lørdag den 22. august 2009

Du danske sommer...

Endnu en uge er gået på CST med træning, træning og mere træning. Nu er der kun en uge til jeg bliver udskrevet og jeg kan allerede mærke en kæmpe forskel i min krop. Der er blevet opbygget nogle muskler og jeg har fået både mere styrke og udholdenhed. Der er både hold- og individuel træning, træning i varmtvandsbassin og personlig træning ved min egen fysioterapeut Merete. (Hun har fået kælenavnet Duracellkaninen - for hun bliver ved og ved og ved). Det er vildt hårdt for mig at være sammen med så mange mennesker hele tiden - så jeg flygter ud i naturen et par gange om ugen. Her er der ro, fred og dejlige oplevelser.

Lige nu er vi meget plaget af mariehøns. De er tørstige og bider! Jeg har ikke set så mange på en gang siden den gang i 80´erne hvor der nærmest var en invasion af de røde bæster.

Lige når man går ned af vejen fra CST er der denne skønne klematis i en baghave. Jeg er helt vild med den. 

Jeg har set mange forskellige fugle, en ræv, et par egern og mange rådyr på mine gåture. Der er virkelig smukt derude i Skåde bakker.

Der er ikke langt til hverken skov eller strand. Det er fantastisk så meget ro jeg kan få i hovedet ved bare at gå en tur ned i skoven og snuse lidt rundt.

Oppe fra skoven kan man se ned på vandet. Det brede tangfri bælte råber sådan på mig når jeg står her og kigger.

Det er ikke en strand man kan ligge og sole sig på. Der er ganske lidt sand og en masse sten. Men det er jeg komplet ligeglad med - jeg skal bare i det vand i en fart! Det blev til to gange 45 minutter den første uge. Det var SÅ fantastisk at tage derned og lege havfrue helt selv. Ingen skrigende og plaskende børn eller hunde. Alt stress og spændinger bliver vasket af mens jeg flyder rundt og synger af fryd. Se - det er en af livets sande gratis glæder!


I går var der mange bølger, men varmen tvang mig i alligevel. Det var helt vildt sjovt at hoppe rundt i bølgerne. Jeg var i vandet i over en time og måtte overtale mig til at gå op. Jeg håber virkelig at der bliver en dag eller to i næste uge hvor vejret tillader min indre havfrue endnu en dukkert. 

Det tager ca 15 - 20 minutter at gå ned til stranden og næsten en time hjem. Det er opad HELE VEJEN! Den her trappe har 87 trin og går fra stranden op til skoven. I den første uge var den rigtig slem at komme op af, men i går gik det forbavsende nemt. Jeg er ved at få nogle stærke muskler i benene og mine knæ har det meget bedre. Det har allerede været alt umagen værd.

På vej hjem fra stranden, kravlende op af Hørhavevej, spottede jeg den her i en have. Det er en meget giftig dansk ingefær som jeg første gang så i Den Gamle By for nyligt. Jo jo, jeg er dus med både flora og fauna!

Nu vil jeg gøre mig klar til at tage på restaurant. Jeg har afbestilt kasserne i denne uge, så køleskabet er tomt. Vi har bord på Fureby kl 19.30 hvor vi skal ha´ deres Sensommermenu på 8 retter med tilhørende vinmenu. Det glæder jeg mig meget til, det plejer at være vildt godt. Jeg skriver 'plejer' fordi vi har været der ca 10 gange i løbet af de sidste 5 år. 

24 kommentarer:

  1. Dejlige ord fra en skønhavfrue:) Hvor er det godt at du får så meget ud af det.

    God fornøjelse med de mange retter, jeg tror du trænger;)

    SvarSlet
  2. Det lyder som de dejligste oplevelser du har haft! Og sikke nogle smukke billeder du har taget.

    God fornøjelse i aften, klem ;-)

    SvarSlet
  3. Kære Malou
    Hvor lyder det skønt, og hvor er det dejligt at du kan snuppe 87 trin, uden problemer.
    Det hjælper virkelig med sådan en tur i behandling!
    Spiser I godt?
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Kære Malou

    Dejligt at høre lidt fra dig. Fantastisk, at man kan få så meget bedre fysik på så forholdsvis kort tid. Det må minde os alle om, at det er vigtigt at holde sig fysisk igang.

    Ha' en dejlig aften.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  5. Sikke nogle skønne omgivelser. Og hvor dejligt at du kan mærke forskel.

