Awesome girl...

Orv, jeg er blevet tagget af to awesome girls, først Sifka, siden Iben, så nu er jeg selv en smule awesome. Hmm, fortælle 10 ting om mig. Det kunne være mine 10 livretter, eller 10 yndlings vampyrfilm eller 10 blandede pinlige indrømmelser om dette og hint. Nu får vi se hvad det bliver til.....

1. Jeg kan ikke kende forskel på højre og venstre. Det lyder måske lidt banalt, men det kan være et stort problem. Alle huskeregler er slået fejl, der har ikke været nogle der bed på mig.   

Nu går det bedre, jeg har nemlig fået tatoveret et H på min arm. Men jeg skal stadig kigge efter ☺

2. Jeg er tidligere cola-narkoman, men er nu på kontrolleret afvænning. Koffein kan jeg bare ikke tåle, så hvem er den idiot der har puttet det i min elskede cola? Jeg foretrækker min cola så flad og kulsyrefri som muligt. Hælder gerne halvdelen over i en anden flaske, ryster den godt og lader brusen fise godt af inden jeg drikker det. Og det SKAL være Coke Zero eller Pepsi Max - alt andet er udrikkeligt!

3. Jeg har et meget stort forbrug af gyserfilm. Vampyrfilm og serier er at foretrække. Er der hugtænder i sigte - så skal jeg se det. Puha, hvor har jeg set mange dårlige af slagsen. Men der er også mange perler imellem. Det seneste skud på stammen er den amerikanske serie 'True Blood'. Den er både saftig, blodig, voldelig og super sjov. Det er også serien der har givet os (FBA' erne) den skønne Eric. Ham er vi vist alle sammen temmelig forlibt i - men se ham lige......er der noget at sige til det?

Eric Northman spilles af Alexander Skarsgård.

4. Jeg har en radiostation inde i mit hovede. Når jeg vågner om morgenen drejes der på 'on' knappen og så går den i gang med at spille HELE dagen. I tiden piner den mig med 80' er hits og marchmusik. Det er dog ikke så træls som når Giro 413 tager over og Bjørn Tidmand giver den hele armen med 'Lille Sommerfugl'. Tit går den også i hak, så kan jeg gå og synge den samme linje fra en sang 50 - 100 gange indtil Max brøler at jeg skal stoppe. Og så må jeg tage høretelefoner på og høre noget høj 'rigtig' musik for at komme videre. 

5. Jeg ELSKER sushi! Hvis det ikke var så pokkers dyrt, ville jeg spise det flere gange om ugen. Nogle gange er det det første jeg tænker på om morgenen. Åh, jeg skal vist lige ind på Sushi+ og hente aftensmad i morgen.

Den her kunne jeg sætte til livs uden at blinke. Well, det er løgn - men jeg er villig til at gøre forsøget!

6. 99% at mit tøj er sort. Sådan har det været siden jeg var teenager. Det har været min 'uniform' og givet mig tryghed. I de seneste år er der dog sneget sig lidt rødt ind i garderoben. Og for kort tid siden købte jeg sågar en petroleumsblå lang trøje - som jeg endda har haft på ude i offentligheden. Men til gengæld har jeg en stor forkærlighed for mangefarvet nips og udklædninger.   

På kunstskolen lavede jeg denne kreation af duge, gardiner og plastikposer. Parykken er lavet af et skelet af hønsenet beklædt med pladevat. Den ligger skam stadig i en kasse i kælderen - hvis nu der kom en lejlighed til at iføre sig den igen!

7. Havet er mit andet hjem. Jeg er helt klart født i den forkerte krop, for jeg er en havfrue indeni. Jeg er nærmest ikke til at drive op når jeg først er kommet i. Her i sommer har jeg for første gang nogensinde badet alene. Jeg troede ikke at jeg turde, men de gunstige forhold ude i Skåde tvang mig til at overvinde min frygt. Og hvor var det fantastisk! Nu er vandet desværre for koldt for mig, men det betyder ikke at jeg ikke kommer til at svømme. Jeg har nemlig fået plads på et hold (hensynstagende undervisning hos FOF) der træner i varmtvandsbassin. Så de næste 14 mandage får jeg lov at lufte havfruen lidt i klorvand. Og det er trods alt bedre end ingenting. 

