fredag den 31. juli 2009

Sidste udkald...

Jeg er begyndt at gøre ting for sidste gang inden jeg skal afsted. Næsten alle de planer jeg har haft i denne uge er på den ene eller anden måde blevet aflyst, så jeg har haft god tid til at slappe af. Jeg kigger mig omkring i lejligheden og nyder den sidste tid her.

Den sidste tøjvask er overstået, opvaskemaskinen snurrer med det sidste læs, den sidste kasse er pakket ud og disponeret over.

Jeg havde bestilt brødkassen med brød fra Emmerys. Der stod at der ville være græskarkerneboller med. Det var der så ikke, men nogle gode seje hvedeboller. De kan desværre ikke bruges til det indkøbte formål (sandwich i morgen), så det var heldigt at der også var et godt brød med som jeg kan bruge i stedet for. Vi fik så bollerne til morgenmad med lemoncurd på og ufiltreret æblejuice til.

Der står en gryde med kylling og simrer på komfuret. I morgen skal jeg på ekskursion til Den Gamle By sammen med en flok bloglændinge. Vi har planlagt sammenskuds-madpakker, min andel bliver en rustik sandwich med kyllingesalat.   

Jeg koger kyllingen sammen med fennikel, gulerod, bundtløg, laurbærblade og sorte peberkorn.

I fryseren gemmer jeg persillestilke og fennikeltoppe, netop til at koge med til fond og suppe.

Efter kyllingen havde simret i en times tid, tog jeg den op og lagde den til afkøling. 

Jeg siede fonden (der var ca 3 L) og kogte den ind. 

Jeg endte op med 1 Liter kraftig kyllingefond med fennikelaroma. Den vil jeg bruge til en suppe i morgen aften.

Trixie Belle ELSKER kylling. Hun sidder og skriger i en stiv time mens den er i gryden. Det kan næsten ikke gå hurtigt nok med at få kølet noget af til hende.

Hun forsøger nærmest at hypnotisere godbidderne. Jeg stopfodrede hende til hun ikke kunne klemme mere ned. 

I dag skal vi så ha´ den sidste bøf. Jeg skal ikke lave mad i 20 ud af de næste 30 dage, så jeg har lyst til at rulle mig lidt ud i dag og lave noget ekstra. Min madstil er normalt sådan lidt bistro-agtig, men i dag skulle det være 'Nouvelle cuisine'. Sidste gang vi var ude og spise, ærgrede jeg mig over madens kvalitet og tilberedning. Så i dag hoppede jeg i kokkejakken og lavede restaurantmad herhjemme. Fortsættelse følger.....

8 kommentarer:

  1. Uhm, nu bliver jeg lækkersulten! Glæder mig til sandwiches, selv om katten muligvis har stirret al næringen ud af dem.
    Ses i morgen (yay!)

    SvarSlet
  2. Ha ha, der skal nok blive lidt kylling til et par sandwiches.

    Yep, vi ses friske og frejdige kl 10.15! :-)

    SvarSlet
  3. Sikke nogle forkælede misser du har dig:)

    SvarSlet
  4. Kære Malou!

    Når Trixie, hun er så sød og jeg kan høre hende for mig, som hun sidder der :-D

    Det er underligt sådan at skulle forlade sit hjem, men godt at du kan komme hjem på weekend.....

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  5. Kære Malou
    :D Herlig kat! En times skrigeri ... godt at hun så belønnes tilsidst ;)
    Knus Hanne

    SvarSlet
  6. Hej MissMuffin

    Jeg har verdens mest forkælede katte :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  7. Kære Birthe

    Åh, forestil dig lige den lyd hun laver i en stiv time. Det er til at få spat af :-)

    Det har været underligt at være væk så længe. Weekenden er fløjet afsted og nu skal jeg snart afsted igen. Suk!

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  8. Kære Hanne

    Hun får ALT det hun kan spise :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!