    SvarSlet
  6. Fantastisk at høre, at det går fremad! Det er sgu godt!

    God fornøjelse på restauranten, og så må du ellers have en fortsat god weekend :-)

    SvarSlet
  7. årh mums! det ser godt ud!

    God tur;-)

    SvarSlet
  8. 87 trin. Jeg ved jeg kan, jeg er jo halvt bjergged, men jeg er godt nok uklædeligt forpustet bagefter... Vidste ikke der var så pænt derude i Skåde, og det er jo faktisk lige "om hjørnet" (meget typisk at man så kender et vildt dejligt sted på den amerikanske østkyst i stedet - hurra for nærområderne).
    Håber Fureby forkælede jer - det må være guf for dem at få gæster som virkelig værdsætter deres formåen (=dig), i modsætning til de gæster, der bare kværner maden i sig (=mig).
    One more week to go, så kommer der regelmæssige klidmoster-updates igen. Yay!

    SvarSlet
  9. Hej Sifka

    Taaak :-)

    Jeg elsker at slippe havfruen løs i Århusbugten, det er frihed på højt plan.

    Uh, du kan tro jeg trængte til mange gode retter. Maden på centret lader meget tilbage at ønske. Men hey, der er mange derude der syntes at den er 'pragtfuld' og 'forrygende'. Det er nok mig der er for forvendt :-)

    Vi ses på næste søndag til endnu en omgang kage. Skal jeg komme ind på banegården og hente dig?

    Glad sensommerhilsen
    Malou

    SvarSlet
  10. Åh, Madame - det er balsam for sjælen med de omgivelser. Du kan tro jeg tænkte på dig da jeg spottede rådyret :-)

    Tak, jeg er blevet SÅ glad for at fotografere. Det giver nogle skønne minder til senere.

    Uh, tak - det var en skøn aften. Det kommer der lige et indlæg om senere.

    Varme sensommerklem :0)

    SvarSlet
  11. Kære Vibeke

    Du kan tro jeg har fået gang i kroppen. Og jeg får et træningsprogram med hjem som jeg kan lave på en stor bold og med en elastik.

    Det var bestemt en dejlig overraskelse at mærke forskellen på trappen i forgårs :-)

    Uh, der rammer du det ømme punkt! Nej, jeg syntes ikke at maden er god derude. Men jeg er klar over at det er mig der er for kritisk. Der er lige lovligt meget 'sovs & kartofler' til min smag. Risene er altid overkogt, kødet overbehandlet og de varme grøntsager helt døde. Men der er en dejlig salatbar både til middag og aften, så den trækker op. Jeg ved jo bare hvordan jeg ville ha´ gjort det anderledes :-)

    Opholdet koster 65.000 kr for de 4 uger, så jeg havde ærligt talt større forventninget til maden. Men jeg holder tand for tunge derude og spiser uden at brokke mig for meget. Dog gik jeg ud og klagede over en bradepandekage der var rå og ubagt i midten.

    Så nu kom jeg af med det, ikke mere brok fra mig :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  12. Kære Hanne

    Tak, i lige måde :-)

    Det er et intensivt træningsprogram de kører derude. Jeg bruger næsten 4 timer om dagen på at bevæge mig, træne eller svømme. Det er UTROLIGT hvor godt det følesa i kroppen. Selvfølgelig har jeg stadig mange smerter, men jeg har fået nogle muskler opbygget der hjælper mig med af få bedre stabilitet og balance. Så jeg er meget glad og taknemmelig for opholdet - det er en god investering i helbredet på længere sigt!

    Jeg var ikke klar over at ledvæsken der smører leddene kun kan dannes ved bevægelse. Så har man ondt og er stiv i leddene, er det bare med at røre sig.

    Tak, du kan tro det var en dejlig aften :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  13. Hej Bibo

    Uh, der er simpelthen så smukt derude. Mine mentale batterier er blevet ladet helt op :-)

    Jeg kommer aldrig i topform, men det føles godt at ha´ fået større bevægelighed og balance.

    Jeg har tænkt på dig og om det ikke var noget for dig at komme på sådan et ophold?

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  14. Hej Piskeris

    Tak, det går fremad i det helt rette tempo. Men puha, jeg er ikke kommet sovende til det :-)

    Mange tak, det var en rigtig dejlig 'ud og spise aften' vi fik.

    Også god weekend til dig!

