Anarki og kage...

Selv om jeg stadig ikke er helt på toppen, har jeg alligevel været på farten i dag. Jeg havde nemlig nogle planer som jeg bestemt ikke ville aflyse. Og så var det dagen hvor jeg skulle møde 7 nye mennesker! Den første udfordring var at blive hentet af 'Fru Heist'. Vi snakkede dog i telefon sammen i går for at aftalte hvordan og hvorledes, vupti - det tog lige en lille time. Så kemien passede heldigvis med det samme. Vi fandt (omsider) hen hvor Anarkisten bor og fik sagt hej til alle de andre. Og så gik det hele i kage!

Med rystende fingre og skyhøjt blodsukker har jeg lige overført billederne. Uha, hvor har jeg spist meget god kage i dag. Glem alt om 'Kagens dag', hvor udsultede studerende og pensionister med rundsave på albuerne slås for at proppe sig med flest middelmådige kager på kortest tid. Her var vi 8 mand og 1 kagebord af høj kvalitet - gode odds ☺

Før vi gik ombord i herlighederne lykkedes det mig lige at knipse et par billeder. Der var 2 slags kringle, en med marcipan og en med rom-marinerede rosiner. Der var også småkager (shortbread), kanelsnegle og romkugler. Og så var der ikke mindre end 3 lagkager:

Banan-romlagkage m/romfromage og karamelliserede bananer.

Mokkalagkage m/flødecreme og mokkacreme.

Kirsebærlagkage m/kirsebærflødecreme.

Kagebordet bød også på disse lækre banan-rom muffins m/fåremælksyoghurt og romsmørcreme. Man fornemmer et rom-tema ☺

Og så var det bare at gå i gang med at guffe lækkerierne i sig. Jeg syntes jeg prøvede at mærke efter og ikke spise alt for meget. Det lykkedes - i første omgang.

Men der var jo 3 slags lagkage og det ville jo være synd hvis Sif skulle stå med alt for mange rester. Så jeg tog mig sammen og fik smagt på dem alle. Og ja, de smagte alle sammen fortryllende.

Det var hyggeligt at sidde der omgivet at fremmede og spise kager. Vi fik snakket noget frem og tilbage, af en eller anden grund mest om spiselige ting. Mætte og trætte kørte vi hjemad ved 17 tiden. Jeg gik lige i gulvet og fik en ordentlig morfar inden jeg skulle smide noget aftensmad i ovnen.

Jeg var noget bombet da vi kørte derfra, så jeg kan ikke rigtigt huske hvordan jeg fik sagt farvel. Men for at være helt på den sikre side: Tak for kage Sif, det var en udsøgt fornøjelse!   

Lam i pinsen...

I går var det meningen at vi skulle ha´ posekylling, men vejret og resterne sagde altså grillmad i stedet for. Der var tzatziki og oliven som bestemt ikke skulle gå til spilde. Vi tog over i den lokale og fandt nogle skiver af lammekølle.

Lammet blev marineret i olivenolie, hvidløg, rosmarin, citron og fuldkornssennep.

Det blev til en hurtig salat af gulerodsspåner, peberfrugt, ærter, agurk, tomat, majs og kikærter. Den blev dryppet med lidt olie og hvid balsamico og drysset med ristede sorte sesamfrø. 

Jeg var helt hagen efter hvidløgsbrød, men gider slet ikke de dersens kønsløse frostfiduser. For et stykke tid siden så jeg en nemlig dem her hos Nicolais Verden og blev dus med idéen. Græskarstykker kender jeg, men hvad pokker er Sportlerbrød?

En kæmpe klat smør blev rørt med rosmarin, timian og hvidløg. Jeg fordelte det i en jævnt, men syndigt lag på de flækkede sportlerbrød.

Så fik de lige en tur i ovnen ved 200° C  til de var gyldne og sprøde. Uha, hvor var de gode. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem.

Lamsebamserne fik lige en hurtig tur på grillen og så var der mad. Vi fik en skøn australsk shiraz til. Mums!

Vi ville ikke stå tidligt op for at se pinsesolen danse, men vi så den da gå i seng ☺

Fredagsguf...

Argh, så prøver jeg lige igen. Jeg havde skrevet et langt indlæg i aftes, men kom til at lukke for browseren før jeg fik det udgivet. Det slog mig helt ud, for jeg orkede ikke at skrive det samme en gang til. Nå, men det er jo det der kan ske. 

I går var der en bakke blåbær i min frugtkasse. Det er de største jeg nogensinde har set! 

