søndag den 2. august 2009

Kællinger og kyllinger i Den Gamle By...

I går var jeg til 'Kællingekomsammen' i Den Gamle By. Vi havde aftalt at lave sammenskuds-madkurv, så jeg stod ukristeligt tidligt op for at lave mit bidrag.

Den fennikelkogte kylling blev pillet fri for skind og ben. Dressingen blev rørt sammen af en god klat mayonnaise, græsk yoghurt, fuldkornssennep, sød chili, salt og peber. Kyllingen blev vendt i sammen med finthakket rød peber, cornichons og syltede agurker.

Jeg havde noget brød fra Emmerys som jeg skar i passende skiver. Den ene skive fik et tyndt lag af kyllingesalaten.

Der kom en god håndfuld spæde blade og agurk ovenpå. 

Resten at kyllingesalaten blev fordelt på de øvrige stykker brød. Det blev nogle store rustikke sandwiches.

Vi havde sat hinanden stævne foran DGB kl 10.15. Vejret var med os og vi var alle i hopla!

Ud over min kyllingesandwich bestod madpakken af: Lakse/spinattærte m/saga classic (Ane), marinerede stegte kyllingelår og frugt (Pernille), gnave-grønt m/ranchdressing og Pepsi Max (Tine) og hjemmebagt marcipankringle (Sif). Vi måtte have en vogn til fragte det hele rundt i.

Vi startede i køkkenhaven og gloede på alle de forskellige ting de dyrkede der. Her en blomstrende merian med en stor fed humlebi.

I et hjørne af DGB er der 'forlystelser'. Det var her vi slog os ned for at spise frokost. En gammel manuelt betjent luftgynge er hovedattraktionen. Der var også dette orgel som spillede non-stop 'lirekassemusik'. Hele pladsen summede med en foruroligende stemning af børn og gøgl. 

Det var denne laps der betjente luftgyngen. Ind i mellem jonglerede han også. Det lykkedes os at hyle den stakkels mand ud af det med et par kommentarer om hvor flot han håndterede sine flyvende kugler. Han blev godt nok rød i kinderne. Mens vi holdt vores picnic, holdt han øje med os. Han fik en sandwich da vi gik videre. Rødkindet, luskede han af for at spise den et andet sted.

Da vi jo ikke havde fået vådt eller tørt i flere minutter gik vi til DGB´s bager. Der forsynede vi os med cremelinser, vaniliekranse og sukkerkringler.

Vi brugte også en rum tid i urtehaven. Der var mange spændende smage og dufte.

Jeg var helt forlibt i dem her. Det er Dansk Ingefær og de er nix-pille-giftige. 

Efter havevandringerne gik vi på opdagelse i Møntmestergården. Vi skulle ha´døde smølfer på fødderne.

Der var et smukt malet loft. En yngling der lader sit vand var åbenbart et populært motiv 'back then'.

Denne sal har de smukkeste vægmalerier. Vi diskuterede meget om de nederste paneler havde hentet inspiration i noget kropsligt eller hvad. Jeg syntes at det mindede om 'fedt-øjet' i en Rib eye. Man er vel madnørd!

Det krævede næsten umenneskelige kræfter at hive Sif væk fra det her skab. Hun stod nærmest hypnotiseret og mumlede måhamedhjem.måhamedhjem.måhamedhjem. Hvis det mangler en dag, så har jeg en mistanke om hvor det kan findes.

Der var også lige en slikbod der skulle ha´ besøg. Vi trængte virkelig til sukker.....not!

Og ja, det er nisser - i august! Dem fandt vi i DGB´s souvenirbutik. 

Efter en grundig gennemtrawling af Den Gamle By, gik vi gennem Botanisk Have mod byen og hver sin bus. Jeg var supertræt og har sovet SÅ godt i nat. Hele 9! N-I timer blev det til. Det er helt vildt. 

Nu må jeg hellere blive færdig med at pakke så jeg er klar til i morgen.

Farvel, vi ses måske igen på fredag!

16 kommentarer:

  1. DGB er et fantastisk sted. Der er så meget at se på. Vi var der for to somre siden og ungerne taler stadig om det.

    I er da heller ikke gået sultne rundt i byen efter den omgang føde, men nu er der jo også næsten en uge til du skal udfolde dig på madfronten igen.

