Sushi fra Sashimi...

Lørdag aften bestilte vi sushi udefra. Der er efterhånden kommet mange sushisteder i Århus, men det allerbedste sted er stadig Sashimi på Skovvejen. Det er perfekt med i de mindste detaljer, varieret og særdeles smukt at se på. Det blev bestilt gennem Just-Eat.dk, som tog sig betalt 89 kr N-I-O-G-F-I-R-S! for at bringe det ud. Men hey, vi har ikke bil og det ville tage os næsten 2 timer selv at hente det. Og da jeg har været væk hele august, var der jo stadig noget tilbage i husholdningskassen at solde for. 

Vi fik hver en 12 stykkers blandet menu. Alle stykkerne er forskellige. 

Vi fik også en 12 stykkers til deling. Der var 6 inside-out maki.

Og 6 nigiri. 3 laks og 3 reje.

Lune edamame-bønner med havsalt og citron kunne vi heller ikke undvære.

Og så blev det også lige til en gang tangsalat, som jeg jo ELSKER. Sikke et festmåltid - forkælelse af alle sanserne! 

Home, sweet home...

Så er jeg endelig hjemme igen. Det har været en spændende måned fyldt med træning, træning og mere træning (der er et indlæg i støbeskeen om stedet og opholdet). Jeg er blevet både højere, slankere og lettere - en fin sidegevinst til den bedre form. Jeg er også blevet tilbudt ambualant opfølgning på CST 2 x 2 timer om ugen i 5 uger. Det bliver både alm træning og varmtvandsbassin. Så det starter jeg op med d 8/9. Indtil da (men også sideløbende og bagefter) skal jeg træne herhjemme. 

Det foregår liggende, på vippebrædt, på bold, med elastik og på bold med elastik. Jeg har fået sammensat et program der får fat i alle de store muskelgrupper og som tager ca 1 time 3 gange om ugen. Så nu er stakkels Max ved at pumpe den kæmpe bold op med en cykelpumpe. Og nej Vita - ikke med munden ☺

I aftes var jeg til Middelalder festival i Horsens (indlæg kommer senere). I dag skal vi slappe af, se True Blood og spise sushi fra Sashimi (indlæg kommer senere). I morgen er der så konditorisøndag hos Anarkisten (mon ikke også der kommer et indlæg om det). 

Jeg kom jo hjem til en feed-reader stoppet til bristepunktet med indlæg fra de sidste 4 uger. Jeg går sikkert glip af en masse - men jeg har besluttet mig for at nulstille og starte på en frisk. Ellers får jeg stress af at læse og kommentere alt det jeg gerne vil. Så fra på mandag kaster jeg mig atter ud i blogland som den nysgerrige læser. Vi ses!

Restaurant Fureby...

Fredag kom jeg hjem fra CST til gabende tomme kasser. Jeg havde meldt ferie hos Aarstiderne og havde faktisk glemt det. Spontant besluttede vi os for at tage ud og spise -igen. Valget faldt på en af vores favorit restauranter i Århus, nemlig Fureby. Det var 10. gang vi besøgte stedet og de indfriede som altid vores forventninger til fulde. Det er et sted hvor man virkelig får 'value for money'. De har en skiftende menu (her fik vi sensommermenuen) med 3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter som man kan plukke alt mellem 2 til 9 af. De tilbyder også helaftensmenu med 8 retter + tilhørende vinmenu for 1000 kr pr kuvert som vi altid bestiller. Tro mig - det er et fund for de penge!  

Fureby er et gammelt værtshus/vinstue der er renoveret og bygget om til en rustik restaurant. 

Jeg citerer stedet selv: "Fureby er elegant indrettet i en blanding af nyt og gammelt og giver stemningsindtryk som fra en lille lokal restaurant fra Provence eller Toscana". 

"Maden, der er fransk/europæisk inspireret, bliver serveret på gammelt porcelæn, og serveringen er uhøjtidelig og hyggelig, som et mindeværdigt restaurantbesøg fra sidste ferie". Jeg elsker dækketallerkner og servietringe, så det her er lige en opdækning for mig.  

Vi fik en brødkurv med lunt brød og 2 slags smør. Vinene har jeg med vilje undladt at skrive om (men de var gode og godt udvalgt til retterne). Jeg ville bare nyde maden uden at skulle skrive noget ned hele tiden. Tjeneren var sød, servil, imødekommende og meget nede på jorden. Hun hyggede om os hele aftenen og fik os til at slappe af og føle os hjemme.

