Fredag kom jeg hjem fra CST til gabende tomme kasser. Jeg havde meldt ferie hos Aarstiderne og havde faktisk glemt det. Spontant besluttede vi os for at tage ud og spise -igen. Valget faldt på en af vores favorit restauranter i Århus, nemlig Fureby. Det var 10. gang vi besøgte stedet og de indfriede som altid vores forventninger til fulde. Det er et sted hvor man virkelig får 'value for money'. De har en skiftende menu (her fik vi sensommermenuen) med 3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter som man kan plukke alt mellem 2 til 9 af. De tilbyder også helaftensmenu med 8 retter + tilhørende vinmenu for 1000 kr pr kuvert som vi altid bestiller. Tro mig - det er et fund for de penge!
Fureby er et gammelt værtshus/vinstue der er renoveret og bygget om til en rustik restaurant.
Jeg citerer stedet selv: "Fureby er elegant indrettet i en blanding af nyt og gammelt og giver stemningsindtryk som fra en lille lokal restaurant fra Provence eller Toscana".
"Maden, der er fransk/europæisk inspireret, bliver serveret på gammelt porcelæn, og serveringen er uhøjtidelig og hyggelig, som et mindeværdigt restaurantbesøg fra sidste ferie". Jeg elsker dækketallerkner og servietringe, så det her er lige en opdækning for mig.
Vi fik en brødkurv med lunt brød og 2 slags smør. Vinene har jeg med vilje undladt at skrive om (men de var gode og godt udvalgt til retterne). Jeg ville bare nyde maden uden at skulle skrive noget ned hele tiden. Tjeneren var sød, servil, imødekommende og meget nede på jorden. Hun hyggede om os hele aftenen og fik os til at slappe af og føle os hjemme.
Sensommermenuens første ret var en flødelegeret hummersuppe m/fennikel & smørstegte jomfruhummerhaler. Kraftfuld og cremet, men en god balance og et kækt snert af fennikel. Jomfruhummerne smeltede på tungen. Det var en rigtig dejlig måde at indlede måltidet på.
Dernæst fik vi en vildsvine-terrine på sprød salatbund med druer og honning/valnøddevinagrette. Der var cornichoner og kapers i terrinen som gav lidt bid og syre til kødet i den lette aspic.
Så kom den syndige og forbudte Foie Gras på bordet, ligeledes som terrine. (Jeg magter ikke at skrive noget om etik eller dyrevelfærd, men håber at den her er 'dyrket' efter den ungarske metode). Der fulgte hindbær i vanilie og arabisk mynte med. Det smagte fantastisk!
Næste ret, som var den første hovedret, var 'Dagens fisk'. Vi var så heldige at det var en af vores absolutte favoritter, nemlig hellefisk. Den var smørstegt, sprød og 'spot on'. Det er lidt af en kunst at stege et så lille stykke fisk perfekt uden overfladen bliver for mørk eller fisken får for meget varme. Fisken lå på sprøde blomkålsbuketter ovenpå en bund af tomat-confit. Der var en lækker cremet basilikumssauce til. Mums, det var bare lige noget for os.
Den næste hovedret var perlehøne. Et lille stykke saftigt fugl med sprød parmesan-panering, på hvidvinskogte speltkorn i cremet krydderurtesauce (en slags 'kornotto' af perlespelt). Igen, helt igennem lækkert.
Sidste hovedret var helstegt sødmælkskalv m/gulerodspure´, cremet spidskål, skalotteløg & bacon samt en timiansauce. Kalven smeltede smørmør i munden og tilbehøret var rigtig godt. Dog var der vist sket en lillebitte svipser i køkkenet, for det var salat (hjertesalat måske?) og ikke spidskål der lå under kalven. Men det smagte ganske udemærket alligevel. Vi blev tilbudt opfyldning af vinen til hovedretten og det sagde vi ja tak til.
Det svære ved at vælge helaftensmenuen er at *gys* skulle vælge en ret fra. I fredags var det let for mig, da jeg jo ikke er den store ostespiser. Max kastede sig modigt ud i et udvalg af franske råmælksoste m/frugtkompot & ristet rugbrød. At dømme på de lyde han lavede, var det bestemt noget der behagede ham.
Jeg forlystede mig med chokolade Petit fours. Det var lige til at holde til ☺
Aftenens sidste ret var stedets legendariske chokoladekage (med flydende kerne), vanilieflødeis og en kirsebærtrifli. Vi har fået den kage alle 10 gange, men med forskelligt tilbehør. Og vi skal bestemt også ha´ den næste gang!
Bagefter sad vi og hyggede os med en Irish Coffee og snakkede mens restauranten tømtes for gæster og tjenerne begyndte at dække op til næste aften. Vi fik en regning og meldingen at kaffen var på huset på grund af vores jubilæumsbesøg. På vej ud stak vi lige hovedet ud i køkkenet og sagde tak for i aften. Det var mister Furehy himself der havde kokkereret for os. Han 'plejer' at være tjener, så det var en positiv oplevelse at han også kunne trylle i køkkenet. Det var godt håndværk og det har jeg stor respekt for!