Kl 19 ringede det på døren. Det var Ole fra SushiDelight.dk der kom med vores aftensmad. Det er ikke et sted vi har fået sushi fra før, men det var allerede et stort plus at det blev bragt til døren.
Jeg lavede ikke en tallerken til os hver, men 3 fade i stedet. Så kunne vi også bedre nyde synet af det. Og flot ser det jo ud!
Vi fik 8 stk inside out maki snow crush roll. Der er kun 7 på billedet, for det ene endestykke smuldrede da jeg ville lægge det på fadet. Det var det ene af mine få kritikpunkter. Inside out rullen og nigiri stykkerne var simpelthen for løse. Og den lille bunke gari (syltet ingefær) var det eneste der var med. Det var alt, alt for lidt. Det er meningen at man skal rense munden med det efter hver bid sushi. Men pyt, resten var friskt, velsmagende og yderst vellykket.
Vi havde bestilt 10 stk nigiri. Det kom 3 tun, 2 hvid fisk, 2 laks, 1 omelet og 2 stegt tofu. Løse, men meget lækre.
Det blev også til et par ekstra ruller. En stor maki med spicy tun (5 stk) og en mindre med røget laks og hvidløg (8 stk). Vi havde bestilt en lille, men fik i stedet en lidt større der også indeholdt agurk. Det klagede vi bestemt ikke over, den smagte pragtfuldt.
Og jeg kan altså ikke spise sushi uden af få min elskede tangsalat wakame. Her kom der en meget generøs portion som vi guffede i os med velbehag. Det var en herlig middag, vi blev enige om at det var det 2. bedste sushi vi har fået (kun overgået af Sashimi).
Hvilken velsmagende dag :-)
SvarSletHejsa Malou
SvarSletTak for din kommentar på min fokost-buffet-projekt-forespørgsel :-) Jeg havde allerede været inde og lure på din blog, hvordan du havde arrangeret din fødselsdag-buffet... Det ser rigtig lækkert ud og jeg vil meget gerne have opskrifterne på de skønne salater. Og som du selv siger er det nok en god ide at tænke i retter der kan fryses, sådan at jeg kan lave en del på forhånd :-)
Forresten - super at der er blog-træf på lørdag her i Århus - jeg ville meget gerne have været med, og mødt nogle af jer, men jeg er desværre ikke hjemme. Så forhåbentlig næste gang... Og dejligt at høre at du er blevet rask. Knus herfra mig
Kære Malou
SvarSletJa Sushi er ikke lige det der frister mest, jeg har ikke smagt det, min veninde og jeg har lovet hinanden, at vi vil prøve,jeg er skeptisk, men når man ikke har prøvet det, så kan man jo heller sige at man ikke kan lide det, så det skal prøves.
Knus
Vibeke
Kære Malou!
SvarSletSikke en frokost, det lyder godt og meget lækkert :-)
Flot sushi. Jeg er SÅ vild med sushi, med får det desværre alt for sjældent.....
Salaten ser godt ud, har dog aldrig smagt den, men spændende ser det ud.
Jeg kan også godt lide sashimi. Fik det første gang i Kbh. for et par år siden, da min Mama var på besøg og vi boede på SAS Radisson og spiste på en japanske restaurant der var på hotellet. Meget lækkert :-)
Godt at se, at du er ved at komme på højkant igen.
Knus
Birthe
Mums! Mine tænder løøøøøber voldsomt i vand - men jeg er også vild med sushi!
SvarSletHmmm, tangsalat til sushi? Ja, hvorfor ikke. Vores lokale fiskehandler sælger det, og det er kommet på listen over mine favoritter - men sushi har jeg altså aldrig prøvet det til ;-).
God weekend!
Sushi ser utroligt smuk ud - det er jo små kunstværker.
SvarSletDet var dejligt at læse om din hyggelige dag med Signe.
Rigtig god fredag til dig, varme klem :O)
Har aldrig smagt sushi og har ikke synderligt lyst til det men måske skulle jeg alligevel en dag - det ser ihvertfald flot ud! Knus
SvarSletWow - det ser bare SÅ indbydende ud. Jeg har endnu aldrig taget mod til mig! Jeg er så madhysterisk (pga. min angst) og spiser nødigt fisk når jeg er ude af eget hjem. Man har vel lov at have sine særheder ;-)
SvarSletDet ser flot flot flot ud på fadene!
Knus
Hej Miri
SvarSletJa, det var helt i top det hele :-)
Knus
Malou
Hej Grønne pige
SvarSletVelbekomme, det er fedt at du kan bruge inspirationen. Jeg kan ikke finde en emailadresse på din blog, kan du ikke lige smide mig en mail så jeg kan sende dig nogle opskrifter?
Det var rigtig hyggeligt i går til mini-mini-blogtræf. Vi var kun 3 voksne og 1 barn :-)
Men det var fedt at se skulpturene.
Det er ikke sidste gang jeg finder på noget, der er jo også udstillingen på Store Torv?
Jo tak, jeg er nogenlunde frisk igen. Men jeg fik ALT for meget sol ved havet i går, så det lider jeg noget under :-)
Knus
Malou
Kære Vibeke
SvarSletDet er skam også en grænseoverskridende spise for mange :-)
Hanne har lavet den lækreste sushi i dag med tilberedte rejer og røget laks. Det kan jeg kun anbefale at starte med som 'sushi begynder' :-)
Knus
Malou
Kære Birthe
SvarSletDet var så hyggeligt hos Signe og lækker frokost :-)
Ja ikke, sushi ser bare så smukt ud. Jeg ved jo at det lige er noget for dig :-)
Åh, den tangsalat er bare det BEDSTE jeg ved. Den er salt, sød, sprød og blød på en gang. Den skal du virkelig prøve.
Sashimi er godt, men desvære alt for dyrt her i Århus. Jeg må et smut på Radison næste gang jeg kommer til Kbh :-)
Tak, men jeg er lidt sløj igen. Jeg fik ALT for meget sol i går og lider med anstand :-)
Knus
Malou
Ha ha, Bente - jeg er godt nok også helt vild med det :-)
SvarSletYep, tangsalaten er et 'must' til sushi. Det er værd at prøve.
Tak, i lige måde - og god uge!
Glad hilsen
Malou
Ja, Madame - det ligner bestemt små kunstværker :-)
SvarSletDu kan tro det var hyggeligt hos Signe, der blev jeg rigtig forkælet. Det var lige hvad jeg trængte til.
Jeg håber at du kommer til at nyde din ferie i fulde drag :-)
Varme solskinsklem :O)
Hej Anette
SvarSletDet er altså også en speciel spise. Men det behøver jo ikke være med rå fisk, der er også mange andre varianter.
Ja, er det ikke bare super flot? :-)
Knus
Malou
Hej Vita
SvarSletJa, wow er det rette ord - det er bare smuk mad :-)
Jeg kan godt forstå du er betænkelig ved den rå fisk, men vegetar-sushi er altså heller ikke dårligt.
Yep, særheder giver personlighed og er yderst velkomne :-D
Knus
Kikært