8. Jeg er mad-nørd. Ingen råvare er for eksotisk eller mærkelig. Jeg vil smage på (næsten) alt, prøve alt og ikke mindst vide alt! Jeg elske at finde nye, ukendte krydderier og ingredienser at lege med. Selv om jeg aldrig kommer til at arbejde professionelt med mad igen, holder jeg øjne og ører åbne. Der kan altid hældes mere viden på.    

9. Jeg samler på sære ting og sager. Kattefigurer, ting af blåt glas, søheste og havfruer. Når jeg får et flip gennemtrawler jeg loppemarkeder, QXL, og byens butikker for at finde den helt rigtige 'dims'.

Min havfrue-hylde. Den yderst til venstre er en lighter. Hendes bryster lyser når man hiver hende i armen. 

10. Jeg har i mine 36 år haft 38 katte. Jeg byttede faktisk min sidste sut væk for min første kattekilling. Da jeg var barn boede vi tæt på en kattedræbervej. Dog fik jeg at vide at de var 'taget på ferie' når de ikke kom hjem. Lige nu har jeg 3 stk. Trixi Belle på 11 år, Iske på 7 og Myren på 5 år.  

Jeg samler også på knurhår. Her er fra ca 30 af mine katte.

Det var så 10 ting om mig. Jeg giver awarden videre til alle dem der har lyst til at lege med!

ABC i ord og billeder: A...

Jeg hopper med på 2. runde af Petunias billedleg ABC. Det er planen at det mest skal omhandle mad på den ene eller anden måde, men nu får vi se hvordan det former sig.

A - det må blive Anretning!

Jeg elsker når mad er fint anrettet. Det er vist blevet en slags hobby at anrette både borde, buffeter, fade og tallerkener. Min strenge (men knald-dygtige) læremester fik mig hooked. Hun lærte mig ALDRIG at lægge noget pynt på et fad eller tallerken, der ikke kunne spises. Her har jeg for sjov brugt bunden af en rød peberfrugt som 'skål' til lidt oliven-tapanade.

Selv om maden er bestilt udefra, dækker jeg et passende bord. Det kræver en stram anretning, med lige linjer til sushi. Tallerkerne har jeg fået i svendegave af min chef.

Selv når jeg er alene hjemme og spiser foran fjerneren, laver jeg en anretning. Det er vist en erhvervsskade ☺

Jeg kan også godt lide at maden er anderledes anrettet når man spiser ude. På Malling & Schmidt blev jeg godt nok imponeret.

En af forretterne var anrettet på en pude fyldt med vand. Jeg havde aldrig set noget lignende.

Den næste anretning gjorde mig helt mundlam. Alt kunne spises, undtagen den store grå sten. 

Den sidste dessert var anrettet i en urtepotte og lignede noget der hørte hjemme i en vindueskarm. Det var såmænd en rabarbertærte med bunden øverst ☺

Hjem(me)is...

Så fik jeg mig ENDELIG taget sammen til at indvie ismaskinen. Der var pasteuriserede æggeblommer i køleskabet, så jeg valgte den her 'rå' version.   

Jeg magtede simpelthen ikke at skulle til at bakse med varmebehandling, nedkøling og besværlige opskrifter. Der skulle bare være is i en fart!

Jeg brugte dog letmælk og ¼ vaniljestang i stedet for sødmælk og vaniljesukker.

Det var hurtigt og nemt at bikse sammen. Maskine blev gjort klar og sat til at køre mens massen langsomt blev hældt i. Maskinen stod og snurrede i 40 minutter og isen kom derefter i en bøtte og i fryseren. Jeg rørte ¼ med frysetørret lakridspulver. 

Min søster har købt det til mig på nettet. Det smager så fantastisk. Det kan bruges til at give en kop Pukka et spark opad, i smoothies og til glasur. Det kan faktisk også bruges i det salte køkken. Braiserretter med kraftig sauce får en spændende kant med et lille drys. Jeg lavede svinekæber i mørkt øl og der passede det virkelig godt. 

Og så var der simpelthen bare hjemmelavet is til 'aftenkaffen'. Nøj, hvor var det godt. Nu har jeg fået en idé med at lave en alternativ og opdateret udgave at regnbueis. Lakrids, vanilje og hindbær - mon ikke det kan blive et hit?