Sensommermenuens første ret var en flødelegeret hummersuppe m/fennikel & smørstegte jomfruhummerhaler. Kraftfuld og cremet, men en god balance og et kækt snert af fennikel. Jomfruhummerne smeltede på tungen. Det var en rigtig dejlig måde at indlede måltidet på.

Dernæst fik vi en vildsvine-terrine på sprød salatbund med druer og honning/valnøddevinagrette. Der var cornichoner og kapers i terrinen som gav lidt bid og syre til kødet i den lette aspic.

Så kom den syndige og forbudte Foie Gras på bordet, ligeledes som terrine. (Jeg magter ikke at skrive noget om etik eller dyrevelfærd, men håber at den her er 'dyrket' efter den ungarske metode). Der fulgte hindbær i vanilie og arabisk mynte med. Det smagte fantastisk! 

Næste ret, som var den første hovedret, var 'Dagens fisk'. Vi var så heldige at det var en af vores absolutte favoritter, nemlig hellefisk. Den var smørstegt, sprød og 'spot on'. Det er lidt af en kunst at stege et så lille stykke fisk perfekt uden overfladen bliver for mørk eller fisken får for meget varme. Fisken lå på sprøde blomkålsbuketter ovenpå en bund af tomat-confit. Der var en lækker cremet basilikumssauce til. Mums, det var bare lige noget for os.

Den næste hovedret var perlehøne. Et lille stykke saftigt fugl med sprød parmesan-panering, på hvidvinskogte speltkorn i cremet krydderurtesauce (en slags 'kornotto' af perlespelt). Igen, helt igennem lækkert. 

Sidste hovedret var helstegt sødmælkskalv m/gulerodspure´, cremet spidskål, skalotteløg & bacon samt en timiansauce. Kalven smeltede smørmør i munden og tilbehøret var rigtig godt. Dog var der vist sket en lillebitte svipser i køkkenet, for det var salat (hjertesalat måske?) og ikke spidskål der lå under kalven. Men det smagte ganske udemærket alligevel. Vi blev tilbudt opfyldning af vinen til hovedretten og det sagde vi ja tak til. 

Det svære ved at vælge helaftensmenuen er at *gys* skulle vælge en ret fra. I fredags var det let for mig, da jeg jo ikke er den store ostespiser. Max kastede sig modigt ud i et udvalg af franske råmælksoste m/frugtkompot & ristet rugbrød. At dømme på de lyde han lavede, var det bestemt noget der behagede ham.

Jeg forlystede mig med chokolade Petit fours. Det var lige til at holde til ☺

Aftenens sidste ret var stedets legendariske chokoladekage (med flydende kerne), vanilieflødeis og en kirsebærtrifli. Vi har fået den kage alle 10 gange, men med forskelligt tilbehør. Og vi skal bestemt også ha´ den næste gang! 

Bagefter sad vi og hyggede os med en Irish Coffee og snakkede mens restauranten tømtes for gæster og tjenerne begyndte at dække op til næste aften. Vi fik en regning og meldingen at kaffen var på huset på grund af vores jubilæumsbesøg. På vej ud stak vi lige hovedet ud i køkkenet og sagde tak for i aften. Det var mister Furehy himself der havde kokkereret for os. Han 'plejer' at være tjener, så det var en positiv oplevelse at han også kunne trylle i køkkenet. Det var godt håndværk og det har jeg stor respekt for! 

Du danske sommer...

Endnu en uge er gået på CST med træning, træning og mere træning. Nu er der kun en uge til jeg bliver udskrevet og jeg kan allerede mærke en kæmpe forskel i min krop. Der er blevet opbygget nogle muskler og jeg har fået både mere styrke og udholdenhed. Der er både hold- og individuel træning, træning i varmtvandsbassin og personlig træning ved min egen fysioterapeut Merete. (Hun har fået kælenavnet Duracellkaninen - for hun bliver ved og ved og ved). Det er vildt hårdt for mig at være sammen med så mange mennesker hele tiden - så jeg flygter ud i naturen et par gange om ugen. Her er der ro, fred og dejlige oplevelser.

Lige nu er vi meget plaget af mariehøns. De er tørstige og bider! Jeg har ikke set så mange på en gang siden den gang i 80´erne hvor der nærmest var en invasion af de røde bæster.

