søndag den 7. juni 2009

"De 5 i Vejle"...

Jeg er træt, men glad. Det var en rigtig god dag i går, det er utroligt hvad den her blogverden har ført med sig. Vi var 5 bloggere der havde sat hinanden stævne i vejle. Det var et spændende møde med Newyorkerbyheart (Birthe), Marianne´s Mening (Marianne), Gok gokkelok und so weiter (Vita) og Familiemad (Signe).

Det hele startede på Viby Torv hvor jeg mødtes med Signe, vi blev så samlet op af Vita og hendes bette bil Ole. Turen til Vejle gik forbavsende hurtigt, måske fordi vi snakkede hele vejen. Det er simpelthen så dejligt at møde mennesker man bare kan med med det samme. Jeg var heldigvis ikke så nervøs, jeg havde talt i telefon med Vita og spist frokost med Signe et par gange.

Vi ankom til Vejle, Vita og Signe fik i fælleskab lavet en rigtig flot parkering ☺. Efter lidt gåen rundt, fandt vi La Tasca med Birthe og Marianne tålmodigt ventende. Det var et rigtig hyggeligt sted med god betjening og et udemærket menukort. Vi endte alle med at bestille tapas fra deres 'Creme de la creme' Tapasmenu. Der var 24 forskellige ting på kortet, som man så kunne vælge 1-7 stk af efter appetit og temperament. Det blev til en del overvejen rundt om bordet, men til sidst bestilte vi alle 7 stk. Det viste sig at være en klog beslutning, for det var vist lige tilpas til en stor frokost. Klokken var ved at være 15 og vi var alle pænt sultne.   

Sorry, jeg orker altså ikke at skrive hvad jeg fik. Men jeg nuppede menukortet med hjem, så jeg har da lige et billede. 

Tja bum, det var udemærket til prisen. Suppen var godt nok noget pjask og rejerne anonyme, men resten var udemærket. Signe måtte desværre forlade os efter maden, der var børn der ventede hjemme i Århus. Da vi havde sagt farvel bestilte vi lidt kaffe og te samt lidt kage til deling. Og så sad vi der ved bordet og snakkede, snakkede og snakkede. Det var vildt hyggeligt og der kom mange sjove emner og anekdoter frem. Jeg slappede så godt af og turde at være helt mig selv, hvilket ellers er sjældent ude i verden. Men nu var de jo heller ikke totalt fremmede nogen af dem. Marianne havde jeg hilst på i København, men ikke rigtig snakket med og Birthe har jeg haft en højt værdsat mailudveksling med. Vi var alle nogenlunde jævnaldrende og der var en god kemi mellem os alle, så det var altså helt overvældende. Men alt godt må jo ende og lidt efter kl 19 brød selskabet op. Birthe fulgte Marianne til toget inden hendes kæreste hentede hende, jeg fik et lift hjem at Vita. Så Vita og jeg fik lige en ekstra time at snakke i. Hun var så sød at køre mig helt hjem, så jeg skulle ikke til at rode med en bybus eller noget. Jeg brugte mine allersidste kræfter på at gå op af trappen, så kunne jeg ikke mere. Det havde været en lang men fantastisk dag. For et år siden havde sådan en dag været en umulighed. Så jeg føler bestemt jeg har vundet en sejr. Socialfobi: 0 Klidmoster: 100

Tusind tak til Birthe, Marianne, Vita og Signe for en super dejlig dag. Det var en sand fornøjelse at møde jer. Jeg glæder mig til vi ses igen..........snart! ☺

26 kommentarer:

  1. Kære Malou!

    Ja, jeg var også rigtig træt og bare glad for at jeg havde en kæreste der gad at komme og hente mig! Jeg havde vist aldrig fået bilen hjem i hel stand hvis jeg selv havde kørt - for slet ikke at tale om hvor jeg var endt! :-)

    Det er så dejligt at læse at du slappede af og jeg tror at vi alle føler, at vi har fået nye venner, der kan bygges videre på.....

    Jeg glæder mig også allerede til næste gang - og er begyndt at tænke på hvornår det kan blive......og hvor :-)

    Pas på dig selv.
    Knus
    Birthe
    - nu med billed ;-)

    SvarSlet
  2. TAK for sidst! Dejligt denne gang at få talt med dig :0)
    Det var en virkelig vellykket dag og hvor snakken bare flød. Du har nemlig helt ret i, at vi alle kunne tale med hinanden. Det giver en rigtig god energi.

