søndag den 17. maj 2009

Moules marinières...

Nu har jeg fået slappet lidt af og jeg har det noget bedre. Det er endda lykkedes at klippe en video sammen af det vi optog i fredags. Og hvis jeg selv skal sige det så blev den helt fin. Og det selv om det var første gang NOGENSINDE jeg lavede retten! Jeg har mildest talt, haft et meget anstrengt forhold til muslinger. Jeg syntes dem fra dåse er ækle og jeg har aldrig haft mod til at bestille Moules marinières på restaurant. Så da jeg så der kunne bestilles blåmuslinger hos Aarstiderne, måtte jeg altså prøve om det var noget for mig. Og det var det bestemt. Næste gang vil jeg prøve med chili, ingefær og hvidløg. For der bliver bestemt en næste gang ☺

I dag har vi også fået verdens bedste brunch. Der var en kæmpe pose blade med i Dogmekassen som jeg besluttede mig for at bruge.  

Der var en kæmpe grydefuld, men de falder jo meget sammen under tilberedning. De fik et skud fløde, lidt peber og friskrevet muskatnød.

Jeg serverede de cremede blade med skotsk røget laks og scrambleæg. Vi fik også lidt grapefrugt og friskpresset juice til. Nu skal vi heller ikke spise andet end frugt indtil aftensmaden. Det bliver en spændende rabarberkylling som jeg har spottet her hos 'Piskeriset'.

8 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Den lille film er den bedste du har lavet, du lød meget flydende, og det virkede som, at man fik det hele med, hvis du forstår, det virkede ikke som om du spang fra det ene til det andet.
    Rigtig godt gået både af dig og fotografen.
    Stort knus fra
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Hej Kikært
    Jeg er IMPONERET.
    Jeg synes også denne film ligner noget der bestemt ikke er et "første forsøg". Så når du starter så godt ud - så er der ingen grund til bekymringer fra din side!

    SvarSlet
  3. Jeg er meget imponeret over dine film. De bliver bedre og bedre.

    godt du har fået hvilet og har det lidt bedre. God søndag aften. Knus anette

    SvarSlet
  4. Kære Malou!

    Flot film :-)

    Lækker brunch, jeg er imponeret over din energi......

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  5. Kære Vibeke

    Ih tak, det er jeg glad for at du syntes. Detr skulle jo lidt øvelse til først :-)

    Fotografen er vist også godt tilfreds :-)

    Stort knus
    Malou

    SvarSlet
  6. Hej Vita

    Ih tak, men tro mig jeg rystede i bukserne. Heldigvis blev både filmen og muslingerne brugbare :-)

    Der kommer en ny film allerede i dag, den var bare sjov at lave og i kun 2 klip.

    Mange hilsner
    Kikært

    SvarSlet
  7. Hej Anette

    Ih tak, jeg gjorde mig også umage med den der :-)

    Jo tak, jeg har fået mig hvilet rigtig godt og er nu (næsten) ved at være frisk igen.

    God mandag aften.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  8. Kære Birthe

    Tusind tak, jeg er også ret tilfreds denne gang :-)

    Det var bare sådan en lækker brunch, men Max måtte også stå for oprydning og opvask bagefter. Energien var helt brugt op :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!