søndag den 17. maj 2009

Rabarberkylling i 2 klip...

I dag har jeg lavet lidt af et vovestykke. Jeg har lavet en video til madbio i kun 2 klip. Det var godt nok sjovt, men for pokker hvor var jeg nervøs. Der er jo kun den ene chance for at optage. Jeg havde forberedt optagelsen, så det hele var klart. Jeg havde snittet de fleste af tingene og stillet det hele frem. Det var først i går jeg så opskriften her og fik straks lyst til at lave det. Jeg lavede lidt om på opskriften, så det ikke blev helt den samme ret.

Jeg udskiftede allehånde med stjerneanis og kom et laurbærblad i. De øvrige krydderier var sorte peberkorn, kardemommekapsler, nelliker, kanelstænger, korianderfrø, appelsinskal og hvidløg.

En parteret kylling kom i et smurt fad og fik selskab at en snittet porre, et bundt rensede, snittede rabarber og en stor håndfuld smuttede mandler. Krydderierne kom over sammen med 2 dl 'Prince Vladimir' (idé hentet hos Sifka), saften af en appelsin og 6 spsk blomsterhonning.

Fadet kom i en 225° C varm ovn, der straks blev skruet ned på 175° C. Kyllingen fik ca 1 ½ time,  jeg tog den ud og dryppede den med skyen af og til.

Jeg serverede kyllingen med kogte speltkerner og grøn salat med agurk og ærter. Jeg jævnede lidt af skyen med majsstivelse og brugte som sauce. Tak Piskeris, det var bare super lækkert ☺  

12 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Den kylling fik jeg også lyst til at prøve, den er altså fristende.
    Den video vil jeg gerne se.
    Knus
    VIbeke

    SvarSlet
  2. Jamen selv tak - spændende idé med at tilføje te i retten. Jeg har godt set, at Sifka ind imellem gør det, men eftersom jeg mest drikker te, når jeg er på arbejde, så er et sjældent, jeg lige kan smutte en sjat med i madlavningen.

    Jeg glæder mig til at se videoen!

    SvarSlet
  3. Det lyder bare så lækert, og det tænkte jeg også, da jeg læste opskriften hos Piskeriset - lidt usævanlige råvarer sammen, men jeg kunne næsten smage sammensætningen! Tak for en skøn ide, Malou - jeg glæder mig til at se din madbio.


    Mandagsklem!

    SvarSlet
  4. Kære Malou!

    Hvor ser det bare lækkert ud :-) Desværre er min kæreste ikke vild md frugt i hans varme mad, æv!

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  5. Kære Malou

    Det ser bare virkeligt lækkert ud.
    Spændende måde at bruge rabarber på.

    Glæder mig til at se videoen.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  6. Kære Vibeke

    Jeg kan godt sige dig at jeg blev så nysgerrig da jeg først så opskriften. Det smagte bare super godt :-)

    Videoen er ved at blive behandlet nu, så den kommer enten senere eller i morgen.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  7. Hej Piskeris

    Det var altså en super dejlig ret. Det er ikke sidste gang jeg bruger te i maden. Jeg kunne endda finde på at lave te bare for at bruge det i mad. Chai er sikker godt i en karryret :-)

    Tak, den kommer vist senere i dag :-)

    Mange hilsner
    Malou

    SvarSlet
  8. Tak Madame, det var bare rigtig lækkert. Da jeg så opskriften vidste jeg med det samme at det måtte jeg bare lave :-)

    Tak, jeg kan desværre ikke tage æren for idéen. Tænk at jeg fik lavet 2 film til madbio på en weekend. Jeg håber at ha den her klar senere.

    Også mandagsklem herfra :0)

    SvarSlet
  9. Kære Birthe

    Tak, det var bare rigtig lækkert. Max var heller ikke alt for vild med rabarberne i fadet, han ville hellere ha´ haft dem i trifli :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  10. Kære Hanne

    Tak, det var en rigtig god kombination af kylling og rabarber.

    Jeg er ved at gøre videoen klar nu :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  11. Nååååh, er det 'Prince Vladimir' the du kommer i? jeg troede det var navnet på en yoghurt, men det er istedet kushmi teen? eller er det helt forkert?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nemlig lige det jeg kommer i ;-)

      Kold te er god til rigtig mange ting.

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...