    Hygge
    Malou

    SvarSlet
  15. Hej Pernille

    Ja, mums - det må du nok ha´ lov at sige. Der var slet ikke noget at kritisere *gisp*

    Du kan godt begynde at spare sammen! Det kunne være fedt hvis KK kunne tage derind engang :-)

    SvarSlet
  16. Hej Tine

    Yep, 87 trin - syvogfirs! Det er ikke en trappe for pattebørn :-)

    Jeg må hellere indrømme at jeg tager den i 2 etaper. Først 40 trin og så 47 bagefter. Benene syrer god til på vej op.

    Ja, jeg er helt vildt glad for den smukke natur derude. Det er dejligt at der findes den slags pletter i Århus. Du skal være velkommen til at komme forbi til en kop the og en gåtur i næste uge, hvis det kan passe ind i dit program!

    Ha ha, du kan tro vi blev forkælede. Jeg er jo en sucker for godt håndværk - og det var det! Du ville sikkert også ha' nydt det og ikke bare kylet det i kæften :-D

    Wee, ja - en uge tilbage. Så står den på øko-mad og ditto blogning i rå mængder.

    SvarSlet
  17. Kære Malou!

    Sikke nogle smukke billeder og dejlig natur, det er som balsam for sjælen. Kan du ikke sende mig en mail om hvor det helt præcist ligger henne, så vi kan skrive det på vores liste. Det er tit vi leder efter et sted at gå en tur......
    Er der åbent for "offentligheden" eller er det deres private sted?

    Hvor er det dejligt at læse, at du får så meget ud af dit ophold, det er jo en gave.......

    Sikke noget mad i fik, det ser så smukt og lækkert ud!

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  18. Hvor er det godt at høre, at behandlingen er så god for dig, Malou! Det var godt, du kom af sted - og mon ikke du selv er i stand til at holde alle forbedringerne ved lige, når du kommer hjem igen?

    Dejligt bølgeklip, i øvrigt ;-).

    SvarSlet
  19. Hvor er jeg dog glad for, at CST gør dig godt, Klidmoster. Det er virkelig dejlig læsning.

    SvarSlet
  20. Sikke nogle smukke omgivelser du er i, og det er dejligt at høre at du kan mærke forskel i din krop.
    Det er utroligt at der kan ske så meget på så kort tid - det giver lidt stof til eftertanke.

    Knus Malou

    SvarSlet
  21. Kære Birthe

    Tak, bilederne er smukke fordi omgivelserne er det :-)

    Jeg sender dig en mail i næste weekend når jeg kommer hjem igen, det lyder lidt dumt - men jeg magter slet ikke åbne mit mail program nu. Der ligger 3 ugers post og stresser.

    Men området er bestemt åbent for offentligheden. Jeg støver lige en adresse op :-)

    Ja, jeg er så glad for at opholdet gør mig godt. Jeg var jo noget bekymret på forhånd. Men jeg er også god til at sige fra når jeg ikke kan/vil mere. Hvis jeg er heldig kan jeg komme derud ambulant til bassin og træning et par gange om ugen, det ville være guld værd!

    Uh, Fureby er bare dejligt. Det var fantastisk at blive forkælet lidt :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  22. Hej Bente

    Du kan tro det er godt for mig. Det er fantastisk at få gang i kroppen og få bedre styring med de uregerlige lemmer :-)

    Jeg har anskaffet en stor træningsbold, vippebrædt og elastikbånd. Min fys sammensætter et træningsprogram jeg kan lave hjemme bagefter. Så jeg er ret sikker på at jeg kan holde det ved lige!

    Tak, du kan tro det vand kalder på mig. Til vinter bliver det en dejlig video at se :-)

    Glad sensommerhilsen
    Malou

    SvarSlet
  23. Hej Zette

    Tak, det er jeg glad for at du siger :-)

    Det er bestemt alt umagen værd. Det føles godt selv at gøre noget aktivt for at få det bedre!

    Glad sensommerhilsen
    Malou

    SvarSlet
  24. Hej Pernille

    Åh, der er bare så smukt derude i Skåde bakker. Jeg er glad for at det er på den her årstid jeg er der.

    Det er fedt at man kan mærke en forbedring så hurtigt. Kroppen er jo skabt til at blive brugt, men med smerter holder man sig desværre for meget i ro. Nu ved jeg hvordan jeg skal bevæge mig for at få det bedst muligt!

    Knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!