onsdag den 2. september 2009

Cheesecake...

Jeg kom allerede i den første uge at mit ophold på CTS til at love mit hold en kæmpe cheesecake. Det var nemlig ikke det mest spændende kage vi blev budt på derude, et par gange var den ikke engang gennembagt. Jeg har aldrig selv bagt en cheescake, kun den 'gode gamle fra Karoline' og den er jo ikke 'bagt'. Da Newyorkerbyheart og hendes gemal var på visit, havde hun den skønneste fuldfede Manhattan-style cheesecake med. Og så endda med blåbærtopping som hun ved jeg ELSKER. Jeg besluttede mig for at gøre hende kunsten efter og lave sådan en til mit hold. Men der var et par forhindringer undervejs. Jeg havde ikke nogen springform! Men så var det jeg fik den idé at lave en stor portion i en bradepande i stedet, så kunne resten at CST jo også få et stykke og ikke kun mit lille hold. Hvid chokolade var ikke til at opdrive i den lokale, så det undlod jeg. Men ellers har jeg fulgt Birtes billedvejledning og opskrift.

Well, det er jo ikke ligefrem en slankekage. Men så meget som vi trænede derude kunne vi spise et passende stykke med god samvittighed. Jeg fandt faktisk Digestive med 50 % ekstra fuldkorn, så om ikke andet fik vi lidt kostfibre at arbejde med.

400g kiks (hele pakken) køres i en blender sammen med 150g usmuttede mandler. (Det var så her der skulle ha´ været kørt 150g hakket hvid chokolade med). 

Kikse/mandelblandingen køres til den ønskede konsistens og blandes med 200g smeltet smør.

Jeg pressede blandingen fast ned i bunden af en 28 x 40 cm bradepande.

Og så var det tid til den første omgang fyld. 800 g flødeost, 4 æg, kornene fra en hel vanillestang og 150 g rørsukker køres til en lind masse.

Hældes på kiksebunden og bages i ca 20 minutter på 190 grader (ikke varmluft).

Efter en let afkøling overhældes kagen med 9 dl creme fraiche 38%, rørt med 120 g rørsukker og kornene fra endnu en vanillestang. Kagen bages i yderligere 10 minutter. Efter afkøling sættes kagen på køl i ca 5 timer.

Den helt afkølede kage overhældes med en kold gele/marmelade kogt af 2 poser blåbær, saften fra en lime (her dog appelsin), lidt vand og sukker efter behov - jævnet med maizena. (Jeg havde glemt at gange med 2 da jeg købte blåbær, så jeg måtte bruge lidt ekstra jeg havde i fryseren). Kagen trak på køl natten over.

Kagen var forbavsende nem at skære ud i firkanter. Og den var et kæmpe hit!

Jeg har fået mere mod på at bage efter jeg er begyndt at blogge. I dag har jeg faktisk bagt hele 2 forskellige ting. Anarkisten er ved at skrive en kogebog og jeg har i den forbindelse fået lov til at testbage efter et par af opskrifterne. Så nu skal min stakkels mand proppes med både citronmuffins og mazarintærte de næste par dage. Jeg tror ikke at han hader det ret meget ☺

15 kommentarer:

  1. Max er en heldig rad - i mere end én forstand ;-)

    NYBH's cheesecake er fantastisk. Jeg har lavet den en enkelt gang, og det vakte virkelig lykke ved bordet! Uhm :-)

    SvarSlet
  2. Åh, hvor det var et skønt indlæg. Jeg tror også at jeg ville undlade den hvide chokolade. Synes, den er for sød.

    Jeg er ved at planlægge min næste sommerferie i det jyske. Håber vi kan ses:)

    SvarSlet
  3. Stakkels Max ;-)
    Flot at du klarede at lave sådan en "projekt-kage" (fremfor 20 minutters muffins, mener jeg), oveni al træningen og tiden væk fra hjemmet.
    Endnu engang velkommen tilbage :-)

    SvarSlet
  4. Selv om jeg ikke har godt af det og jeg er på læg dit liv om, så skal jeg lave den her cheesecake, jeg skal have gæster i weekenden, så den må være perferkt !

    Knus

    SvarSlet
  5. Kære Malou!

    Godt at de kunne lide den :-)
    Til Sifka vil jeg bare sige at du skulle alligevel prøve med den hvide chokolade, det gør en forskel og giver en god smag. Det er ikke sødt, for jeg bryder mig ikke om søde ting *S*

    Det er en skøn opskrift og så er den så nem at lave - jeg tror at jeg kan lave den i søvne efterhånden. Jeg har også fundet ud af at en bradepande er godt at lave den i, hvis man skal lave en større portion og så giver det nogle pæne stykker :-)

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  6. dammit altså! Gid jeg havde dine evner.

    SvarSlet
  7. Aaaaaij, det ser fantastisk ud. Må vist prøve mig ud i bagningens kunst engang... ;)

    SvarSlet
  8. Det lyder vanvittig lækkert, Malou! Lige en lækkerbisken til når man skal have gæster.

    Varme klem og ha' en dejlig weekend :-)

    SvarSlet
  9. @Piskeris - Tak, hvor er du sød :-) Det er en helt fantastisk cheesecake, jeg laver aldrig den fra Karoline igen :-)

    @Sifka - Tak, det er bare en skøn kage. Den smagte nu altså også godt med den hvide chokolade. Ja, vi skal ud og spise sushi når du kommer igen ;-)

    @Signe - Ja, uha der er synd for ham. Han får jo ALDRIG noget godt at spise :-) Jeg havde lovet de andre cheescake, så jeg bed tænderne sammen og leverede varen -og led bagefter. Tak, der er skønt at være tilbage :-)

    @Pernille på 1. - Uh, fik du den lavet til gæster? Jeg håber at det blev en succes. Knus

    @Kære Birthe - Det er bestemt heller ikke den sidste jeg har lavet :-) Det er godt nok smart at lave den i en bradepande når det er til mange mennesker. Knus

    @Morfar - Du må jo komme forbi til kaffe en dag. Så byder jeg på kæmpe cheesecake!

    @Bibo - Ja, den må du prøve at lave. Det er det pureste guf :-)

    @Madame - Jeg er sikker på at den alle gæster vil falde i svime over den. Tak, i lige måde. Varme klem :0)

    SvarSlet
  10. Den cheesecake giver mig stadig mareridt (gode mareridt selvfølgelig)

    SvarSlet
  11. Hej Kit

    Uha, det er også en kage med en høj mareridts-procent her :-)

    Og for at det ikke skal være løgn skal jeg bage en i morgen igen :-)

    Glade efterårshilsner
    Malou

    SvarSlet
  12. Hej
    Dette er verdens bedste, ifølge mine kollegaer og mig. Så jeg er populær når jeg har den med på arbejde :-))

    SvarSlet
  13. Hvordan laves geléen til at komme ovenpå?

    SvarSlet
    Svar
    1. Læs lige indlægget igen - det står i teksten ;-)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!