søndag den 31. maj 2009

Lam i pinsen...

I går var det meningen at vi skulle ha´ posekylling, men vejret og resterne sagde altså grillmad i stedet for. Der var tzatziki og oliven som bestemt ikke skulle gå til spilde. Vi tog over i den lokale og fandt nogle skiver af lammekølle.

Lammet blev marineret i olivenolie, hvidløg, rosmarin, citron og fuldkornssennep.

Det blev til en hurtig salat af gulerodsspåner, peberfrugt, ærter, agurk, tomat, majs og kikærter. Den blev dryppet med lidt olie og hvid balsamico og drysset med ristede sorte sesamfrø. 

Jeg var helt hagen efter hvidløgsbrød, men gider slet ikke de dersens kønsløse frostfiduser. For et stykke tid siden så jeg en nemlig dem her hos Nicolais Verden og blev dus med idéen. Græskarstykker kender jeg, men hvad pokker er Sportlerbrød?

En kæmpe klat smør blev rørt med rosmarin, timian og hvidløg. Jeg fordelte det i en jævnt, men syndigt lag på de flækkede sportlerbrød.

Så fik de lige en tur i ovnen ved 200° C  til de var gyldne og sprøde. Uha, hvor var de gode. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem.

Lamsebamserne fik lige en hurtig tur på grillen og så var der mad. Vi fik en skøn australsk shiraz til. Mums!

Vi ville ikke stå tidligt op for at se pinsesolen danse, men vi så den da gå i seng ☺

14 kommentarer:

  1. Mums ! Ja, det skriver jeg snart som kommentar på alle dine indlæg :-)

    SvarSlet
  2. Nej, hvor ser det laekkert ud - bortset fra jeg ikke er vild med lam. :)

    SvarSlet
  3. Umanerlig lækker aftensmad - jeg bliver helt glad bare af at se på billederne! :-)

    Og sikke en smuk solnedgang... den er næsten helt uvirkelig!

    SvarSlet
  4. Kære Malou!

    Hvor ser det lækkert ud, jeg ville gerne have været til middag ;-)

    De dersens hvidløgsbrød ser voldsomt gode ud, dem må jeg vist prøve af.......jeg eeeeelsker hvidløgsbrød (med masser af smør *S*).
    Lammet lyder også rigtig godt, ja det gør det hele som sædvanlig - dejligt at se at i trods alt fik set solen danse. Jeg vil også hellere se den danse når den går iseng, istedet for når den står op......

    Nu ses vi snart!

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  5. Tak for sidst, håber du har det godt...du så både træt og groggi ud? Så hvordan går det?
    Det var en hyggelig, og total anderledes søndag, end jeg er vant til. Og det var smaddersjovt at se en prof. blogger i "billed-aktion". Håber vi ses en anden dag, og glæder mig til dine billeder!
    Mange tanker og knus
    Fru. Heist

    SvarSlet
  6. Kære Malou
    En dejlig middag du/I fik stablet på benene, - - og hvad er det så lige for noget brød?
    Jeg elsker lam, det skal bare være dansk eller irsk.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Det ser fantastisk ud, Malou - som altid - og dine brød må laves i en kopiversion her. Skønne billeder, du tager!
    Du har en fremtid som fotograf, hvis du har brug for en nebengesjæft ;O)

    Varme 2. pinsedagsklem :-)

    SvarSlet
  8. Hej Miri

    Ha ha, jeg er glad for at du kan lide min mad :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  9. Hej Tina

    Tak, det var bare Så lækkert :-)

    Det var da ærgeligt at du ikke bryder dig om lam.

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  10. Hej Piskeris

    Tak, det var bare det vildeste guf :-)

    Ja, er det ikke bare en feed solnedgang. Der er en speciel indstilling på kamaraet til det og så har jeg zoomet godt ind. Jeg blev selv ret imponeret over hvor godtr billedet blev.

    Mange hilsner
    Malou

    SvarSlet
  11. Kære Birthe

    Ih tak, du kan bare komme forbi så skal jeg nok lave det til dig :-)

    Det var bare de lækreste hvidløgsbrød, men efter sådan 3 var jeg helt færdig. Jeg er plejer hverken at spise hvid brød eller smør, så det var kraftig kost :-)

    Det var en rigtig hyggelig aften og det var en ekstra bonus at få den smukke solnedgang med :-)

    Ja, nu er der kun 4 dage til vi ses. Det bliver godt nok spændende!

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  12. Hej Fru Heist

    Selv tak for sidst, det var rigtig hyggeligt.

    Jeg kan godt sige dig at jeg var død bagefter, gik helt kold på sofaen i flere timer. Så du kunne altså godt se at jeg var ved at være helt færdig :-)

    Ha ha, jeg fik da taget en masse gode billeder i en fart. De er lagt på bloggen nu. Det kunne være hyggeligt at ses en dag, vi kunne måske snuppe en kop et eller andet i byen?

    Mange tanker og knus
    Malou

    SvarSlet
  13. Kære Vibeke

    Tak, det var bare så lækkert med lidt lam.

    Jeg er også mest til dansk eller irsk lam. Men det her var nu fra New Zeland og ganske udemærket.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  14. Ih tak, Madame :-)

    Det var bare nogle super gode brød, men noget fede i det.

    Tak, jeg er ved at lære kameraet bedre at kende nu. Hmm, det kunne være jeg skulle i praktik hos en fotograf. Ikke en dårlig ide´ :-)

    Varme klem :0)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...