torsdag den 9. april 2009

Tæt pakket...

Der kom kasser allerede i dag pga påsken. Hold da op, hvor var det svært at klemme alt det ind i mine køleskabe. Nu er der vist ingen fare for at vi kommer til at sulte. 

Der var 2 kyllinger med i dag og de fylder godt op. Jeg bliver nødt til at fryse den ene i morgen, for vi har vist rigeligt at proppe i hovedet de næste dage.

Det lille køleskab er fyldt med grøntsager og en kæmpe lammekølle som jeg skal lege med i morgen. Jeg er ellers trappet helt ud af mit cola-misbrug, men det er jo ferie :-)

Der var meget frugt tilbage fra i sidste uge, så der skal fryses noget og presses noget juice af appelsinerne.  Jeg har en skøn opskrift på banankage med karamelglasur fra NYBH, som jeg vil bruge de meget modne bananer til.

I dag kom så dagen hvor vi endelig fik os taget sammen til at rydde op i vores kælderrum. Der blev heldigvis ikke stjålet andet end den dør vi havde stående. Der var en enkelt billedramme der var blevet smadret, det var det hele. Vi tømte rummet og smed ca halvdelen ud. Det er utroligt hvad man får samlet sammen af skrammel gennem tiden. Der stod en stigereol som vi slæbte op og samlede i vores gang. Det har vi snakket om i nogle år efterhånden, så det var dejligt endelig at få det gjort.

Jeg har længe kæmpet med at få plads til mine køkkenting og mit tørlager. Nu er reolen allerede fyldt op med rare ting. Der blev, som ekstra bonus, en hel hylde til mine kogebøger. Så nu er de samlet på et sted. Vi har godt nok også været flittige i dag. Så nu skal vi vist bare hygge med hver sin computer inden vi klatter omkuld.

12 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Der er ikke mange chancer for at du skulle løbe tør for madvarer i Påsken, det er der vist ikke ved nogen af os, mit køleskab er også stoppet til randen.
    Nu har du fået en form for "spisekammer" med din stigereol, jeg ville nødig undvære mit, men der skal en kraftig oprydning til.
    Jeg får en container lige efter Påske, og så skal der ryddes ud i stort set alt, du ved, jeg har købt en ny seng, den kommer om ca. 10 dage, så mit soveværelse skal totalt ryddes, så det bliver "mit" soveværelse.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Sikke flittig du har været, Malou! Dejlig med sådan en ekstra reol, for hyldeplads kan man slet ikke få for meget af. Har du flere køleskabe? Det er man jo næsten nødt til, når man får så mange madvarer på én gang. Vi har selv to, og det ene står i skuret med de ting, der ikke skal bruges først.

    Varme solskinsklem til dig i Århus ;-)

    SvarSlet
  3. Kære Malou
    Ja, du har da godt nok fået fyldt op;o) Dejligt - man skal nemlig ikke gå ned på udstyret!!
    De tomater ser skønne ud - ligner nærmest nogle fra eget drivhus.
    Skønt med sådan en reol med tørvarer. Det giver næsten fornemmelse af spisekammer... Jeg ville ønske, at vi havde et spisekammer. Jeg ville elske at gå ind i sådan et skatkammer hver dag.
    Knus og god påske.
    Hanne

    SvarSlet
  4. Ja det er utrolig hvor meget man kan få samlet sammen i et kælderrum - da vi skulle flytte smed vi meget ud og forærede nogle ting væk også. Det er lækkert med ekstra reol plads. God langfredag.

    SvarSlet
  5. Hej Malou
    Jeg er sikker på at I ikke kommer til at dø af sult her i påsken :) det ser jo helt vildt ud. Måske skulle du overveje at investere i et køleskab mere !

    Jeg har ikke så meget i mit køleskab, men hvis det skulle gå helt galt kan jeg altid bruge Cecilies for det er helt sikkert at der er aldrig andet en cola

    God påske

    SvarSlet
  6. Kære Vibeke
    Nej, mon ikke lige vi kan holde sulten fra døren :-)
    Det er bare så dejligt at ha´ fået alt det ekstra plads.
    Hvor bliver det dejlige for dig med en ny seng. Jeg har også elevation og det er jeg bare blevet så glad for.
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  7. Kære Mandame
    Lidt for flittig, desværre. Det har hævnet sig i dag, så nu er jeg helt flad.
    Det er bare så godt med den ekstra hyldeplads, jeg var ved at få spat at at ha´ for lidt :-)
    Ja, jeg har 2 køleskabe. Jeg fik et lille ekstra i fødselsdagsgave sidste år. Ellers kunne jeg ikke få så mange kasser hjem som jeg gerne ville ha´.
    Det er da smart at du kan dele det sådan op med din køleplads.
    Varme solskinsklem fra Århus :0)

    SvarSlet
  8. Kære Hanne
    Ja, der er godt proppet alle steder :-)
    Nu har jeg endda plads til nyindkøb :-)
    Du kan tro at det er nogle dejlige tomater, hele køkkenet dufter af dem. Og de smager som var de friskplukkede lige fra et drivhus.
    Det er min store drøm engang at få et spisekammer. Nigella Lawson har sådan et som jeg er SÅ misundelig over :-)
    Også god påske til dig!
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  9. Hej Anette
    Ja, puha - hvor kan man skrabe meget sammen :-)
    Du kan tro jeg er allerede ved at fylde alle hylderne op.
    Også god langfredag til dig!
    Knus
    Malou

    SvarSlet
  10. Hej Pernille
    Mon ikke vi lige vi klarer den?
    Well, vores 2 køleskabe skal vist være nok til 2 personer :-D
    Dejligt at du kan låne lidt plads nedenunder hvis du får brug for det.
    Jeg håber at det går bedre med Hugo. God påske!
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  11. Kære Malou
    Det var lige præcis Nigellas spisekammer, jeg havde i tankerne. FANTASTISK!!!
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  12. Kære Hanne
    HVOR SJOVT! Hende er jeg helt vild med, hun tager ikke tingene så tungt og sjasker uhøjtidligt rundt. Det er god stil (eller mangel på samme) :-)
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!