lørdag den 9. maj 2009

Mod fjerne galaxer...

Der skulle ske et eller andet i dag. Vi overvejede at tage ind til byen og spise brunch, men jeg fik en helt anden idé. Vi skulle da i biffen og se 'Star Trek' men lige spise frokost på Ankara først. Så vi hoppede i en bus og kørte mod centrum.

Ankara er en tyrkisk buffetrestaurant i den meget billige ende. Kvaliteten er meget svingende, men hvad kan man forvente til den pris. Buffeten koster kun 49 ,- til frokost og 79 ,- om aftenen. Jeg har en gylden regel når jeg spiser et sted med buffet: kun en portion! Så jeg fylder tallerken med de ting jeg kan lide og så spiser jeg det jeg kan. Før i tiden kunne jeg ikke rigtig mærke hvornår jeg var mæt og kunne nemt spise mig dårlig af en buffet. I dag fik jeg lammekølle, små stegte kødboller, tzatziki, bulgur, bønner og squash i tomat, oliven og en masse forskellige salater. I dag var det hele godt, så det var det helt rigtige valg at tage derind. 

Og så blev det tid til 'Star Trek'. Vi er begge vilde med Sci-fi og var spændt på om filmen ville være noget for os. Men den skuffede bestemt ikke, tværtimod. Historien var godt nok lidt tynd, men pyt - resten virkede. Og hvor var den god castet. Specielt Zachary Quinto som Spock var lige i vinkel.

Han er vores ynglings bad guy i tiden. Vi elsker 'Heroes' og her spiller han Sylar/Gabriel som er en meget skræmmende, men charmerende skurk. 

Men sikke da en biograf tur. Vi satte os i salen som de første, men der kom hurtigt mange flere til. Bag os sad der 6 meget unge mennesker, der grinede, pjattede og råbte. De lagde benene op på vores sæder og jeg måtte bede dem i en ret hård tone at få de fødder ned da det fik hele rækken til at gynge. De var så flabede og uforskammede at det endte med at vi hoppede en række frem for at få fred. Der sad vi ved siden af en pige der opfordrede os til at klage til personalet. Det kunne jeg simpelt ikke overkomme, nu ville vi bare se film. I den første halvdel af filmen fortsatte de med at skabe sig og der var mange der bad dem om at holde deres kæft, men de var totalt ligeglade. Pludselig sprang pigen ved siden af os op og løb ud af salen. Der gik 20 sekunder så stoppede filmen og der kom to biografmedarbejdere ind. De undskyldte afbrydelsen og forklarede om deres 'nul-tolerence politik' over for generende biografgængere. Så bad de de unge mennesker følge med og sagde at de havde generet nok mennesker i dag. Det stillede de sig ret undrende op over for, men gik da med ud. Vi klappede og så blev filmen spolet 2 minutter tilbage. Resten at filmen blev nydt i stilhed. Tænk at det skal være nødvendigt at fortælle folk hvordan de skal opføre sig i en biograf. Jeg lyder sikkert som en sur gammel tante, men helt ærligt - kan det være rimeligt?

22 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Nej det er faneme ikke i orden at sidde og ødelægge filmen for andre biografgængere, det er rimelig uforskammet.
    Gudskelov, at de blev smidt ud.
    Maden ser noget broget ud, men jeg er sikker på, at det har været godt, når du siger det.
    Knus
    VIbeke

    SvarSlet
  2. Kære Louice.

    Maden ser lækker ud - jeg har det stadig med buffeter, som du havde det engang :)
    Jeg spiser ALTID for meget - og det hævner sig jo :(

    Det var godt, at de forstyrrende elementer blev smidt ud af salen, det er simpelthen pisseirriterende. når der sidder en flok BØRN og skawer sig.
    Uh, du kan tro, det ikke var gået stille af, hvis jeg havde været der - men jeg tror osse, at du må have været temmeligt meget i det røde felt for at sige noget til dem in the first place.

    Alt er roligt her, desværre har B ondt i foden igen. Det medførte, at vi ikke kom afsted for at lave bil i dag - så jeg har harpen til gode endnu - ARGH. Nå, vi bytter bil med de gamle søndag aften og får så deres rullende askebæger med hjem, så kan de bruge vores til og fra arbejde mandag - men IKKE ryge i den!

