Af 2 kg hakket svinekød formede jeg 10 karbonader. Så var der 2 stk pr mand. Jeg har dem mistænkt for at bruge rollespillet som et skalkeskjul for en madklub. Det er ufatteligt hvor meget de kan sætte til livs - men i dag ville jeg sørge for at de mødte muren.
Jeg forstegte karbonaderne på panden og bagte dem færdige i ovnen. De var sprøde udenpå og saftige indeni. Jeg lavede snittede 1 kg gulerødder i mirepoix (0,5 x 0,5 cm) og kom dem + 1 kg optøede ærter i en hvid sauce lavet på jerseymælk og fløde. Og så fik jeg Max til at skrælle 3 kg kartofler og hakke en masse persille.
Det var rigtig 'mormor-mad' og de spiste (læs: åd!) med velbehag. Der er 2 karbonader tilbage som vi kan få til aften. Og resten af kartoflerne bliver til en kold kartoffelsalat.
Af 20 trætte æbler, en vanillestang og 4 spsk rørsukker kogte jeg en grød. Fandt makroner og piskede fløde fra Naturmælk - og vupti - en KÆMPE æblekage. Jeg tvang dem til at spise det hele, med det resultat at de gik helt i sort. Jeg tror aldrig at de har spist så lidt slik fra deres 'loot-bag' en tirsdag aften. Missionen lykkedes altså ☺
Kære Malou
SvarSletGodt gået, så kan de lære det!
Alletiders menu til en flok "ædedolke". det kan da godt være det er en "forklædt madklub".
Knus
Fra
Vibeke
Ha ha - ja jeg kender det som karbonader :D Vi fik karbonader og grønærter forlede. Det er lækkert engang imellem. God onsdag. Knus
SvarSletKære Malou!
SvarSletGodt at du fik mættet de sultne drenge, så kan de lære det kan de :-D
Det ser super lækkert ud og sådan en æblekage, det får vi altså forsjældent.....
Knus
Birthe
Man kan vist sige: Missionen fuldført. :-D
SvarSletHej
SvarSletDet er altså tilfredsstillelse på den fede måde, at få spist sådan en horde under bordet - god gået!!!
Hilsen Signe
Kære Malou
SvarSletLige da jeg så billedet tænkte jeg at det var godt nok mange karbonader til 2 mennesker, men der kom jo lige en forklaring. GOd ide til sultne drenge.
Her på Fyn hedder det også karbonader :)
Knus
Hihi - hvor var de heldige at få sådan lækker gang mormormad! Jeg havde næsten glemt disse to dejlige klassikere, men det er jo herlig sommermad, som alle elsker!
SvarSletVarme klem til dig ha' en god aften!
Kære Malou
SvarSletJeg tror, at du har gennemskuet dem. Men hvem kan fortænke en flok sultne mænd i at have lyst til at snyde sig til at være i Klidmosters madklub...
Knus fra Hanne
Så dem til højre er krebinetter og til venstre karbonader - eller er det omvendt? ;-)
SvarSletTak for opklaringen - jeg har aldrig troet, at det var to ting... ergo kan jeg flere retter end jeg troede ;-)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHehehe - tillykke! Det koncept kender jeg godt. Når gemalen har rollespilsgruppen på besøg, laver jeg også dobbeltportioner, for de kan sørme spise solide mængder mad! Og ja, det er en helt særlig fryd at få dem til at spise sig så mætte, at de ikke kan rokke med ørerne! :D
SvarSletOvervejer seriøst at hyre dig som madmor til Rendegraveren.
SvarSletDesværre får du lidt langt på arbejde jo.
Ha ha :o). Det var da en dejlig historie fra det virkelige (rollespils-)liv. Godt at du er kvinde for at besejre dem ;-).
SvarSletKære Louice.
SvarSletKrebinetter min bare ...
Det var DEJLIGE karbonader, jeg fik næsten vand i øjnene.
Og æblekagen... uha uha. Vi fik blommetrifli med amaretto i mandags hos en veninde, jeg troede nær jeg havde fået trommesyge, så meget åd jeg (der var jo creme i...).
Jeg glæder mig uendelig til noget mexi-halløj hos dig, forhåbentligt i næste uge.
Haha, jeg skal hjem til Klidmoster og spise ;D
Umiddelbart ligner det onsdag, hvis du er med på dén?
Take good care, baby :-)
Knus, Lisa
Aj DET er godst nok længe siden jeg har fået den ret. Det er en af dem jeg tror ville være et hit her hos os.
SvarSletSom altid mægtig inspiration fra dig. Jeg tror snart jeg må bestille bord hjemme hos dig:-)
Rigtig god torsdagsfri til dig og knus fra Henriette
Kære Vibeke
SvarSletHa ha, du kan tro de fik det lært :-)
De er godt på vej til at blive støttegruppe for 'ædedolkenes-klub'. Det er skræmmende den mængde de kan kaste indenbords.
Knus
Malou
Hej Anette
SvarSletGodt, så er vi enige :-)
Det er altså også lækkert, jeg tror jeg vil prøve at lave det lidt oftere.
God weekend.
Knus
Malou
Kære Birthe
SvarSletJa, det er altid en fornøjelse at lave mad til dem. De spiser godt nok igennem :-)
Det var overraskende godt, sådan en karbonade er (efter min mening) mere lækker end en hakkebøf.