Jeg kunne ikke magte at bage i går og de er for gode til smoothies, så de er røget i fryseren i første omgang. Jeg har nemlig kig på den her Blueberry Crisp, som jeg vil forsøge mig med på et tidspunkt. Dog ikke i den her weekend, jeg tror jeg får mit behov for søde sager dækket i morgen til 'Konditorisøndag'.

Jeg skulle ellers ha´ været i Friheden i går sammen med B og høre 'The Storm', men det var jeg slet ikke frisk nok til. Jeg havde kun lige overskud til at pakke mine kasser ud. Uhm, der var asparges med igen. 

Jeg mødtes med Max da han havde fri og vi handlede sammen. Jeg pegede på det jeg gerne ville ha´, han slæbte det hjem. Glimrende fordeling! Da jeg stod i slagterafdelingen knurrede min mave og sagde: BØF! Max var ikke særlig svær at overtale ☺

Der var forskellige tomater med i 'Kedeligkassen' og jeg havde bestilt en ekstra sending oveni, så der skulle helt sikkert laves en tomatsalat.

Den blev lavet med finthakket løg, marineret feta og oliven. Det er en super god olivenblanding med timian som jeg har fundet i Irma. Tomaterne var så søde og gode at dressingen godt kunne trække noget mere syre og fedme. Så den blev rørt af hvid balsamico, dijonnaise og olivenolie.

Det blev til en hurtig tzatziki, lidt blandet salat, nogle spæde blade og tomatsalaten. Bøfferne og de lækre asparges fik en tur på grillen og så var der mad. Jeg kunne ikke engang spise halvdelen af min bøf. Men det var godt at få noget hjemmelavet mad i maven.

Nu vil jeg skynde mig over i naboblokken, for jeg passer kat for E´s lillesøster her i weekenden. Så vil jeg være derovre i et par timer og læse lidt i CHOK mens jeg holder dyret ved selskab ☺

Klynk!...

For pokker hvor har jeg haft nogle trælse dage! Jeg har haft 'mini-influenza' siden lørdag. Jeg er ikke forkølet, men har feber og er træt og svimmel. Og det gør ondt, ondt, ondt overalt. Jeg tror at det er fibromyalgiens 'hævn' for mit stramme program. Den tur på Malling & Schmidt kostede alle mine kræfter, tænk at det at gå på restaurant kan være så hårdt. Stakkels Max måtte tage alene til fødselsdag søndag, det kunne jeg slet ikke magte. Jeg fik så et kæmpe adrenalinsus søndag nat over at skulle op og købe Tori Amos billetter. Det fik mig helt til at glemme hvordan jeg havde det. Og så skulle jeg jo i biografen med B og E, så jeg skyndte mig ind til byen. Da jeg så sad i biffen og så 'Antichrist' klappede jeg mere og mere sammen. Jeg kunne næsten ikke rejse mig da filmen var færdig. Men jeg gik med over på Ankara og fik en bid frokost alligevel. Til sidst kunne jeg ikke engang sætte en sætning sammen og vaklede mod en bus. Og så har jeg faktisk ligget på sofaen siden. Max var til rollespil i går, overnattede på landet og skal til noget grill-halløj i aften på hans arbejde, så jeg har været ret meget alene. Sikke en ynk!

Nu har jeg bestilt noget godt take-out og er ved at gøre klar til at bevæge mig lidt rundt i blogland. Jeg har læst alle indlæggene og der er mange steder jeg gerne vil skrive lidt. Jeg har også en mail jeg vildt gerne vil svare på, men jeg ved ikke om kræfterne rækker til det i dag.  

Myren har gjort sit bedste for at være sød og hyggelig. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle klare det uden de katte, de giver bare så meget tryghed og kærlighed når der er brug for det.

Hov, jeg glemte at skrive at 'Antichrist' var en udemærket film. Den bød på smukke billeder og stemninger. Selvfølgelig er der nogle stærke scener, men den skildrer jo en kvinde der langsomt bliver sindsyg af skam og skyld. Jeg har svært ved at forstå hvorfor folk flipper sådan ud over den. Hmm, måske har jeg set for mange gysere og splattere til at den slags går mig på.

Mandagstema uge 22...

[Ukens ord er ”trøbbel”. Og hva er nå det? Det som trøbbel for meg, tar andre kanskje på strak arm. Ordboken sier dette om trøbbel: trøbbel trøb(be)let (eng. trouble, fra gfr truble) bryderi, vansker lage, stelle til t- / ha, få t- med noe(n)]

Lige nu er det problemerne med fysikken og søvnen der fylder mest. Jeg har ikke lyst til at skrive om det, så bliver jeg bare ked af det. Det magter jeg ikke at være i dag.