    Vi snakkes, håber du har en rolig og fredelig weekend uden alt for meget stress og uden smerter og kløe.

    Knus og kramzer, Lisa

    SvarSlet
  3. Jeg synes, den unge pige gjorde det helt rigtige, Malou, men du har ret - det er utroligt at det er nødvendigt.

    Det var så dejligt at høre om både Ankara og filmen. Jeg har også læst så meget godt om den i avisen.

    Ha' en rigtig dejlig søndag, varme klem til dig :O)

    SvarSlet
  4. Jeg er også en sur gammel tante! For sådan noget der gider jeg slet ikke finde mig i. Det er dejligt at høre, at biografen griber ind - der er for mange steder, hvor forstyrrende elementer får lov at være ... forstyrrende.

    P.S. Lavede i øvrigt din rabarbercrumble i går. Den gik rent ind her, og det bliver ikke sidste gang, den bliver lavet. Tak for opskriften ;-).

    SvarSlet
  5. Godt de blev smidt ud ! Fatter ikke folk kan opføre sig sådan- de tænker kun på sig selv.

    SvarSlet
  6. NEJ - det kan ikke være rimeligt, at andre skal ødelægge filmen. Total fjollet at give så mange penge for at se en god film, og så ødelægger de det, for dem selv...

    Sidste sommer da vi var på en "orange-billet" til storstaden spiste vi faktisk på Ankara - lidt pudsigt sted, men den dag var det fin mad - og utroligt billigt...

    SvarSlet
  7. Kære Malou,
    Godt de blev kylet ud af biografsalen - det er SÅ irriterende at folk ikke kan lade være med at genere andre i en biograf.

    Kender ikke restauranten men måske kommer vi forbi der en dag ;) vi er ikke så gode til at gå ud og spise. Knus og god søndag

    SvarSlet
  8. Kære Malou
    Det er dejligt at høre at jeres bio har nul tolerance over for dem der sidder at ødelægger filmen for andre, så den unge pige gjorde da det helt rigtige.
    Maden ser meget lækker ud, vi har også en tyrkisk restaurant 100 meter herfra og jeg oplever også at kvaliteten er meget forskellig, men på den anden side så er det jo heller ikke verdens dyreste mad.
    Jeg har set din video . og du kan tro at jeg kunne lide den.

    Knus og god søndag

    SvarSlet
  9. Det var da godt, de blev strittet ud! Sådan opfører man sig altså ikke i en biograf - eller noget andet sted for den sags skyld.

    Til gengæld tror jeg, at jeg ville have svært ved at koncentrere mig om Spock=Zachary de første minutter i filmen - jeg ville være bange for, at han ville kaste sig over Kirk ved først givne lejlighed :D

    SvarSlet
  10. Kære Malou!

    Jeg tror da nok at jeg nok også ville have markeret - men jeg er altså en sur "gammel" kone engang imellem :-D
    Det er bare så irriterende at nogen har til formål at genere andre mennesker, som betaler penge for at få en god oplevelse! Desuden kan jeg også gå helt amok (i det stille altså) over folk der sidder og rasler med deres slik poser og sidder og smasker højlydt ved siden af en - æv :-)

    Maden ser lækker ud, godt at det var en god dag i valgte.....

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  11. Kære Malou
    Hurra for sure gamle tanter!! Herligt, at vi nu er i den kategori;o)
    Fedt, at biografen havde sådan en politik for det er da slet ikke i orden, at man sidder og skaber sig på den måde.
    Måske jeg skulle tage din idé med mit ift. buffet-spisninger. Jeg kan stadig ikke helt administrere den slags;o)
    Knus og god søndag til dig.
    Hanne

    SvarSlet
  12. Kære Vibeke

    Nej, det er godt nok småt med respekten nu til dags. Det var så fedt at de blev smidt ud, så kan det være at de lærer noget af det!