De sødeste sager...

Uh, jeg er en sukkergris. Jeg ELSKER søde, lækre sager. Og da det nye motto i 'mine cirkler' er "Hellere kornfed - end kernesund", er jeg ikke bleg for at indrømme mine sødelige tilbøjeligheder. Efter min overbevisning er en god basiskost med til at tillade et vist indtag af søde sager uden det bliver (for) usundt. Well, om ikke andet er det det jeg bilder mig selv ind. 

Dette er en af de lækreste 'guilty pleasures' der findes: hvidt brød med jordnøddesmør og gelé. Og et stort glas koldt mælk til. Yikes, mit kolesteroltal stiger mens jeg taster.

Men der er ikke hvilken som helst kombination der duer. Pernille' s hjemmelavede paradisæblegelé passer perfekt til mit yndlings peanut butter. 

I sidste uge var jeg på besøg hos Sif og hun diskede op med sande lækkerier. Først kornotto (indeholdende den snedige ost 'Crottin de Chavignol au lait cru') med ajvar og bagefter nykogt blommegrød med Thise fløde. Det var rigtig godt for samvittigheden at jeg cyklede frem og tilbage. 

Selvsamme Sif har foræret mig dette glas syltede asier, lavet med mørk muscovadosukker. De bliver omhyggeligt fisket op (med en ren tang) og dryppet af inden fortæring. Da de er syltet uden konserveringsmiddel er hygiejnen rigtig vigtig!

Mit hjerte slår et ekstra slag når jeg nyder sådan en Hanegal leverpostej med hjemmesyltede asier. Det smager at en tabt tid og gør mig så godt, så godt! 

I dag ville jeg selv lave nogle søde sager. Der lå en masse trætte æbler (3 forskellige sorter) og gloede, de måtte omsættes til noget godt. Hos Signe fandt jeg en æbletrifli som så rigtig god ud. 

Opskriften lød på mascarpone. Det har de så ikke lige i den lokale biks, så det blev den her i stedet. Ud fra devisen at hvis mascarpone kan erstatte flødeost i cheesecake, så kan det modsatte vel også bruges til denne trifli. Hmm, det blev da til en vældig lækker, frisk og  silkeblød creme - men tyk blev den sgu ikke. Det viste sig så at jeg var kommet til at tilsætte den dobbelte mængde fløde, *rødme*, så det er forklaringen på konsistensen.

Jeg kogte en god, tæt grød og smurte den ud på en tallerken der kom i fryseren. Jeg havde været til træning og var i tidsnød, så det blev på den hurtige måde. 

Triflien blev lagt sammen og sat på køl i et par timer inden Pernille kom på besøg. Max har bygget en ny computer til hende, som hun kom og hentede i dag. Den stakkels trifli fik ikke et ben til jorden - vi indlede et regulært angreb mod den. Der er kun en lillebitte portion tilbage, som Max kan hygge sig med i morgen. 

Pernille havde en lækker brownie med til os. Vi har lige siddet og guffet af den. Wow, det er bare det pureste guf. 

Den blev bestemt ikke dårligere med lidt trifli-creme på. Damn, så fik jeg sukker nok!

Nu skal jeg falde ned fra mit sukker-rush og se at få noget søvn. I morgen kl 13 skal jeg nemlig mødes med Signe til frokost og hygge inde i byen. Det var meningen at der skulle have været blogtræf her, men pga aflysninger, Max' s trykkede ribben, mit helbred (og forstand) og stressniveau, er det aflyst. Ellers står det på en stille og rolig weekend. Der blive måske tid til en rundtur i blogland. Der er hele to (Sifka og Ibs) der har tildelt mig en 'Awesome Girl Award' - så der er 10 (sære) ting om mig på vej. Men nu *gab* vil jeg slappe af oven på en laaaaang dag. Godnat og sov godt!    

Højt at flyve - dybt at falde...

Wow, Tori Amos leverede varen! Det var en fantastisk, vidunderlig, fortryllende, overvældende og fuldstændig magisk oplevelse. Jeg græd af flere omgange og da hun spillede 'Pandora's Aquarium' tissede jeg vist en lillebitte smule i bukserne. 