Lige når man går ned af vejen fra CST er der denne skønne klematis i en baghave. Jeg er helt vild med den. 

Jeg har set mange forskellige fugle, en ræv, et par egern og mange rådyr på mine gåture. Der er virkelig smukt derude i Skåde bakker.

Der er ikke langt til hverken skov eller strand. Det er fantastisk så meget ro jeg kan få i hovedet ved bare at gå en tur ned i skoven og snuse lidt rundt.

Oppe fra skoven kan man se ned på vandet. Det brede tangfri bælte råber sådan på mig når jeg står her og kigger.

Det er ikke en strand man kan ligge og sole sig på. Der er ganske lidt sand og en masse sten. Men det er jeg komplet ligeglad med - jeg skal bare i det vand i en fart! Det blev til to gange 45 minutter den første uge. Det var SÅ fantastisk at tage derned og lege havfrue helt selv. Ingen skrigende og plaskende børn eller hunde. Alt stress og spændinger bliver vasket af mens jeg flyder rundt og synger af fryd. Se - det er en af livets sande gratis glæder!

I går var der mange bølger, men varmen tvang mig i alligevel. Det var helt vildt sjovt at hoppe rundt i bølgerne. Jeg var i vandet i over en time og måtte overtale mig til at gå op. Jeg håber virkelig at der bliver en dag eller to i næste uge hvor vejret tillader min indre havfrue endnu en dukkert. 

Det tager ca 15 - 20 minutter at gå ned til stranden og næsten en time hjem. Det er opad HELE VEJEN! Den her trappe har 87 trin og går fra stranden op til skoven. I den første uge var den rigtig slem at komme op af, men i går gik det forbavsende nemt. Jeg er ved at få nogle stærke muskler i benene og mine knæ har det meget bedre. Det har allerede været alt umagen værd.

På vej hjem fra stranden, kravlende op af Hørhavevej, spottede jeg den her i en have. Det er en meget giftig dansk ingefær som jeg første gang så i Den Gamle By for nyligt. Jo jo, jeg er dus med både flora og fauna!

Nu vil jeg gøre mig klar til at tage på restaurant. Jeg har afbestilt kasserne i denne uge, så køleskabet er tomt. Vi har bord på Fureby kl 19.30 hvor vi skal ha´ deres Sensommermenu på 8 retter med tilhørende vinmenu. Det glæder jeg mig meget til, det plejer at være vildt godt. Jeg skriver 'plejer' fordi vi har været der ca 10 gange i løbet af de sidste 5 år. 

Hov, hvor blev mit indlæg af?

Aha, så fik jeg læst mysteriet om det forsvundne indlæg. Jeg havde overført nogle af billederne til en kladde i sidste uge. Det betyder så at mit nye indlæg er blevet udgivet FØR det næstsidste jeg har skrevet. Der kan man bare se. Men scroll ned, så er der en fortælling fra den danske sommer :-)

Dinnerparty a'la True Blood...

I går var jeg sammen med Pernille (Godt spørgsmål) og Iben (Dette er Ordningen) til dinnerparty hos Sif (Anarkisten). Temaet var True Blood - en helt 'fangtastisk' amerikansk vampyrserie.

Vi havde en buket hvide liljer med til værtinden.

Hun trakterede med et glas hjemmebrygget 'Tru Blood' (økologisk solbærsaft & rom)

Forretten bestod af pil-selv-rejer med rød remoulade og avocadosauce. Serien foregår i sydstaterne, så der var tilstræbt en stemning som i Louisiana.

Jeg havde et par salater med. Belugalinser med broccoli, hvidkål og gulerod i sur/sød-sennepsmarinade (fuldkornssennep, hvid balsamico og agavesirup). Og pestomarineret perlebyg med cherrytomater, rød peber, majs og feta.

Sif havde lavet slow-cooked brisket (spidsbryst) og af skyen lavet en fangtastisk sauce. Der var også lækre bagte tomater og en bagt (syndig) kartoffelpuré. Alle opskrifterne kan findes her.

Det var bare kræs! Vi hyggede, spiste, drak og skreg af grin. Der var skam både forfattet en tale og en sang. Tro mig - det er en udfordring at lave og synge en vampyrsang på "Jeg er havren".

