lørdag den 25. april 2009

Lam i roen, lam på grillen...

Det går lidt i tomgang her. Jeg er bare helt flad. Det er hårdt at erkende at min stresstærskel er så lav og at jeg så let kan væltes helt. Nu prøver jeg en ny strategi i morgen og ser hvordan det går. Desværre har der ikke været så meget overskud til at blogge de sidste par dage. Jeg er håbløst bagefter og der er SÅ mange spændende indlæg jeg gerne vil skrive en kommentar til. Men jeg skal nok komme omkring med tiden. Jeg tager lige på en lille rundtur nu, så ser jeg hvor langt jeg kommer.

Birthe (Newyorkerbyheart), Marianne (Marianne´s mening) og jeg har aftalt at stikke hovederne sammen i Vejle d 6/6. Det ville være hyggeligt hvis der var andre bloggere der havde lyst til at dukke op. Læs mere og tilmeld dig her

Jeg fik en hulens lyst til hvidløg i dag. Så det blev til en gang græsk inspireret grillmad. Det var ikke noget problem at lave en tomatsalat, der er jo tomater nok at tage af. Den blev med ramsløg, feta og sorte oliven. 

Max har lige lært at spise oliven, så det benytter jeg mig af. De her er bare almindelige sorte oliven med sten. De er ikke så bitre, så de er gode 'begynder-oliven'.

Der var lidt salat tilbage fra i går, som sagtens kunne spises i dag også. Jeg lavede en tzatziki med tørret mynte og en masse hvidløg. Vi får ikke kartofler særlig tit, men i dag skulle det være. Så skrællede kartofler blev skåret i både, skyllet grundigt og tørret i et viskestykke. Derefter kom de i en pose og blev rystet med rosmarin, timian, oregano og mynte. De fik ca 20 min ved 200° C. Jeg havde fundet nogle lammesteaks, som var skiver af lammekølle. Jeg klippede dem i kanten først, ellers krøller de sammen under stegningen. De blev smurt ind i en marinade af sennep, paprika, hvidløg og rosmarin. De fik en tur på grillen og hvilede i stanniol bagefter.

Det var bare godt og lige hvad jeg trængte til. Det ærgrer mig at kartofler ikke er optimal føde. De smager altså bare så godt, bare man kunne fremavle en 'fuldkornskartoffel' der var sundere. 

22 kommentarer:

  1. møøøms... det ser bare lækkert ud. Det minder mig om, at vi får for lidt lam herhjemme. Tak for inspiration.

    SvarSlet
  2. Kære Malou
    Det ser vildt lækkert ud, og tomat salat er skam også godt.
    Hvorfor vender du ikke dine kartofler i nogle kerner, enten fra start eller når de er halv vejs færdige, det må da kunne lade sig gøre, -- jeg prøver i morgen, da vil jeg have oksesteak, så det passer fint.
    Knus
    fra
    VIbeke

    SvarSlet
  3. Hej Malou..
    Vi har nogle gange fået kartofler vendt med cherrytomater fra dåse, løg i små tern og solsikkekerner og så bagt i ovnen, det smager rigtig godt.
    Kartofler er jo en god kilde til c-vitamin, så helt skidt er den heller ikke:)

    Knus MissMuffin

    SvarSlet
  4. Kære Malou
    En lækker tallerken at gå igang med.
    Jeg kan ikke helt gennemskue kartoffelsnakken. Eksperterne har forskellig holdning. Nogle hælder til at kartofler er på linie med hvid pasta og hvidt brød, hvor andre priser den højt...
    En ting kan vi være enige om kartofler smager godt!
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  5. Åh ja, en fuldkornskartoffel ville være rigtig godt :o) Godmorgen Malou, jeg håber, kræfter og overskud vender tilbage til dig i dag. Din mad ser vanvittig lækker ud, og det er dejligt at høre, at Max er ved at lære at kunne spise oliven :)
    Ha' en god dag, varme solskinsklem ;o)

    SvarSlet
  6. Det ser rigtig godt ud! Du kan evt. lave dine fritter med knoldselleri i stedet for kartofler - jeg mener, at der er mindre stivelse i selleri. Det smager i hvert fald ganske udmærket :-)

    SvarSlet
  7. Malou det ser bare så lækkert ud.
    Jeg har læst om det blogtræf og jeg er ved at finde ud af om jeg kan komme med, jeg skal bare lige have byttet en vagt, men jeg er sikker på at det går i orden
    Knus og god søndag

    SvarSlet
  8. Jeg er bare så vild med dine madbilleder, man kan kun blive lækkersulten. Du har en god fantasi angående mad, jeg synes det er svært at finde på noget til aften. Jeg har altid geren ville have en madplan, men jeg tror jeg bruger din side til det.