Nu er jeg bare mere død end levende. Det var en forfærdelig hård tur frem og tilbage. Men det tillod jeg mig først at mærke bagefter. På turen derover var vi godt oppe at køre. Tori sang for os hele vejen og vi snakkede og hyggede. På hjemturen sang Tori også og vi holdt energien oppe. Vita skulle jo køre begge veje og havde brug for underholdning for at holde den (bogstavelig talt) kørende. Jeg blev sat af foran min gadedør omkring kl 3 om natten, og vaklede op i seng.  

Jeg har været syg lige siden. Ondt, med ondt på + stress-influenza med tilhørende feber. Det er først i dag jeg er ved at komme på højkant igen. I morgen skal jeg til træning, så ser jeg hvad jeg kan holde til at lave. Jeg er bombet fysisk tilbage, men SKAL i gang igen.

Jeg nulstiller mine ophobede feeds og begynder endnu engang forfra i blogland. Jeg savner sådan at læse indlæg og blogge, men stresser hurtigt over alt det der ligger og venter. Så *puf* forfra ☺

Livet med den her sygdom har en masse begrænsninger. Men jeg NÆGTER at vælge de store oplevelser fra. I dag hvor jeg er på vej opad igen kan jeg sige - koncerten med Tori Amos var det hele værd! 

Klar til Tori...

Så har jeg fået samlet lidt kræfter. Haft en stille uge uden for meget stress, men fyldt med rare ting. I går og i dag har jeg dog tilbragt en del tid i køkkenet. Jeg har nemlig lavet en kæmpe madpakke til i morgen.

Uh, jeg bliver hentet af Vita om bare 12 timer. Så går den over stok og sten mod København, Operaen og Tori Amos. Jeg glæder mig som et lille barn! Siden 1993 har jeg næsten dagligt hørt hendes musik. Og nu skal jeg endelig se hende live. Det er STORT! Hun har spillet i Danmark et par gange før, men jeg har jo ikke været i stand til at tage til koncerter før i tiden. Jeg har stadig lidt svært ved at fatte at jeg rent faktisk har været på Roskilde i år, det var også en KÆMPE oplevelse. Nine Inch Nails OG Tori Amos på det samme år - det er sandt nok hvad der siges: alt godt kommer til den der venter! Og ventet, det har jeg ☺

Åh, hvor jeg glæder mig til at se hende tæt på. 

Madpakken består 'bare' af frikadeller og salat. Det lyder nemt og enkelt, men jeg kom i vanlig stil til at kamme lidt over. Så det blev til 2 slags frikadeller (af 1600 g kød) og 3 salater. Men så er der også lidt deller til fryseren og salat som Max kan få i morgen. Jeg lavede dellerne fredag aften, så de kunne nå at komme i fryseren.

Jeg er fuldstændig tosset med frisk basilikum og fik butikkens sidste 2 potter hapset til mig. Jeg lavede en tyk pesto med olivenolie, ristede solsikkekerner, hvidløg og lidt salt. 

Hver fars bestod af 800 g hakket kød, 2 æg, 1 ½ dl havregryn, salt og peber. Den ene blev tilsat ca 1 dl pesto og 150 g feta i små tern.

Den anden blev med porre og bacon.

Bacon/porreblandingen fik en tur på panden sammen med lidt timian. Jeg spredte det ud på en stor tallerken, så det kunne køle af i en fart inden det kom i farsen.

Med latexhandsker på, formede jeg alle dellerne og gjorde dem klar til at komme på panden.

Efter de havde fået en fin stegeskorpe kom de i bradepanden og blev bagt færdig i ovnen ved 175°C til de havde en kernetemperatur på 75°C. 

Så skulle man jo tro at vi fik frikadeller til aften, men nej nej. Fredag er jo 'bøf-dag' og det kan der altså ikke sådan lige laves om på. Desuden var Max faldet og havde trykket et par ribben, så der skulle også lidt forkælelse til. (Han havde været til teambuildning-dag med sit arbejde og havde fået en fodbold lige i smasken så han besvimede. Av!). Den slags udløser naturligvis lidt ekstra opmærksomhed på tallerkenen fra mig. 

Så efter at ha' lavet 50 frikadeller gik jeg i gang med aftensmaden. Chateaubriand m/smørristede østershatte, marinerede grønne bønner, romanesco, favoritkartofler (fra NYBH) og bearnaise. Nøj, det var godt - og så lige med et glas australsk shiraz til. 