I nat var der godt nok også problemer med at sove, men af en ganske anden grund.

Tori Amos kommer til København og giver koncert i Operaen d 20/9. Vita og jeg var begge spændte på om vi kunne få nogle gode pladser. Jeg stod klar på posthuset så jeg kunne købe billetterne så snart de blev sat til salg. Wee, nu er problemet bare at der er laaaaaaaaaaaaang tid til september ☺

Malling & Schmidt (3 af 3)...

Så kom turen til de søde ting og vi blev noget nysgerrige da der blev dækket op til den første dessert. 

Der kom en ske og en skalpel! Hmm, det kunne gå i mange retninger. Vi fik at vide at nu skulle vi i snedkerværkstedet. Aha, hvad mon det betød?

'Egetræ'

Vi gjorde store øjne da vi fik denne pude på bordet. Vi fik bud på at punktere puden med skalpellen og nyde aromaen af de friske høvlspåner. Jeg fik et flashback til sløjd og det er jo det der er meningen med at lave sådanne numre med folk. Duft-hukommelsen er en del af retten og er med til vække både minder og sanser.

Selve desserten bestod at en silkeblød is lavet på fløde kogt med egetræ. Den havde en let og luftig struktur og en delikat smag. Isen lå på små 'høvlspåner' af salte mandler. Det salte og søde gik op i højere enhed. Og det smagte af mere. Sådan er det med det hele på M & S, efter hver bid vil man ønske der var en til. Det er bevist at hjernen 'keder sig' efter få bidder af samme smag, her kommer den aldrig til at kede sig. Det er et sansebombardament uden lige! 

Og så nåede vi til menuens sidste dessert og dermed sidste ret.

'Peter´s have' 

Vi gloede noget da den landede foran os. Det lignede jo en urtepotte direkte fra vindueskarmen. Den var grænseoverskridende at sætte skeen i, men sikke en overraskelse der gemte sig dernede under 'mulden'. Vi blev opfordret til at grave godt ned og smage alle lagene sammen. 

Det var en slags forklædt islagkage. 'Muldjorden' var lavet på basis af en bagt tærtebund med lækker chokoladesmag. Det var en skøn cremet is med store stykker rabarber i bunden. Jeg ville ha´ taget et billede, men fra jeg satte skeen i den til den sidste bid var væk - var jeg også væk. Det smagte så utroligt godt at vi glemte alt omkring os og kunne sige henført 'uh' og 'ah'. Det var en fantastisk afslutning på et helt utroligt måltid.

Hmm, det viste sig så ikke at være afslutningen alligevel - M & S havde lige et par ekstra overraskelser i ærmet til os. Vi blev budt på kaffe, Max takkede ja. Jeg er jo ikke kaffedrikker og varm te var ikke lige det jeg trængte mest til, så jeg fik et ekstra glas dessertvin at nippe til. Og så var det at tjeneren kom og dækkede op - igen! Vi fik at vide at der kom 'lidt til kaffen' og at det var til os begge to. 

'Kornmarken'

Wow, vi var ved at falde af stolen. 'Lidt til kaffen' er århundredets underdrivelse. Det var et helt studie i de forskellige kornsorter. Jeg var på det tidspunkt festligt overrislet og godt spist til, så jeg fik ikke lige fat i hele forklaringen. Men det var kaffebord a´la mormor. Den lille hvide Magretheskål bød på marmorkagedej, så kunne vi hjælpe mormor med at slikke skålen.  

Der var også en lun cremet byggrød med bærcoulis. 

Den lille dåse bød på 3 slags småkager, alle bagt på forskellige hvedesorter. De forsvandt nærmest i munden når man bed i dem, så lette og luftige var de. 

I den mindste trækasse stod der sprøde flager af mannagrød i sukker. Der var også sukkermadder i dukkestørrelse lavet af brød bagt på emmer. 

I den næststørste trækasse var der varme sten. På stenene lå 2 små 'pandekager' lavet at spelt og med en fin smag af kardemomme.

Den største trækasse var der iskolde sten. På dem lå knolde af en grøn urtechokolade, en slags muslibarer og små kugler frugtkonfekt rullet i frysetørret solbærpulver. 