Til dessert havde Sif bagt en Red velvet kage med cream cheese frosting. Den smagte bare vildt godt og der blev ikke levnet noget. Vi kom til at snakke om ikke røde True Blood trøfler ville være flotte. Det skulle afprøves - Sif havde nemlig en ekstra kage i baghånden. Kagen blev smuldret i stykker i en skål og rørt med Hindbærmarmelade og (meget) rom.

Jeg trillede alle trøflerne og det gav nogle meget 'blodige' hænder.

Det blev nogle små lækre vampyr-trøfler i den helt rigtige farve. Glem alt om vandmelon spiked med vodka eller Jell-o shots - romtrøfler er vejen frem!

Med et par dråber 'blod' blev det en rigtig True Blood snack.

Inden aftenen var gået var vi alle blevet bidt af en gal vampyr. Bidmærkerne kan købes her. Vi hørte musik, drak noget mere og fortalte røverhistorier til ca 02.45. Så gik vi i seng prøvede at få lidt søvn.

Allerede kl ca 8 stod vi op igen. Trætte og matte, men en oplevelse rigere. Sif bagte kærnemælkspandekager til morgenmad.

Og ikke nok med det, hun kogte også en jordbærkompot til.

Der var mere dej tilbage, så det blev også til en portion 'silver dollar' pancakes. Og de er bare små og søde pyntet med jordbærkompot og en vindrue.

Veganerkatten var vist glad da vi tog hjem. 22 timers latter og larm var vist mere end det stakkels dyr syntes om. Nu får vi se hvordan mine katte tåler mosten, for næste dinnerparty skal være her hos mig.

Nu skal jeg pakke og tilbage til Skåde bakker og endnu en hård træningsuge.

Men først lige et billede af den sagnomspundne klidmoster-vampyr:

Sløv søndag...

Her mens jeg er væk i løbet af ugen, bestiller jeg 'Singlekassen'. Så er der lidt frugt og grønt til weekenden og lidt Max kan gnave i resten af ugen. De bøffer jeg havde købt til fredag, fik vi søndag aften med 'alt godt fra kasserne' til.

Der var disse smukke rødbeder med. Hver skive lignede en slikkepind.

Jeg vendte skiverne med olivenolie og hvid balsamico, dryssede dem med salt og peber, inden de blev bagt ca 10 min i en varm ovn. Efter afkøling blev de lagt på en bund af romainesalat.

Der var en lille bakke blandede 'specialtomater' med. Der var både gule-, cherry- og coktailtomater.

Tomaterne fik et lag bøffelmozzarella i rustikke stykker, et dryp gastrik og et drys persille. Rødbederne fik lidt feta vendt i persillepesto ovenpå.

Der var en pose blandede gulerødder med også. Der var hvide, gule, orange og lilla. Det er faktisk de lilla der er den oprindelige sort. Dem plantede hollænderne på Amager 1700 hvidkål og siden er de blevet forædlede til de orange vi kender i dag. Hos Aarstiderne får mange af de gamle sorter en renæssance, så der er ofte nogle ret spøjse ting med i kasserne.

Jeg havde købt et bundt persille og kun brugt lidt til tomatsalaten og en omgang pesto. Så jeg besluttede mig for at lave em omgang kryddersmør til fryseren. Så jeg smed en pakke smør fra Naturmælk, persille, hvidløg, citron og peber, en tur i blenderen. Jeg frøs det i en rulle, så jeg kan skære skiver af det til fremtidige bøffer. Det blev dog ikke til kryddersmør denne gang, jeg havde helt andre planer.

Der var noget lækkert langtidshævet brød der trængte til at blive brugt. Det fik en godt lag kryddersmør og et knald i en brandvarm ovn. Tak Nicolai, det er de mest fantastiske brød!

Mens brødene var i ovnen blev de farvede gulerødder skrællet i lange spåner. En agurk blev flækket på langs, udkernet og skåret i meget tynde skiver. Grøntsagerne blev marinerede i olivenolie, hvid balsamico, salt og peber. Ved anretning blev salaten drysset med sorte ristede sesamfrø.

Så var vi klar til en lille bid mad!

Bøfferne blev stegt i smør og trak færdige i folie. Jeg kunne godt mærke at jeg ikke havde lavet mad i en hel uge, så jeg nød det i fulde drag. Nu går der en hel uge før jeg skal i køkkenet igen, det bliver hårdt at undvære!