    Jeg kan godt forstå, du er træt nu. Jeg håber, du kan finde roen og få slappet godt af.

    Stort knus til dig :0)

    SvarSlet
  3. Det lyder da som en super hyggelig dag... kender godt La Tasca - rigtig dejligt sted, det er bare blevet så stort, efter de flyttede fra en lille smøge forretning... ;-))

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig dag, I har haft! Rigtig hyggeligt at læse om :-)

    SvarSlet
  5. Hej Søde Malou.

    Hvor det virkelig glæder mig at det gik så godt.
    Jeg er stolt af dig, fordi du har deltaget og forberedt dig så godt, med samtaler og små møder inden den endelige aftale i dag.

    Det fortæller mig at jeg selv også kan, hvis jeg bare tager det roligt. Jeg skal jo med d. 29 i Hillerød, og er meget spændt på hvordan det skal gå mig der. Mange mennesker og helt fremmede, OG så alligevel ikke helt. :-)

    Tju hej herfra og sov nu rigtigt godt i nat.

    Mange knus og kram
    Henriette

    SvarSlet
  6. Hej søde
    Selvtak for en meget hyggelig dag. 100 point alligevel, super flot - alt, der kan give den sociale fobi 0 point, må vel betragtes som en sejr :-)
    Vi ses snart
    Knus Signe

    SvarSlet
  7. Sådan! Tillykke med sejren - det er de små ting der løfter. ;)

    SvarSlet
  8. Hvor er det dog dejligt at læse, Malou! Og du har tilmed overvundet din socialfobi mange gange nu. Jeg glæder mig rigtig meget til til blogtræffet i Hillerød den 27/6 ;-)

    Varme solskinsklem fra Amager!

    SvarSlet
  9. Kære Malou

    Det ser ud som om at I har haft en rigtig dejlig dag.

    Er ked af at jeg ikke kunne komme med og møde jer denne gang, men det skal nok komme.

    Dejlig tapas
    Knus

    SvarSlet
  10. Du er jo blevet en hel blogtræf-ørn, Malou ;-). Glæder mig til vi (gen-)ses d. 27.!

    Ha' en dejlig mandag ;-) .

    SvarSlet
  11. Malou,

    Jeg tror, at det generelt er lidt grænseoverskridende ved første blogtræf - i dit tilfælde har der så været andre medvirkende faktorer, som gør, at du kan være endnu mere stolt af at du gjorde det! Flot!!!

    Men når man først er af sted, så er det jo skønt! Der er jo som regel en grund til, at man følger bestemte blogs - derfor har man også noget at sige til hinanden i virkeligheden - bilder jeg mig selv ind! Men det plejer nu at holde ;-)

    Dejlig mandag til dig!

    SvarSlet
  12. Hej Malou,
    Socialfobien var heller ikke specielt iøjnefaldende ved det anarkistiske kageorgie :-) Har efterfølgende læst din blog, du skriver godt og fik især mundvandet i gang med beskrivelsen af Malling&Schmidt! Kommer du til næste anarkistiske topmøde udi kaloriernes verden? Kan se du skal til blogtræf med bl.a. Madame; hende må du hilse mange gange fra en "anonym fan" (jeg tror ikke jeg har lagt mere end et par hilsner på huskebloggen); hun var en af de første blogs jeg overhovedet fandt.
    Mvh Tine

    SvarSlet
  13. Kære Birthe

    Wee, godt billede af en slumrende Prinsesse :-)

    Ha ha, det var godt du kunne blive hentet så du ikke endte i Rom. Jeg nød godt nok også at blive kørt til døren, det var ren luksus.

    Jeg må indrøme at jeg var ved at tude af lettelse da vi sad og snakkede allesammen. Jeg havde godt nok været spændt på om kemien passede sammen i 'gruppen'. Men jeg tror du har helt ret i at vi alle følte at vi fik nogle nye venner den dag.

    Jeg glæder mig også til næste gang. Om ikke andet, kan vi jo bare mødes samme sted :-)

    Tak, i lige måde.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  14. Kære Marianne

    Selv tak, det var en sand fornøjelse :-)

    Jeg må sige at jeg er glædelig overrasket over hvor godt vi alle gik i spænd. Og sikke vi dog fik snakket. Der var virkelig en god energi :-)

    Ja, jeg har godt nok været smadret de sidste par dage. Men jeg har heldigvis haft ro til at slappe af. Så mon ikke det vender snart?

