Så kom dagen endelig hvor vi skulle på Malling & Schmidt. Jeg kan med det samme sige at det var en KÆMPE oplevelse. Og det er det der var det vigtigste: oplevelsen! Jeg kunne skrive en regulær madanmeldelse og beskrive stemningen, servicen, vinen og maden i de mindste detaljer. Det kunne hurtigt blive til en lovprisning af Torsten Schmidt og hans hang til molekylærgastronomi. Jeg vil dog hellere præsentere det vi fik, ikke dissekere det totalt. Det bliver over 3 omgange, ellers bliver det vist alt for langt ☺
Malling & Schmidt er en nordisk restaurant. Alle råvarer er fra de nordiske lande, de fleste dog fra Danmark. Alle de forskellige serveringer har temaer hvor både idé, konstruktion og udførelse er knivskarp. Jeg havde det som var jeg på et galleri og så en kunstudstilling. For det var kunst der var på tallerkenerne. Installationer, iscenesatte landskaber og tableauer. Og jeg var der jo for at fejre min bryllupsdag og ikke for at skrive en anmeldelse. Så der var en del detaljer jeg gik glip af. Vinen var perfekt afstemt og blev præsenteret kompetent til hver ret. Dog tog jeg ingen noter, så jeg springer let og elegant hen over den her. Jeg tog en masse hurtige billeder, desværre var kameraet og jeg ikke de bedste venner den aften. Men jeg har valgt de bedste ud og vil bruge dem som illustrationer til det store mad-eventyr....
Jeg havde set forkert på kalenderen, så vi ankom til restauranten kort før kl 18. De var først lige ved at åbne. Ups, vores reservation var først 18.30. Vi ventede lidt før vi blev vist op til vores bord. Det (efter min mening) det bedste bord i hele restauranten. Helt oppe i det bagerste hjørne, med frit udsyn over hele lokalet. Alt var lyst, let og indrettet med dansk design. Ingen forstyrrende musik og ingen larmende kunst på væggene.
Vi blev budt på bobler i flere varianter og valgte lidt spansk cava at starte på. Vi fik valget mellem postevand og kildevand (m/u bobler). Det blev til noget meget blødt lækkert kildevand fra Stenkullen i Sverige uden bobler. De opmærksomme tjenere fyldte glassene op løbende.
'Krydderier'
Så ankom de første snacks. En høj lufttæt krukke med 2 lange 'kartoffelchips' blev sat foran os. I krukken lå der en lille brændende enebærgren der gav chipsene den skønneste aromatiske røgede smag. Der var en silkeblød purløgsemulsion til.
I den lille syltekrukke var der salte blocher lavet på rapsolie. De var smagsat med allehånde og meget delikate. Den store syltekrukke bød på 'vingummi' lavet at kandiseret græskar, asie og tomat. Der var både sødt, surt, røget, blødt, hårdt, sprødt, sejt og knasende. Det var bestemt en lovende start.
'Køkkenhaven'
Efter en rum tid fik vi mere cava i glassene og der ankom endnu en runde appetitvækkere. Denne gang var det grøntsager der var i fokus. Disse farvede flager var lavet af gulerod, broccoli og tomat. Dertil en multebærsremoulade.
Der kom også denne krukke med et 'grøntsagsbed'. Det var papirtynde skiver af rå grøntsager og urter. Dertil en lun rygeostecreme at dyppe i. Der kom også en skål på bordet med en varm vaskeklud til at bruge efter 'fingermaden'.
'Skoven'
Det sidste hold appetitvækkere var bogstaveligt talt helt ude i skoven. En høj glasvase med grene og tøris blev overhældt med vand. Det fik en tyk forfriskende granduftende 'røg' til at bølge ud over bordet.
I en æske lå en grangren på 'jordbund'. Det hele var spiseligt. Grenen var sprød og frisk, lidt hen ad en hård hvid gulerod, men med svag gransmag. Bunden var lavet af maltede, ristede 'croutoner'.