    SvarSlet
  9. Kære Malou!

    Hvor ser det godt ud, super lækkert :-)
    Det er rigtig at kartofler ikke er så sunde, men det er søde kartofler til gengæld......

    Kartofler kan også drysses med sesamfrø, hvor sunde de er ved jeg ikke, men det må da give lidt?

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  10. Mums, det ser dejligt ud! Hmmm, mynte i tzatzikien, det lyder som en god idé - den snupper jeg lige, tak ;-) .

    Og så håber jeg ellers, at du får det bedre! Men den der erkendelse af egen uformåen, den er tung at danse med (I know). Men mon ikke vi skulle prøve alligevel ;-).

    Pas på dig!

    SvarSlet
  11. Hej Huset i Hou

    Tak skal du ha´:-)
    Lam er altid et hit.

    Glad forårshilsen
    Malou

    SvarSlet
  12. Kære Vibeke

    Tak, det var rigtig lækkert :-)
    Hmm, jeg havde ikke lige tænkt på at komme nogle kerner sammen med kartoflerne. Tak for tippet :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  13. Hej MissMuffin

    Det lyder godt nok også lækkert, det må jeg prøve engang.
    Tja bum, sådan kan man også se på det. Jeg kan bare ikke så godt tåle stivelse, så jeg skal helst ikke ha´ for mange kartofler indenbords.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  14. Kære Hanne

    Tak, det var rigtig god grillmad.
    Hmm, jeg ved snart heller ikke med de kartofler. Men det er fakta at det er 'hurtige' kulhydrater og at stivelsen omdannes til sukker i kroppen. Men der er jo gode kostfibre og mineraler også. Jeg ved bare at jo mindre kartofler, ris og hvidt mel jeg spiser - jo bedre har jeg det. Men ind i mellem vil jeg bare gerne ha´ kartofler alligevel :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  15. Kære Madame

    Ja, ikke. Det ville være så dejligt med en grov kartoffel :-)
    Der er desværre ikke mere overskud i dag, så jeg har slappet af og forsøgt at samle kræfter.

    Tak, det var noget rigtig dejlig mad. Jeg er vildt overrasket at Max har fået mod på at spise oliven, hvad bliver mon det næste? :-)

    Varme søndagsklem :0)

    SvarSlet
  16. Hej Piskeris

    Du kan tro jeg også laver sellerifritter når der er sådan en med i kassen. Desværre er det svært at få fat på en økologisk selleri på den her tid af året.

    Glad forårshilsen
    Malou

    SvarSlet
  17. Kære Pernille

    Tak skal du ha´:-)

    Det ville vel nok være hyggeligt hvis du kunne komme til Vejle. Jeg håber at du kan få byttet din vagt :-)

    Hmm, det er lidt sent at sige god søndag. Men god mandag så :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  18. Hej Gitte J

    Ih tak, jeg får helt røde kinder af alt den ros :-)

    Jeg er glad for at du kan finde inspiration her.

    Glad forårshilsen
    Malou

    SvarSlet
  19. Kære Birthe

    Tak skal du ha, det er jeg glad for at du syntes. Det var ogsaå bare super lækkert :-)

    Jeg er også ret begejstret for søde kartofler, det er bare desværre sjældent at de er i kasserne.

    Sesam frø er jo ret fede, men det er jo sundt fedt så det gør ikke så meget. Jeg laver af og til halve bagte kartofler, så der kunne jeg jo prøve at drysse lidt sesamfrø på. Jeg har også nogle der er sorte, så det kunne være lidt frækt :-)

    Mange hilsner
    Malou

    SvarSlet
  20. Kære Bente

    Tak, det var bare mums :-)

    Det var rigtig lækkert med tørret mynte. Det er tit på det tzatziki vi får udefra, så nu skulle jeg altså selv prøve.

    Hmm, det går ikke alt for godt lige nu. Du har helt ret, det er en svær erkendelse. Men selvfølgelig skal vi prøve - hver dag!
    Jeg håber at du får en god dag i morgen når du skal prøve kræfter med arbejdet igen.

    Du må også passe på dig!

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  21. Jeg er ihvert fald rigtig glad for sesamfrø på kartofler og har lavet forskellige variationer af dem, du kan se det i mit indeks :-)

    Jeg synes at det giver en god smag - og sprødhed til kartoflerne....

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  22. Tak, Birthe

    Jeg må vist lige over og snuse lidt mere rundt i dit indeks.

    Ja, det må knase dejligt med sprøde sesamfrø :-)

    Knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!