Og sådan sluttede det, mit livs bedste måltid! Det tog 7 timer at komme igennem, men det føltes slet ikke som så lang tid. Vi betalte og gik ned mod banegården for at finde en taxa. Det er bestemt en oplevelse jeg aldrig glemmer. Nu starter vi på at lave en opsparing så vi kan komme derind igen til næste år. Jeg glæder mig allerede til at se hvad de så har fundet på ☺

Malling & Schmidt (2 af 3)...

Den store menu 'Aroma' består af 7 reelle retter. Den første forret kom på bordet og vi tabte underkæben. Den blev ikke serveret på en tallerken, men på en pude af vakuumpakket vand! Stedets hjemmebagte brød blev budt til alle retterne. Små brød bagt i dukkestørrelse. En lys 'muffin' med græskarkerner og sej krumme samt et lillebitte mørkt maltet rugbrød. Der blev serveret en luftig citronsmør til brødet.

'Limfjorden'

Retten bestod af flere forskellige slags rejer tilberedt på forskellige måder. Der var små fjordrejer, lidt større rejer og tørrede sprøde 'rejeskind'. De fik selskab at en limfjordsøsters, alger, plukkede vilde urter og en saltvandsskum.

Billederne yder ikke anretningen retfærdighed. Under vandpuden lå der sand og småsten som agerede havbund. De små sprøde 'rejeskind' var faktisk ret søde. Det var en rigtig spændende forret og vi var godt nok spændte på hvad der så kom på bordet efterfølgende.

'Læsø'

Da tjenerene satte tallerkenerne foran os måtte underkæben ned endnu engang. Vi fik en tallerken med en kæmpe bunke sand, en sten og et stykke havbund. Meldingen lød: 'alt kan spises undtagen tallerkenen og stenen'. Øh, godt så. 'Sandet' var lavet af pulveriseret brød, isomalt og en olie lavet på kippers. Det knaste skønt og havde en meget aromatisk smag af røget fisk. 

På stenen lå 'alt godt fra havet'. Der var kammusling, hjertemusling, blåmusling og knivmusling. Dansk sort hummer og jomfruhummer. Noget dampet, noget pocheret og noget råt. Der var urter, alger, tang, urtebrød og hytteost der alt sammen fik det til at ligne et stykke havbund. En spektakulær og meget fint komponeret anretning. 

Den næste ting på bordet blev præsenteret som 'dagens ret'. Den bliver sammensat efter hvad der fåes på markedet den dag. Alle grøntsagerne og urterne til retten er dyrket i 'Den Økologiske Have' i Odder af Torsten Schmidt selv.

'Dagens ret'

Retten bestod af torsk, nye Samsø kartofler og 3 slags asparges. Torsken var tørsaltet og derefter sprødstegt. Ved serveringen kom kokken med til bords og kom aspargescremen ovenpå retten.

Der var både grønne, hvide og violette asparges - alle tilberedt til perfektion. Der var vilde urter og blomster af pur- og ramsløg. En meget fin og delikat ret.

Og så rullede det videre, næste ret kom som en stor overraskelse. Jeg var ikke ubetinget vild med den til at begynde med, men vi snakkede godt nok meget om den resten af aftenen. Det er en af den slags retter som er mest idé og har en høj underholdningsværdi. Der blev udleveret spejderbestik og der kom en meget rustik 'tallerken' på bordet. 

'Moesgaard' 

Moesgaard er et sumpområde og det var det retten efterlignede. Anretningen bestod af gravede grøntsager og svampe med et 'mosehul' af kraftig svampeboullion. 

Nogle af grøntsagerne var rå og super sprøde. Der var syltede løg og rævesauce neden under. Det hele var drysset med 'jord', så kunne man selv grave sine grøntsager op. Jeg har aldrig været ret vild med rævesauce til gravad laks, men her virkede det fint sammen med den salte boullion og de sprøde grøntsager. Det var bestemt en ordentlig en på opleveren. Og så var det blevet tid til hovedretten.

'Assedrupgaard'

Her skulle vi så have ungkalv. Først skulle vi ind i stalden og møde den. Der lå den på en bund af en cremet 'kornotto', omgivet af falsk hø. Kalven var fra Rikke Malling´s families gård og havde haft et rigtig godt liv. Den var tilberedt 'sous-vide', ved 57,2° C i vandbad og derefter stegt sammen med hø. Det kunne tygges af et spædbarn.

Til kalven var dens 'sommer-foder' fra marken, skovsyre og estragon serveret i en kraftig reduktion af kalvesky. Det var simpelthen sådan en lækker ret. Vi fik lige lidt tid til at slappe af og slå mave inden det blev desserternes tur...(fortsættelse følger).