Skoven bød også på små snegle, blade, fyldte grønne tomater og en gran emulsion. Der var mange spændende smage og aromaer der alle gik op i en højere enhed.
Nu var sanserne skærpede, appetitten vækket og forventningen skruet godt op. Så blev der taget hul på vores menu 'Aroma' og den første forret blev bragt til bordet...(fortsættelse følger).
det virker allerede helt vildt!
SvarSletKære Malou
SvarSletHold da helt op, sikke en entre!
Jeg er spændt på fortsættelsen, jeg sidder faktisk her og måber, - Hvad mere???????
Et utålmodigt knus
Vibeke
Det som de to andre sagde + at jeg var ved at falde ned af stolen! Er du vims, hvor lyder det fantastisk! :-O
SvarSletDet lyder fantastisk :-)Glæder mig til at læse mere! Knus
SvarSletDet lyer bare helt fantastisk, Malou - og billederne er så delikate, at jeg aldrig har set noget lignende ...
SvarSletVarme klem!
Kære Malou!
SvarSletSikke en flot borddækning, yderst elegant!
Sikke nogle anretninger, jeg er helt vild med "grøntsagsbedet" og rygeostcremen, det ser SÅ godt ud :-)
Knus
Birthe
Kære Malou
SvarSletDet er da helt, helt vildt .. jeg sidder helt og måber og savler i tastaturet.
Glæder mig til afsnit 2:o) .... som jeg straks går i gang med.
Knus Hanne
Hej Pernille
SvarSletJa, det var det vildeste jeg nogensinde har oplevet :-)
Knus
Malou
Kære Vibeke
SvarSletJa, er det ikke i særklasse?
Nu har jeg langt om længe fået postet det hele. Det holdt hårdt, jeg er bestemt ikke på toppen.
Det er jo hårdt at være ude og spise i så mange timer :-)
Knus
Malou
Hej Piskeris
SvarSletHa ha, vi var også ved at falde ned at stolen flere gange undervejs :-)
Det var det mest fantastiske måltid - ever!
Mange hilsner
Malou
Hej Anette
SvarSletÅh, det var bare SÅ fantastisk :-)
Knus
Malou
Åh, Madame - det var mit livs gastronomiske højdepunkt :-)
SvarSletDet er ikke for ingenting at 'M & S' kaldes for Jyllands 'Noma'.
Varme solskinsklem :0)
Kære Birthe
SvarSletJeg kan godt sige dig at vi var helt blæst væk af det hele. Det var bare så gennemtænkt.
Jeg var også ret vild med "grøntsagsbedet", det så helt vildt ud. Den rygeostecreme skal jeg prøve at gøre efter, den smagte bare så let og godt.
Men det gjorde det hele jo :-)
Knus
Malou
Kære Hanne
SvarSletHa ha, det var også helt vildt. Vi har også selv lige siddet og savlet over billederne :-)
Jeg err spændt på hvad du syntes om det samlede måltid :-)
Knus Malou
Kære Malou,
SvarSletDet er uden tvivl noget af det vildeste, jeg nogensinde har set! Selv de udenlandske Michelin-stjerne-restauranter, jeg har besøgt kan ikke hamle op med det der!
Jeg skal vist til at spare op til en tur til DK - og et restaurantbesøg!
Hvor dejligt, at du fik taget billeder også!
Kære Nille
SvarSletJeg kan godt sige dig at jeg var imponeret :-)
Det er også noget af det vildeste jeg har set. Det siges at den eneste grund til at den ikke har en Michelin-stjerne er beliggenheden!
Den bliver også kaldt 'Jyllands NOMA', men det syntes jeg nu er synd. Den skal ikke sammenlignes på den måde, den er noget helt for sig selv.
Det er bestemt rejsen værd, du kan få en sofa at overnatte på her eller jeg kan anbefale dig et hotel i Århus hvis du skal derind :-)
Jeg bad om lov til at tage billeder allerede da jeg bestilte bord, så det var selt ikke spor akavet. Det er ret fedt at ha´ billederne nu og mindes aftenen med :-)
Mange hilsner
Malou