lørdag den 9. maj 2009

Hvad skal barnet hedde?

I går aftes skulle vi bare ha´ noget nem mad. Jeg havde jo fået en kæmpe frokost, så det var ikke fordi jeg var super motiveret for at lave noget særligt. Så det blev til...øh..øh.. ja, hvad skal jeg kalde det? Bagt æggekage med feta, rodfrugtegratin med pølsetern eller bundløs grøntsagstærte? Alle 3 navne passer lige godt, så det bliver vis til bundløs rodfrugttærte med feta og pølsetern!

Så fik jeg endelig indviet 'Big White', det er godt nok hurtigt jeg kan få revet og snittet nogle grøntsager.  

Den har fået plads på det lille køleskab, så behøver jeg ikke flytte den når den skal i brug. Desværre manglede 'nedstopperen' til foodprocessoren, så jeg har måtte bestille en ny på nettet. Heldigvis kunne den fåes for godt 40 kr og kommer allerede med posten i næste uge. Jeg brugte i stedet et sammenrullet viskestykke til at presse grøntsagerne ned med og det gik nogenlunde.

Jeg rev 2 gulerødder, 2 store pastinakker og skivede 2 porrer. Grøntsagerne blev svitset i lidt olie og afkølet. 4 cm spegepølse blev skåret i tern og stegt på en pande, afdryppede på køkkenrulle. Det hele blev lagt i et fad og blandet med en bøtte afdryppet feta.

Æggemassen blev pisket sammen af 8 æg, 3 dl tykmælk, salt og peber. Massen blev hældt i fadet og det hele blev dækket af revet ost. Fadet kom derefter i en 160° C ovn på varmluft i ca 40 min.

Den blev let og luftig i midten, sprød og gylden på toppen. Vi fik en hurtig salat af agurk og spæde blade til. Det var bestemt ikke nogen dårlig måde at tømme ugens kasser på.

14 kommentarer:

  1. Nam nam - det lyder vildt lækkert! Opfinder du selv opskrifterne, eller har du en yndlingskogebog?

    Varme solskinklem!

    SvarSlet
  2. Hejsa! Det ser super lækkert ud... Det er altid fedt at lave noget ud fra en hutig improviseret opskrift :-)

    SvarSlet
  3. Mums !
    Det er en god ide at have vidunderet stående fremme. Tit " glemmer" jeg min, da den er dybt nede i et skab...

    SvarSlet
  4. Kære Malou
    Uhm... den ret ser virkelig, virkelig lækker ud.
    Æg, rodfrugter, feta... god kombination.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  5. Det ser jo som altid lækkert ud ;) Jeg er ikke så god til bare at røre noget sammen - har det bedst med en opskrift - men indimellem forsøger jeg mig alligevel lidt frem :D God lørdag.

    SvarSlet
  6. Kære Malou!

    For pokker hvor ser det bare lækkert ud :-D

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  7. Ih tak, Madame :-)

    Jeg bruger sjældent opskrifter, så det bliver bare sådan lige hvad jeg finder på.
    Jeg elsker kogebøger som inspiration, men jeg er ikke så god til at følge en opskrift. Kun når jeg skal bage, for der er mål og vægt jo vigtig. Og det lærte jeg så på den hårde måde :-)

    Varme solskinsklem :0)

    SvarSlet
  8. Hejsa Grønne pige

    Ih tak, det var bestemt ikke dårligt :-)

    Jeg elsker at lave mad på den måde, så får jeg også brugt alle mine rester :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  9. Hej Miri

    Tak, det var bestemt mums :-)

    Ja, jeg fik den bestemt aldrig frem hvis den stod i skabet. Nu er den altid sat til og klar til brug. Den skal jeg nok få stor glæde af :-)

    Mange hilsner
    Malou

    SvarSlet
  10. Kære Hanne

    Ih tak, den var bestemt også lækker :-)

    Du kan tro den var en god kombi. Og pølsen gav prikken over i´et :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  11. Hej Anette

    Ih tak, det var bare guf :-)

    Da jeg var i lære samlede jeg en masse gode tips op til hvordan man kan ændre på en opskrift.

    Men du kan tro jeg også bare prøver mig frem i blinde nogen gange. Resultatet er også derefter :-)

    God søndag!

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  12. Kære Birthe

    Ih tak, det var bare rigtig lækker restemad :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  13. Hej Malou- kan denne tærte serveres kold, som del af buffet? Og kan man erstatte pølsen med f.eks. røget laks?

    Mvh. Johanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Johanne

      Det er ikke så meget en tærte som det rent faktisk er en æggekage med meget fyld. Jeg vil menes af den sagtens kan serveres kold - men så skal du nok ikke komme så meget ost på toppen. Pølsen kan erstattes af lige hvad du har lyst til - og røget laks lyder rigtig lækkert :-)

      Pøj pøj med buffeten.

      Glad hilsen
      Malou

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!