smoothies og til glasur. Det kan faktisk også bruges i det salte køkken. Braiserretter med kraftig sauce får en spændende kant med et lille drys. Jeg lavede svinekæber i mørkt øl og der passede det virkelig godt. 

Og så var der simpelthen bare hjemmelavet is til 'aftenkaffen'. Nøj, hvor var det godt. Nu har jeg fået en idé med at lave en alternativ og opdateret udgave at regnbueis. Lakrids, vanilje og hindbær - mon ikke det kan blive et hit?

13 kommentarer:

  1. Et hit? Det bliver et superhit:)

    SvarSlet
  2. Uhhh det ser lækkert ud. Jeg kan se vi nok har samme maskine. Jeg har ihvertfald samme opskrift i mit hæfte. Det er så lækkert med hjemmegjort is. Tror din ide vil være super lækkert..-s-

    SvarSlet
  3. Det lyder som en genial ide!!!!!

    SvarSlet
  4. Min ismaskine skal også snart stå for et par forsøg igen:)
    Hjemmelavet is er bar det bedste!

    SvarSlet
  5. Det er jo lige før at jeg begynder at tænke på, om man skal købe en ny ismaskine, den gamle har jeg smidt ud, den var kaput, men man får jo ligefrem lyst til at lave is.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  6. Uhm.... lakridsis er bare det bedste ;-)

    SvarSlet
  7. Hvor lyder det dog lækkert, Malou - jeg tror, jeg må ønske mig en ismaskine til min fødselsdag.

    Varme klem og ha' en dejlig søndag aften ;)

    SvarSlet
  8. Okay, det der var tortur at læse. Især når jeg eeeelsker lakridsis! Nu vil jeg lige bruge et par minutter på at få min savlproduktion ned på et normalt niveau igen ;-)

    SvarSlet
  9. Kære Malou!

    Hvor ser det LÆKKERT ud og det dersens lakridspulver lyder som et "must" for sådan en lakridselsker som mig. Ved du hvor hun har købt det henne?

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  10. Jeg synes du skal besøge mit afkræftede legeme i morgen med den der is under armen...

    SvarSlet
  11. Det skal da forsøges. Ældste vil ææælske det. Min ismaskine har kun været i brug een gang og det er da alt for lidt.
    Jeg selv er til moccais og kokosis og dem skal jeg prøve. Jeg drikker ellers ikke kaffe.

    God mandag til dig, Malou

    SvarSlet
  12. Kære Malou
    Hvor ser det lækkert ud. Tror vist, at jeg hellere må få puttet min ismaskine i fryseren igen!
    Knus Hanne

    SvarSlet
  13. @Sifka - det håber jeg da :-)

    @Vibeke - Tak, det var rigtig godt. Det er altså en super god maskine + opskrifter. Jeg må snart lave noget mere :-)

    @Vita - Tak, det skal godt nok prøves :-)

    @MissMuffin - Ja, det er bare godt med hjemmelavet is :-)

    @Vibeke - Den kostede kun 300 kr, så det er jo ikke den store indvestering. Det smager jo skønt :-) Knus

    @Kirsten - Ja, det er det :-)

    @Madame - Du kan tro det er lækkert. Du bliver ikke den eneste derhjemme der bliver glad for den :-) Tak, i lige måde. Klem

    @Piskeris - Ha ha, du savler bare løs. Det er også min favorit :-)

    @Kære Birthe - Det var SÅ godt! Jeg spørger lige min søster hvor hun har købt det og sender dig et link :-) Knus

    @Sif - Åh, isen overlevede desværre ikke natten. Men jeg laver med glæde en ny portion som du kan komme og fylde dig med :-)

    @Kari - Du må simpelthen prøve den her! Jeg elsker også moccais men hader kaffe :-)Tak, i lige måde!

    @Kære Hanne - Det var gudespise! Ja, kan du så få den i fryseren :-) Knus

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!