I dag har jeg været i biffen og se 'Taking Woodstock'. Den var so-so og når det nu kun kostede 35 kr. På hjemvejen handlede jeg lidt i Irma for jeg skulle hjem og i gang med salaterne.

Kogt perle-pasta og belugalinser. 

Linser, dampet broccoli og julienne af gulerod vendt i en marinade af olivenolie, hvid balsamico, fuldkornssennep, agave-sirup, salt og peber.

Til kartoffelsalaten lavede jeg en feta-baseret dressing. Fetaen blev blendet med rød peber og persille. Den blev smagt til med lidt presset hvidløg og honningdijon.

Kogte Sava kartofler og dampede grønne bønner udgjorde fyldet.

Fetablandingen blev vendt i. Salaten trækker nu på køl natten over og smages til i morgen. Der er stadig mere dressing at komme på, hvis kartoflerne har suget det hele.

Perle-pastaen blev vendt med pesto og blandet med majskerner, squash og rød peber i tern.

Puha, det tog længere tid end forventet (surprise!). Men jeg har hygget mig, hørt Tori og fået mig selv kørt godt op til i morgen. Det bliver spændende om jeg får sovet ret meget i nat. Nu vil jeg høre lidt mere Tori og pakke færdig. Nu er der pludselig kun 11 timer til afgang ☺ 

Som et lyn fra en klar himmel...

Jeg har haft et lille anfald af stress i dag. Muren er nået! Jeg har ellers kun lavet ting der gør mig glad og skal kun ting jeg glæder mig til - så jeg har overset alle faresignalerne. Det koster kræfter at være tilbage i 'det virkelige liv' efter mit ophold på CST. 

Den ekstra træning er er et fantastisk tilbud og jeg er meget taknemmelig for at jeg får mulighed for at komme ud på 'anstalten' 2 gange om ugen. Men tirsdagene er godt nok hårde - først træning i 2 timer, hurtigt hjem og bade og så til GAB terapi i 1 ½ time bagefter. Det er næsten mere end jeg kan klare. I dag var jeg allerede ved at aflyse begge dele eller nøjes med den ene ting. Det endte med at jeg sad og tudede af afmagt og frustration. Alle alarmklokker bimler og jeg skruer øjeblikkeligt ned for blusset. Jeg har aflyst et par aftaler, flyttet nogle frem og ændret lidt på andre. Nu ser ugen allerede helt anderledes og overkommelig ud. 

Jeg tager lige en lille slapper i blogland. Måske får jeg lige svaret på et par kommentarer og kigget forbi i ny og næ. Men jeg har lige brug for nogle dage der er så stressfrie som muligt.

See ya later!

Weekendens måltider...

En rigtig hyggelig weekend synger på sidste vers. Selv om jeg skulle slappe af og hygge mig, har jeg alligevel fået lavet en masse mad. Efter træningen i fredags, tog jeg ned på torvet og handlede ind til weekendens udskejelser.

Jeg har en tilståelse - en lidt flov en endda. I fredags fik jeg lidt hjælp til madlavningen -af Knorr! Åh, det lettede at få det sagt.

Well, der er Knorr og så er der Knorr. De her økologiske pulvere fangede min opmærksomhed og måtte prøves. Ja, det er ikke svært at lave en opbagning til en gratin, men efter træning har jeg simpelthen ikke kræfter til den slags. Så indholdet af de 2 poser røg i en gryde sammen med 6 dl mælk. Der skulle bare et kort opkog til at fremtrylle en tyk, muskatduftende sauce.

Jeg tog en kæmpe portion grøntsager fra Dogmekassen og gjorde klar: 2 store gulerødder, ¾ blomkålshoved, 1 mellemstort glaskål i tern og en håndfuld grønne bønner. Grøntsagerne fik ca 3 minutter i spilkogende vand og dryppede derefter af i et dørslag. Hele herligheden kom i et fad og blev overhældt med saucen.

Gratinen fik ca 20 minutter på varmluft ved 200°C. I følge opskriften skulle der ha' været ost på toppen. Det sprang jeg over og syntes ikke at det manglede. Det smagte faktisk ganske udmærket. 