Ja, æblekage er heller ikke noget jeg laver så tit. Kun når Max plager :-)
Knus
Malou
Hej Bibo
SvarSletYep, alt gik helt efter planen :-D
Glad hilsen
Malou
Hej Signe
SvarSletDet er SÅ tilfredsstillende at se dem få nok :-)
Tak, jeg er ret stolt af præstationen. Den bliver svær at slå :-)
Hilsen Malou
Kære Pernille
SvarSletHa ha, godt nok er vi stor kødspisere - meeen der er dog grænser :-D
Det var en rigtig god idé, de var vilde med det. Og de spiste alle grøntsagerne!
Godt, så er det vist kun ovre på den store ø at det hedder krebinetter :-)
Jeg var lidt i tvivl om du havde droppet min blog, for dit billede er der ikke mere. Så dejligt at du stadig er her :-)
God weekend!
Knus
Malou
Åh, Madame. Du kan tro de blev forkælede. Jeg har ikke lavet den kombination i mange år, tænk at man kan glemme det.
SvarSletDet er vist feta, oliven og tzatziki der er skyldige i at de gamle klassikere glider ud af mit køkken :-D
Varme klem retur til dig, du må også ha' en god aften :0)
Kære Hanne
SvarSletYep, jeg har haft mistanken længe - men nu er de afsløret på fersk gerning.
Ha ha, 'Klidmosters madklub' lyder som en hippikult der serverer kikærter i stor stil - hmm, det er jo ikke helt langt fra virkeligheden :-D
Knus
Malou
Hej Nille
SvarSletNu er jeg jo ærkejyde, så min definition er:
Karbonade: hk svin U panering
Krebinet: hk kalv/flæsk M panering
Men jeg er sikker på at der er mange der er uenige :-)
Wee, ja nu har du en ekstra ret du kan skrive på listen.
Mange hilsner
Malou
Hej Piskeris
SvarSletHa ha, mange tak :-)
Dejligt at høre at du også laver mad til sådan et slæng. Det er noget af en udfordring med mad i så store mængder i et alm køkken.
De sad helt stille bagefter, det var så sjovt at se den sådan :-)
Jeg er den eneste der laver mad til dem, når de spiller de andre stedet laver de selv mad. Men jeg tør ikke slippe de spradebasser løs i mit køkken :-)
Mange hilsner
Malou
Hej Morfar
SvarSletNice, det tager jeg som en kompliment :-)
Tja bum, hvis lønnen er god kan du godt få en aftale i stand.
Og så kan jeg blogge i toget. Orv, sikke et kørselsfradrag jeg kan få :-)
Men jeg må advare dig allerede nu: jeg bruger mange bønner, linser og kikærter. Der kommer en del vegetarretter, meget sjældent sauce og aldrig sovs. Stadig interesseret?
Glad hilsen
Malou
Hej Bente
SvarSletJa, du kan tro de blev besejret :-)
Jeg kastede en karbonade-forbandelse på dem og forheksede æblekagen. De anede slet ikke uråd før det var alt, alt for sent :-D
God weekend!
Glad hilsen
Malou
Helt enig mht. køkkenet - jeg foretrækker også, at rollespilsdrengene holder sig fra at lave mad i vores køkken (men de er velkomne til at tage opvasken ;-)).
SvarSletKære Lisa.
SvarSletHa ha, ja der var ingen krebinetter her.
Tak, du kan tro de var gode og saftige. Æblekagen var også et hit, ikke så sød at det sang i plomberne eller noget.
Mums, den blommetrifli lyder dæleme også god. Den kunne jeg nok også ha´ spist mig dårlig i :-)
Jeg glæder mig også helt vildt meget til du kommer og spiser, onsdag passer helt fint. Så skal du få taco´s galore :-)
Ha ha, ja du bliver den første officielle gæst på 'Café Klidmoster' :-D
Tak, i lige måde. God weekend!
Knus, Louice
Kære Henriette
SvarSletJa, det var en af retterne fra glemmebogen. Det kan du sikkert få alle dine familiemedlemmer til at spise!
Tusind tak, jeg er glad for at du bliver inspireret her.
Hvis du kommer på de her kanter, er du velkommen til at komme forbi til en bid mad :-)
Også rigtig god torsdagsfri til dig!
Knus
Malou
Hej igen Piskeris
SvarSletHa ha, ja opvasken må de gerne tage :-)
Mange hilsner
Malou
Pas du på jeg ikke tager dig på ordet. :-) Mad lavet af andre end mig selv, er i håøj kurs, og især når det ser så godt ud som det du her på siden viser frem..
SvarSletKnus Henriette
Kære Henriette
SvarSletDu skal være mere end velkommen til at tage mig på ordet :-)
Jeg elsker at lave mad til nogen der sætter pris på det!
Tak for de søde ord :-)
Knus
Malou
Elsker simpelthen din blog, du giver så meget inspiration - tak :-)
SvarSletLige nu har jeg 4pk hakket svinekød der skal bruges asap og ja frikadeller i morgen, boller i karry af 1 kg, og så skal jeg da have lavet kabonader - naturligvis! måske også en forloren harre ;-) pyha - godt det ikke al sammen er indkøbt på tilbud i bilka.. i november!