    Stort knus til dig :0)

    SvarSlet
  15. Hej Kirsten

    Det var bestemt også en hyggelig dag, sådan en af dem man kan leve længe på :-)

    Åh, så La Tasca har ligget et andet sted før. Det var godt nok også et stort sted, men stadig hyggeligt. Vi sad ovenpå med kig til åen.

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  16. Hej Piskeris

    Det var simpelthen sådan en dejlig dag. Du skulle tage med til blogtræf engang :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  17. Hej Søde Henriette

    Tak, der var meget at hente i de grundige forberedelser. Det har jeg endelig lært at gøre. Ellers kommer jeg nemt til at aflyse pga 'angsten for det ukendte'.

    Selvfølgelig kan du det, det tror jeg fuld og fast på. Jeg glæder mig til at møde dig d 27 i Hillerød. Hvis du har lyst, kan vi mødes lidt før og så følges hen på cafeen? Det kunne gøre det lidt nemmere for dig, jeg har jo mødt mange af dem der kommer før.

    Jeg håber virkelig at de kloge snart finder ud af hvad der er galt med Thais. For det er da en barsk omgang med ham.

    Hmm, nattesøvn - hvad er det? :-D

    Mange knus og kram
    Malou

    SvarSlet
  18. Hej selv søde Signe :-)

    Yep, en kæmpe sejr. De 100 points er vist samlet sammen i den tid jeg har blogget. Jeg har ALDRIG før været så social :-)

    Ja, vi ses d 20. Hvis du ikke kan få pigerne passet kan du jo bare tage dem med. Jeg lover at være (nogenlunde) sød :-D
    Jeg ankommer selv i selskab med min veninde B.

    Knus Malou

    SvarSlet
  19. Hej Bibo

    Tusind tak, du kan tro det var en sejr!

    Wee, jeg kan ikke få mine arme ned :-D

    Jeg håber du får en god oplevelse med messen. Pas nu på i Grøften :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  20. Kære Madame

    Tak, det er bare helt fantastisk :-)

    Efter det første blogtræf i København fik jeg blod på tanden. Nu er jeg endda gået så vidt at jeg selv er primus motor på et. Det bliver bestemt også en oplevelse!

    Jeg glæder mig også til at se dig igen d 27. Så håber jeg at jeg er på toppen den dag. Der kommer heldigvis mange 'gengangere', så jeg er ikke en brøkdel så nervøs som første gang :-)

    Varme solskinsklem fra Århus!

    SvarSlet
  21. Hej Miri

    Tusind tak, jeg syntes også selv at jeg er lidt sej :-D

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  22. Kære Pernille

    Jeg kan godt sige dig at det var en dejlig dag. Det var ærgeligt at du ikke kunne komme, men der er vist allerede et nyt træf på vej :-)

    Maden var også rigtig dejlig :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  23. Hej Bente

    Ha ha, ja jeg skal love for at jeg er blevet en ørn til det :-)

    Jeg glæder mig også til at se dig igen d 27!

    Ha' en dejlig uge.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  24. Hej Nille

    Første gang jeg var til blogtræf var jeg ved at dø af skræk. Men den her gang var det noget nemmere. Men her var vi jo ikke så mange, så man kunne ikke 'gemme sig' i mængden. Tak, jeg er faktisk også lidt stolt af at jeg kom afsted :-)

    Det var utroligt så nemt det var at snakke sammen os 5. Vi var totalt på bølgelængde fra starten. Du har helt ret, når man følger en blog danner man sig også et billede af personen bag. Så her følte jeg at jeg 'kendte' dem alle på forhånd. Og de var lige så skønne som jeg troede ;-)

    Dejlig uge til dig!

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  25. Hej Tine

    Hmm, jeg er vist blevet ret god til at skjule det. Men trust me, jeg måtte lige kæmpe lidt med det inden jeg skulle afsted. Og så fandt jeg jo hurtigt ud af at I ikke var ret farlige ;-)

    Tak, jeg er glad for at du kan lide min blog. Du må spare sammen til en tur på M&S, det kan kun anbefales.

    Yep, jeg tropper op d 12/7 til endnu en omgang gude-kage. Kommer du også igen?

    Ha ha, jeg skal nok hilse Madame. Hun er super sød og dejlig, jeg har mødt hende før. Huskebloggen var også en af de første blogs jeg stødte på :-)

    Mvh Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...