Malling & Schmidt (1 af 3)...

Så kom dagen endelig hvor vi skulle på Malling & Schmidt. Jeg kan med det samme sige at det var en KÆMPE oplevelse. Og det er det der var det vigtigste: oplevelsen! Jeg kunne skrive en regulær madanmeldelse og beskrive stemningen, servicen, vinen og maden i de mindste detaljer. Det kunne hurtigt blive til en lovprisning af Torsten Schmidt og hans hang til molekylærgastronomi. Jeg vil dog hellere præsentere det vi fik, ikke dissekere det totalt. Det bliver over 3 omgange, ellers bliver det vist alt for langt ☺

Malling & Schmidt er en nordisk restaurant. Alle råvarer er fra de nordiske lande, de fleste dog fra Danmark. Alle de forskellige serveringer har temaer hvor både idé, konstruktion og udførelse er knivskarp. Jeg havde det som var jeg på et galleri og så en kunstudstilling. For det var kunst der var på tallerkenerne. Installationer, iscenesatte landskaber og tableauer. Og jeg var der jo for at fejre min bryllupsdag og ikke for at skrive en anmeldelse. Så der var en del detaljer jeg gik glip af. Vinen var perfekt afstemt og blev præsenteret kompetent til hver ret. Dog tog jeg ingen noter, så jeg springer let og elegant hen over den her. Jeg tog en masse hurtige billeder, desværre var kameraet og jeg ikke de bedste venner den aften. Men jeg har valgt de bedste ud og vil bruge dem som illustrationer til det store mad-eventyr....

Jeg havde set forkert på kalenderen, så vi ankom til restauranten kort før kl 18. De var først lige ved at åbne. Ups, vores reservation var først 18.30. Vi ventede lidt før vi blev vist op til vores bord. Det (efter min mening) det bedste bord i hele restauranten. Helt oppe i det bagerste hjørne, med frit udsyn over hele lokalet. Alt var lyst, let og indrettet med dansk design. Ingen forstyrrende musik og ingen larmende kunst på væggene. 

Vi blev budt på bobler i flere varianter og valgte lidt spansk cava at starte på. Vi fik valget mellem postevand og kildevand (m/u bobler). Det blev til noget meget blødt lækkert kildevand fra Stenkullen i Sverige uden bobler. De opmærksomme tjenere fyldte glassene op løbende.

'Krydderier'

Så ankom de første snacks. En høj lufttæt krukke med 2 lange 'kartoffelchips' blev sat foran os. I krukken lå der en lille brændende enebærgren der gav chipsene den skønneste aromatiske røgede smag. Der var en silkeblød purløgsemulsion til. 

I den lille syltekrukke var der salte blocher lavet på rapsolie. De var smagsat med allehånde og meget delikate. Den store syltekrukke bød på 'vingummi' lavet at kandiseret græskar, asie og tomat. Der var både sødt, surt, røget, blødt, hårdt, sprødt, sejt og knasende. Det var bestemt en lovende start. 

'Køkkenhaven'

Efter en rum tid fik vi mere cava i glassene og der ankom endnu en runde appetitvækkere. Denne gang var det grøntsager der var i fokus. Disse farvede flager var lavet af gulerod, broccoli og tomat. Dertil en multebærsremoulade.   

Der kom også denne krukke med et 'grøntsagsbed'. Det var papirtynde skiver af rå grøntsager og urter. Dertil en lun rygeostecreme at dyppe i. Der kom også en skål på bordet med en varm vaskeklud til at bruge efter 'fingermaden'.

'Skoven' 

Det sidste hold appetitvækkere var bogstaveligt talt helt ude i skoven. En høj glasvase med grene og tøris blev overhældt med vand. Det fik en tyk forfriskende granduftende 'røg' til at bølge ud over bordet. 

I en æske lå en grangren på 'jordbund'. Det hele var spiseligt. Grenen var sprød og frisk, lidt hen ad en hård hvid gulerod, men med svag gransmag. Bunden var lavet af maltede, ristede 'croutoner'. 

Skoven bød også på små snegle, blade, fyldte grønne tomater og en gran emulsion. Der var mange spændende smage og aromaer der alle gik op i en højere enhed. 

Nu var sanserne skærpede, appetitten vækket og forventningen skruet godt op. Så blev der taget hul på vores menu 'Aroma' og den første forret blev bragt til bordet...(fortsættelse følger).