    Kan du have det godt, mens du er væk.
    Vi høres ved når du er tilbage og opdateret ;0)

    Knus Kari

    SvarSlet
  2. Den gamle by er bestemet et dejligt sted - vi kommer der 2-3 gange om året. God uge ;-)

    SvarSlet
  3. Kære Malou
    Hvor jeg da både kan "se" og "høre" jer,- din overskrift er vist ikke helt hen i vejret, - stakkels mand!
    Den Møntmestergård vil jeg også gerne se!
    Hvordan I kunne gå hen til bageren og forsyne jer yderlige, efter den omfangsrige madpakke, er for mig, - ubegribeligt!
    Stakkels maver!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Google translate er go' sjov:

    Hündinnen und Küken in der Altstadt ...

    Gestern war ich die "bitch get-together" in der Altstadt.

    /Max

    SvarSlet
  5. Kære Malou!

    Sikke en SKØN dag I har haft - jeg misunder lidt at I sådan kan samles, fordi I bor tættere på hinanden - det lader ikke til at der er så mange her nede (i bunden af det mørke Jylland) hvor jeg bor....

    Maden lyder jo FABELAGTIG - jeg er DYBT facineret af den marcipankringle, findes opskriften på Sif's side? - også den ranchdressing, var den hjemmelavet?

    Ha' nu en RIGTIG god uge og pas godt på dig selv, håber du må trives :-)

    Knus og mange tanker
    Birthe

    SvarSlet
  6. Kreisdiagrammen?
    CD-skiver fra Emmery's?

    Max, for hulan...

    PRØV den tyske oversættelse og få et mega billigt grin!


    Louice, tænker meget på dig (og Iske) lige nu og håber, at alt går godt derude.
    Vi bippes ved senere i dag :)

    Knus, Lisa

    SvarSlet
  7. Sikke en dejlig tur i har haft der i Den gamle By. Nu blev jeg lige lidt inspirert til hvad jeg skal have med på picnic i morgen.

    Kan du have det godt på dit ophold.

    Knus pernille

    SvarSlet
  8. Sikke en glad og dejlig beretning. Selv har jeg ikke været i DGB siden jeg gik i skole.. en klar fejl. :-)

    Kan godt forstå at du har været mast da du kom hjem igen, men dog fyldt med gode oplevelser og dejlig mad.

    Knus henriette :-)

    SvarSlet
  9. Hej Kari

    det er bestemt et dejligt sted, vi bliver også ved med at komme igen :-)

    Ha ha, det var noget af en 'madkurv' vi havde med. Det blev kun til lidt suppe til aften.

    Ja, jeg har faktisk trang til at lave med. Det er ikke verdens bedste kost vi får derude, så det klør i fingrene :-)

    Tak, jeg glæder mig til at komme hjem igen. Du må ha´ det godt så længe.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  10. Hej Anette

    Det er altså også virkelig et dejligt sted :-)

    Tak, i lige måde!

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  11. Kære Vibeke

    Ha ha, du kan tro der var lyd på - vi er en værre flok kællinger :-)
    Møntmestergården er bestemt en køretur værd.

    Hmm, man kan altid spise kage. Der er sult og der er kage-sult :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  12. Hej Skatter

    Tysk ER bare sjovt!

    "bitch get-together" var lige hvad det var :-)

    Kysser

    SvarSlet
  13. Kære Birthe

    Du kan tro det var en skøn dag. Men hvor var jeg træt i hovedet bagefter. Prøv at forestil dig 5 der snakker lige så meget som mig :-)

    Ja, det er ærgeligt at du bor så langt væk. Mon ikke der gemmer sig nogle søde bloggere på dine kanter også?

    Tak, det var bare en fantastisk madpakke vi havde skudt sammen. Jeg spørger lige Sif efter opskriften, så får du den som mail.
    Dressingen var hjemmelavet, men Tine kan ikke huske opskriften desværre.

    Tusind tak og i lige måde! Tak for snakken i går, det var som altid hyggeligt!

    Knus og mange tanker
    Malou

    SvarSlet
  14. Kære Lisa

    Alt er bare sjovere på tysk :-)

    Tak, det skal nok gå alt sammen - både med mig og Iske :-D

    Tak for snakken, jeg håber at du er sluppet af med migrænen!

    Vi snakkes ved
    Knus
    Louice

    SvarSlet
  15. Hej Pernille

    Du kan tro det var en dejlig tur :-)

    Jeg håber at du havde en god picnic!

    Tak skal du ha´, jeg prøver at ha´ det så godt som det kan lade sig gøre.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  16. Kære Henriette

    Det var også en glad og dejlig dag :-)

    Ja, du må komme over og se DGB igen. Du ved jo hvor du kan få aftensmad ;-)

    Det var en af den slags dage der sætter godt ind på kontoen. Så pyt at det kostede en masse kræfter :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...