    Hmm, jeg kan godt lide når det hele bliver blandet lidt - men man kan sagtens tage en lille skål til salaten. Men godt det var det :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  13. Kære Lisa

    Åh ja, jeg kan stadig huske vores besøg på Djengis. Puha, hvor blev vi dårlige bagefter. Men jeg kan altså også godt 'komme til' at glemme min regel og bare guffe løs :-)

    Det var så godt at de fik sparket. Men jeg syntes at det er hver gang vi går i biffen at der er nogle der ødelægger det for os andre. Du kan tro jeg var 'pissed off' - men efter 15 spark i ryggen tog jeg mig mod til. Og så sad de bare der og grinede. Uha, næste gang får de en kindhest - alle sammen :-)

    Det er da noget være noget med den fod, jeg håber da at det bliver bedre i en fart. Argh, jeg kan altså ikke sidde i en rygerbil. Hvordan kan du klare det?

    Yep, vi snakkes. Tak, det har været en ganske fin weekend. Heldigvis er nældefeberen på retur.

    1000 kram
    Louice

    SvarSlet
  14. Ja ikke? Ved du hvad Madame, jeg tror det bliver noget der kommer til at ske ofte. Det er dyrt at gå i biffen og man skal ha´ noget for pengene. Så der kommer flere klager.

    Tak, Det var helt bestemt en dejlig eftermiddag. Maden var udemærket og filmen over al forventning :-)

    Ha' en rigtig dejlig søndag, varme klem til dig :O)

    SvarSlet
  15. Hej Bente

    Godt at høre at det ikke kun er mig :-)
    Det er så fedt at man bare kan henvende sig til personalet. Men jeg ved ikke om jeg kan finde ud af at gøre det. Men hvis det bliver aktuelt vil jeg helt klart forsøge.

    Dejligt, der er også en rigtig lækker måde af bruge rabarber på. Velbekomme ;-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  16. Hej Miri

    Ja, det var godt de fik sparket. Det undre mig at går i biografen for at snakke! Det må være en dårlig opdragelse de har fået.

    Mange hilsner
    Malou

    SvarSlet
  17. Hej Kirsten

    Det var simpelt utroligt som de larmede. Hvorfor betale så mange penge for en billet, nå de ikke engang gad at se filmen.

    Jeg har aldrig været på Ankara i København, men den her i Århus skulle vist være ret magen til.
    Mon ikke man kan tillade sig at sige: god til prisen :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  18. Kære Anette

    Ja, det var godt at vi slap af med dem. Jeg fatter ikke at der er nogen der vil være bekendt at opføre sig sådan i en biograf.

    Ankara ligger i Ryesgade, lige ved siden af Biocity. Og der er næsten altid et bord at få.
    Så det skulle I prøve en dag :-)

    Også god søndag til dig!

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  19. Hej Pernille

    Ja, jeg var meget glad for at hun gjorde noget ved. Jeg er så konfrontationssky, så jeg havde nok bare siddet og irriteret mig resten af filmen.

    Maden var ganske udemærket. Og ja - pris og kvalitet går jo hånd i hånd :-)

    Wee, det er jeg glad for at du kan. Der er lige kommet en ny :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  20. Hej Piskeris

    Ja, ved du hvad - magen til opførsel. Godt de fik sparket, så vi andre kunne nyde filmen i fred .-)

    Trust me - der var godt med højspændt stemning mellem Kirk og Spock. Filmen var faktisk meget bedre end jeg havde forventet.
    Så den kan jeg kun anbefale :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  21. Kære Birthe

    Ha ha, vi må lave en klub for "sure 'gamle' damer". Så kan vi få lov til at brokke os lidt over den respektløse ungdom :-D

    Jeg syntes tit der er mange trælse mennesker i biografen. Om jeg begriber hvorfor de gider bruge penge på en billet og så skabe sig sådan!

    I 'vores' biograf kan man heldigvis få bløde poser til slikket, så det er det mindst larmende. Men for pokker hvor kan det være træls at høre på smaskeriet :-)

    Ja, det var vist en heldig dag vi kom derind på. Men jeg tror nu altid at det er bedst i weekenden :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  22. Kære Hanne

    Ha ha, du kommer også lige med i klubben så :-)

    Jeg er imponeret over personalets håndtering af situationem. Men hvis de gør noget ved problemet, ender det med at ingen gider gå i biografen. Så det er jo også i deres interesse at alle får en god oplevelse.

    Du kan tro at det er en god måde at gå til en buffet på. Ellers kan man meget let spise alt, alt, alt for meget :-)

    Også god søndag til dig.

    Knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...