Jeg lavede en hurtig salat med blade, cherrytomater og babyagurk. Der kom en flanksteak på panden, som så fik en klat kryddersmør bagefter. Og det var nem mad i en fart. Der var nemlig liiiige et projekt jeg skulle ha' gang i efter maden. 

Nemlig ja, endnu en cheesecake. Denne gang blev den dog lavet med mascarpone. Lørdag skulle jeg nemlig ha' besøg af Pernille Ingenblog (nu med blog) og hende havde jeg lovet at lave en fuldfed cheesecake til.

Snu som jeg er, kom jeg bagepapir i springformen inden jeg gik i gang. Kagen blev bagt af de to omgange og sat på køl. Blåbær-guffet kom på lørdag formiddag, så det kunne stå og trække godt ned i kagen.   

Hos Signe havde jeg set en grøn bønnesalat, som jeg gerne ville lave. Men jeg kom hverken løg eller tomater i, men derimod peberfrugt, gulerod og glaskål.  

Da Pernille kom, gik jeg i gang med at få maden i ovnen. Jeg havde valgt den stressfrie model: posekylling! Så kunne jeg slappe af og være en sød værtinde og ikke en stresset sur mokke. Og som ekstra bonus var der mad til resten at weekenden. Denne gang fik fuglene (indsmurt i smør, drysset med urtesalt og peber) følgeskab af kartofler i både, alm, gule og hvide gulerødder, kogte kikærter, timian og hønsefond. 70 minutter på 200°C og maden var så godt som klar.

Skyen fra poserne blev siet og jævnet med lidt majsstivelse, så vi kunne få lidt dyppelse til.

Skindet bliver ikke sprødt, men det gør ikke noget for kødet bliver SÅ mørt og saftigt. Det er sjældent at vi spiser en almindelig kogt kartoffel - de er for kedelige. Men når de har ligget og svømmet i kylinge-guf i en time, smager de temmelig godt. Så var det bare om ikke at spise for mange, der skulle jo være plads til dessert. 

Wee, jeg er bare vildt stolt af den. Det er den første jeg bager i en springform og den blev bare lige i vinkel. Dog brugte jeg 500 g marscapone i stedet for 400 g og det var lige før 2 æg var for lidt til at 'sætte' massen. Den fik over en halv time i første bagning og var endnu ikke stivnet helt da jeg tog den ud. Men så blev den til gengæld ekstra cremet i midten.

Det var et hit med bagepapiret - den var super nem at flytte over på et fad. Jeg vil aldrig glemme Pernilles udtryk i ansigtet da hun tog den første bid - og de 'uhm' lyde hun lavede. Hvor er det skønt at diske op med noget der bliver nydt SÅ meget ☺

Pernille overnattede her og stod tidligt op for at hente sin mors bil. Vi skulle nemlig på road trip til Ringkøbing, hvor hun har et hus til salg. Mens hun hentede bilen, lavede jeg en solid madpakke.

I Føtex havde jeg fundet disse rustikke 'Pampasboller' som skulle lege sandwichbrød.

Jeg smækkede en kyllingesalat sammen af kylling (doh!), græsk yoghurt, fuldkornssennep og et skud garam marsala til en ene sandwich. Til den anden lavede jeg smørelse af græsk yoghurt rørt op med en generøs klat pesto. Det ville nemlig gå godt til resten af flanksteaken fra fredag.  

Til kyllingesandwicherne udhulede jeg brødet let først. Så kan det nemmere holde på salaten og man får ikke så meget brød indenbords. Efter at ha' fyldt brødene, kom der salatblade, tomat og agurk i. Til flanksteaken blev det kun til lidt tomat. 

Og kl 9.00 drog vi mod Ringkøbing. Der skulle være åbent hus fra 13 - 15 og der skulle lige gøres lidt rent og slås græs først. Pernille slog græs mens jeg læste i min bog og sov på sofaen - en glimrende arbejdsfordeling! Bagefter fik jeg dog mulighed for at køre en tur på havetraktoren og det var pænt sjovt. Efter at ha' plukket vindruer i hendes drivhus satte vi atter kursen mod Århus. Efter et lynbesøg hos Anarkisten (hun havde bestilt friske æg med fra Videbæk) blev jeg kørt hjem. 

Det har været en rigtig god weekend - men nu er jeg flad, træt, baldret og øm. Så nu skal jeg stene på sofaen med tv-serier og katte!